1. Alle Job
  2. Bygge og anlæg
  3. Kalundborg
UDLØBET

Borgerservice

Byggesagsbehandler – Bliv en del af den spændende udvikling i Kalundborg Kommune

Fuldtid

Permanent

Klosterparkvej 7, 4400 Kalundborg, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2717349
|
Indrykket for 95 dage siden

Om jobbet

Vi søger en engageret byggesagsbehandler, som enten allerede har erfaring eller er motiveret for at lære byggesagsbehandling. Hos os bliver du en del af et ambitiøst og dynamisk team, hvor vi arbejder tæt sammen om at sikre en positiv udvikling for både borgere og virksomheder i en kommune der udvikler sig i stor hastighed.

Kalundborg Kommune er i vækst, og vi oplever stor byggeaktivitet fra både erhvervsliv og private. Som byggesagsbehandler hos os får du en central rolle i kommunens udvikling, hvor du kan være med til at realisere projekter, der spænder fra nybyggeri til ombygning og renovering. Om du er ny i faget eller allerede har erfaring, vil vi gerne høre fra dig, hvis du har lyst til at være med til at gøre en forskel.

Dine opgaver

Afhængigt af din erfaring og baggrund vil dine opgaver omfatte:

  • Sagsbehandling af byggesager i henhold til bygningsreglementet og planloven.
  • Rådgivning og dialog med borgere, virksomheder og rådgivere om deres byggeprojekter.
  • Koordinering af sager med andre afdelinger og myndigheder, så vi sikrer en helhedsorienteret sagsbehandling.
  • Deltagelse i udviklingen af vores arbejdsgange, så vi fortsat kan levere høj service og effektive processer.

Vi tilpasser opgaverne til dit erfaringsniveau og sørger for oplæring og sparring, hvis du er ny i byggesagsbehandling. Det er vigtigt at du også selv kan tilegne dig viden og interessere dig for området.

 

Din profil

Vi søger dig, der enten har erfaring med byggesagsbehandling, eller som har lyst til at lære det og har en relevant teknisk baggrund. Måske er du uddannet bygningskonstruktør, ingeniør, teknisk tegner, arkitekt eller lign., eller har erfaring fra byggebranchen. Det vigtigste er, at du har en interesse for byggeri og lyst til at sætte dig ind i de lovgivningsmæssige rammer. Vi lægger vægt på, at du:

  • Er serviceminded og god til at kommunikere både mundtligt og skriftligt.
  • Har en struktureret tilgang til opgaveløsning og kan arbejde selvstændigt.
  • Er åben for at lære nyt og ikke bange for at tage fat på opgaver, du ikke har prøvet før.
  • Har lyst til at arbejde i et tværfagligt miljø og bidrage positivt til samarbejdet.

 

Derfor skal du vælge os

Du bliver en del af en stærk og samarbejdsorienteret gruppe på 12 personer i afdelingen Plan, Byg og Miljø, hvor faglighed og udvikling er i fokus. Hos os får du:

  • Mulighed for faglig og personlig udvikling – vi tilpasser opgaverne til dine kompetencer og ambitioner.
  • En alsidig hverdag med varierende opgaver, der kan spænder fra mindre byggesager til større, komplekse projekter.
  • Fleksible arbejdsforhold med mulighed for flextid og hjemmearbejde.
  • Et arbejdsmiljø hvor humor og godt samarbejde er i højsædet.

Hos os er der plads til at udfordre sig selv og prøve nye løsninger, og vi støtter op om din udvikling. Flere af vores kollegaer pendler langvejs fra for at være en del af et miljø, hvor balance mellem arbejde og fritid prioriteres højt.

 

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst og dine kvalifikationer. Stillingen er på 37 timer ugentligt, og arbejdsstedet er Kalundborg Rådhus.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

 

Hvis du vil vide mere

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Bo Nielsen, fagkoordinator i Byg, på mail [email protected] eller telefon 59 53 49 24. Tidspunkt for telefonsamtale kan eventuelt aftales via mailkorrespondance.

I uge 41 er Bo ikke tilgængelig, men eventuelle spørgsmål kan rettes til Christian Sabber, Plan, Byg og Miljøchef, på mail [email protected] eller telefon 30 57 87 40.

 

Ansøgning

Ansøgning med relevante bilag sendes via Kalundborg Kommunes jobportal senest fredag den 18. oktober 2024. Vi forventer at afholde samtaler tirsdag den 29. oktober, hvor de kandidater, der går videre, vil blive inviteret til en anden samtale fredag den 1. november.

Invitation til anden samtale vil blive sendt i løbet af dagen onsdag den 30. oktober, og der vil også blive tilsendt et link til en personlig profiltest, som vil indgå i anden samtale. Profiltesten skal være gennemført inden kl. 08:00 torsdag den 31. oktober. Testen tager typisk 15-20 minutter

 

Om os

Kommunen huser en af Sjællands største industrikoncentrationer uden for København med nogle af Danmarks største energi- og procesvirksomheder. Derudover har vi havne, boligområder, by og land, samt store sommerhusområder, hvilket betyder, at vi arbejder med mange forskelligartede sager.

Du kan læse mere om Kommunen som arbejdsplads her, Kommunen som arbejdsplads (kalundborg.dk)

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Bygningskonstruktør
Sjælland
Bygningskonstruktør
Kalundborg
Byggesagsbehandler
Sjælland
Byggesagsbehandler
Kalundborg

Andre job der minder om dette

    Per Aarsleff A/S

    RØRTEKNIK

    Medarbejder med stort kørekort til 4-dages arbejdsuge

    Fuldtid

    Region Hovedstaden, Region Sjælland

    Indrykket for 1 dage siden

    Motiveres du af at arbejde med de nyeste teknikker inden for renovering af kloakker, og er du samtidig teknisk interesseret, så har du muligheden for at blive en del af et team i et professionelt milj... Læs mere
    Per Aarsleff A/S
    Kalundborg kommune

    Fuldtid

    Torvet 3, 4400 Kalundborg, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Vil du være en del af et jobcenter med en stærk faglighed og med borgeren i centrum? Har du en juridisk profil med kendskab til eller erfaring fra beskæftigelsesområdet? Og er du som person samarbejds... Læs mere
    Kalundborg kommune
    Bravida Danmark A/S

    Fuldtid

    Brøndby, Region Sjælland

    Indrykket for 2 dage siden

    Er du klar til at tage fat og spille en nøglerolle i moderniseringen af Danmarks infrastruktur? Brænder du for professionelt håndværk og vil du være en del af et stærkt team? Så er det dig, vi søger! ... Læs mere
    Bravida Danmark A/S
    Per Aarsleff A/S

    Fuldtid

    Region Hovedstaden, Region Sjælland

    Indrykket for 3 dage siden

    Har du gå-på-mod og lyst til at lære nyt? Kan du lide en hverdag med forskellige opgaver, især inden for kloak- og belægningsarbejde? Så kan du blive vores nye kollega. Er du en del af et sjak så vil ... Læs mere
    Per Aarsleff A/S

    Fuldtid

    Gl Skovvej 6A, 4470 Svebølle, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

Søg efter andre job