1. Alle Job
  2. Bygge og anlæg
  3. Aabenraa

Aabenraa Kommune

Byggesagsbehandler med sans for dialog og struktur søges til Aabenraa Kommune

Fuldtid

Permanent

Skelbækvej 2, 6200 Aabenraa, Danmark

SE PÅ KORT
Aabenraa kommune
ID: 2791933
|
Indrykket for 5 dage siden
Er du hjemmevant i byggebranchen, skarp på lovgivning og elsker at finde løsninger? Så er det lige dig, vi står og mangler!

Hos os i Aabenraa Kommune sker der vilde ting for tiden! Fra energiparker, PtX og frontløber i den grønne omstilling til innovative boligprojekter og banebrydende byudvikling. Der er travlt – men på den fede måde – og vi søger en byggesagsbehandler, der kan holde hovedet koldt og skabe gode relationer til ansøgere, rådgivere, naboer og vores samarbejdspartnere.

Din hverdag hos os bliver alt andet end kedelig
Du vil befinde dig i centrum af processen, hvor komplekse sager skal håndteres, og løsninger findes i fællesskab – alt sammen med fokus på at balancere samfundshensyn og omgivelsernes interesser. Samtidig har du ansvaret for at sikre, at gældende lovgivning overholdes, også i situationer hvor der opstår konflikter. Dette kræver stærke kommunikationsevner, solid faglighed og evnen til at se helheden.

Arbejdsdagen vil være præget af variation med mange forskellige henvendelser og opfølgninger. Derfor er det vigtigt, at du arbejder systematisk, skaber struktur og trives i en uforudsigelig hverdag – samtidig med at du fastholder fokus på at prioritere og afslutte dine opgaver.

Stillingen hører til i Team Byg i afdelingen Byg, Natur & Miljø. Team Byg har 20 medarbejdere og en teamleder og varetager ud over byggesagsbehandling også landzonesagsbehandling, erhvervsservice, BBR- og adresseopgaver, aktindsigter, digitalt byggesagsarkiv og meget andet. I afdelingen Byg, Natur & Miljø har vi samlet myndighedsopgaverne på det tekniske område.

Hvad skal du lave?
  • Sagsbehandle alt fra erhvervs- til boligbyggeri inkl. småprojekter som garager
  • Holde dialogmøder med ansøgere og sparre om projektidéer
  • Guide borgere, der aldrig har prøvet kræfter med byggeansøgninger før
  • Administrere lokalplaner og dispensationsansøgninger
  • Bidrage til teamprojekter og tværfaglige arbejdsgrupper

Hvad bringer du til bordet?
  • En baggrund som fx konstruktør, ingeniør, arkitekt eller byggetekniker – og måske endda viden om brand og konstruktioner
  • Erfaring med Bygningsreglementet, Byggeloven, Planloven eller lignende
  • Et skarpt blik for juridiske detaljer samt kendskab til lokalplaner og servitutter
  • Gode IT-evner og forståelse for ejendomsdata
  • En evne til at kommunikere klart og præcist – på dansk, og måske også på engelsk eller tysk

Vi forventer ikke, at du kan det hele fra dag ét, men du skal have lysten og forudsætningerne til at lære.

Hvad får du hos os?
  • Gode kolleger med stor faglighed – Du bliver en del af et team, hvor kompetencerne er høje, og samarbejdet er tæt
  • Støtte og fællesskab – Selvom tempoet er højt, er vi et team, der altid bakker op om hinanden, griner sammen og fejrer vores succeser
  • Et dynamisk og humørfyldt arbejdsmiljø – Vi har et stærkt sammenhold, og vi trives i en hverdag, hvor der er plads til både professionalisme og godt humør
  • Muligheder for faglig udvikling – Du får oplæring, adgang til kurser og masser af muligheder for at udvikle dine færdigheder
  • Plads til egne ideer – Hos os er der højt til loftet, og du opfordres til at bidrage med dine tanker og idéer
  • Stor fleksibilitet – Du har megen frihed til at tilrettelægge dit arbejde, både hvad angår arbejdsopgaver, arbejdstid, ferie og muligheden for hjemmearbejde

Løn- og ansættelsesvilkår
Vi tilbyder ansættelse på fuld tid fra 1. marts 2025 eller hurtigst muligt eller efter aftale med løn og ansættelsesvilkår i forhold til gældende overenskomst. Arbejdspladsen ligger på Rådhuset i Aabenraa.

Vil du med på holdet?
Send din ansøgning senest 6. januar 2025 via linket. Har du spørgsmål, kan du kontakte teamleder Jane Petersen på tlf. 73 76 76 24 eller faglig koordinator Mette Aagaard på tlf. 73 76 70 75.

Ansættelsessamtaler afholdes 13. januar 2025.

Vi glæder os til at høre fra dig!

I Aabenraa Kommune har vi løbende brug for nye kolleger, der kan bidrage til kommunens fortsatte udvikling. 

Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.

Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Arkitekt
Syddanmark
Arkitekt
Aabenraa
Byggesagsbehandler
Syddanmark
Byggesagsbehandler
Aabenraa

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Aabenraa kommune
    Nyt job

    Aabenraa Kommune

    Erfaren konsulent med solid forståelse for data og styring

    Fuldtid

    Skelbækvej 2, 6200 Aabenraa, Danmark

    Indrykket i dag

    Kan du omsætte driftsnære styringsbehov til handlingsorienteret ledelsesinformation på alle niveauer? Har du en solid dataforståelse og evnen til at følge dine opgaver til dørs? Er du enig i, at data ... Læs mere
    Aabenraa kommune

    Fuldtid

    Mads Clausens Vej 58, 6360 Tinglev, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Aabenraa kommune

    Fuldtid

    Mads Clausens Vej 130, 6360 Tinglev, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Får du energi af at jonglere med mange bolde i luften? – og kan du gribe dem igen? Har du flair for systemer og en veludviklet organisatorisk forståelse? Er du typen som søger samarbejde, og samtidig ... Læs mere
    Aabenraa kommune
    Aabenraa kommune

    Fuldtid

    6360 Tinglev, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Skolechef, der kender værdien af gode børne- og ungefællesskaber Rammerne omkring skoleområdet i Aabenraa – og i Danmark – er under forandring. Under paraplyen for Aabenraa Kommunes samlede udviklings... Læs mere
    Aabenraa kommune
Søg efter andre job