1. Alle Job
  2. Bygge og anlæg
  3. Slagelse

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Vedligeholdelsesområde Korsør

Bygge- og Projektleder til Vedligeholdelse i Korsør

Fuldtid

Permanent

Sylowsvej 8, 4220 Korsør, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2857020
|
Indrykket for 4 dage siden
Er du passioneret omkring byggeledelse og interesseret i at arbejde med vedligeholdelse af Forsvarets bygninger? Er du en holdspiller, der ved, at de bedste resultater ofte opnås gennem samarbejde og inddragelse af andre? Så kan du være den, vi søger til Vedligeholdelsesafdelingen i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.

Om os
Vedligeholdelsesafdelingen står for vedligeholdelsen af Forsvarets bygninger over hele Danmark. Afdelingen består af ca. 100 medarbejdere fordelt på 11 kapacitetscentre med decentral ledelse i hele landet, samt en stabsfunktion i Hjørring.
Kapacitetscenter Korsør varetager vedligeholdelsen af bygninger på Flådestation Korsør, hvor du vil få kontor.

Kapacitetscentrene gennemfører vedligeholdelsesprojekter på Forsvarets og Beredskabsstyrelsens etablissementer. Opgaverne varierer i både omfang og kompleksitet, fra kontorbyggeri og værksteder til landingsbaner og landstrømsanlæg, med budgetter mellem 100.000 og 3 millioner kr.

Om stillingen
Vi tilbyder en spændende og udfordrende stilling med mulighed for både faglig og personlig udvikling. Du bliver en del af et team, hvor opgaverne løses i fællesskab, men hvor du også vil træffe mange selvstændige beslutninger. Du vil primært arbejde i den region, hvor dit faste tjenestested er, men det kan forekomme opgaver, møder og seminarer på landsplan (ca. 10-20 rejsedage årligt).

Opgaverne inkluderer planlægning, udbud, byggeledelse og sikkerhedskoordinering af vedligeholdelsesprojekter. Den årlige opgaveportefølje planlægges på forhånd, men der tilkommer ofte hastende opgaver, hvilket kræver evnen til at håndtere flere opgaver samtidig. Arbejdet løses i tæt samarbejde med både interne og eksterne partnere.

Når kontrakten er på plads, vil du som byggeleder stå for projektgennemførelsen, herunder byggemøder, sikkerhedsmøder og afleveringsforretning samt koordinering med slutbruger. Udbud, byggeledelse og sikkerhedskoordinering håndteres internt, mens den faktiske udførelse varetages af eksterne leverandører.

Om dig
Vi søger en medarbejder, der:

  • Har en mellemlang videregående uddannelse som maskinmester, elinstallatør, ingeniør eller en beslægtet uddannelse, f.eks. byggetekniker, med solid viden om bygningsvedligehold og byggeledelse.
  • Har praktisk erfaring inden for både udbud og byggeledelse samt kendskab til Bygningsreglementet og AB92/AB18.
  • Er handlekraftig og kan lede byggemøder og sikre, at projekterne styres sikkert i mål.
  • Er god til at kommunikere både skriftligt og mundtligt på dansk, og gerne også på engelsk.
  • Hvis du ikke allerede har den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejde på bygge- og anlægspladser, vil det være nødvendigt at gennemføre den inden for det første år af ansættelsen.
Kørsel mellem byggepladserne foregår i Forsvarets biler, så du skal have kørekort til minimum kategori B.

Ansættelsesvilkår
Som byggeleder/projektleder vil du blive ansat og aflønnet i henhold til gældende relevant overenskomst. Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer, har du mulighed for at forhandle tillæg i forbindelse med ansættelsen.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og Ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Nicolaj Boje Rudebeck Ploug Chef for kapacitetscenter Korsør på tlf.: 25 58 93 08 eller e-mail: [email protected].

Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Tracilla Musonda på tlf. 32 66 50 51

Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis snarest og senest den 14. marts 2025. Vi afholder samtaler løbende.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse støtter og servicerer militære operative enheder og øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet. Vi er ansvarlig for at levere og udvikle de fysiske rammer, som er nødvendige for deres virke. Vores ansvarsområde omfatter nybyggeri, vedligehold og facility management i form af bl.a. rengøring, kantine og arealpleje. Desuden varetager vi miljø- og energiopgaver og naturpleje af Forsvarets terræner.

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har hovedkontor i Hjørring, men vi har medarbejdere på tjenestesteder over hele landet. Ejendomsstyrelsen er en mangfoldig arbejdsplads, der er båret af stærke fag- og videns fællesskaber.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Byggeleder
Slagelse
Byggeleder
Sjælland
Byggetekniker
Slagelse
Byggetekniker
Sjælland

Andre job der minder om dette

    Skadeservice Sjælland ApS

    Erfaren fugttekniker søges til Skadeservice Sjælland - Slagelse

    Fuldtid

    Dalsvinget 16B, 4200 Slagelse, Danmark

    Indrykket for 30 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    4200 Slagelse, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    København, Region Sjælland

    Indrykket for 1 dage siden

    Ansøgningsfrist: 17. april 2025 Trives du med variation i hverdagen, hvor du bidrager til løsning af en bred række handy-opgaver? Har du skruet hænderne rigtigt på, og er du uddannet elektriker eller ... Læs mere
    Iss Facility Services A/S
    Nexel A/S

    Fuldtid

    Region Sjælland

    Indrykket for 2 dage siden

    Leder du efter en hverdag, der byder på masser af teknik, frihed og frisk luft? I jobbet som Målertekniker får du det hele. Du kører ud hjemmefra for at tage del i opgaverne om at sikre strøm til vore... Læs mere
    Nexel A/S
Søg efter andre job