1. Alle Job
  2. Bygge og anlæg
  3. Guldborgsund
Nyt job

Slots- og Kulturstyrelsen - afdeling Nykøbing Falster

Byggesagsbehandler til arkitektur og bygningsfredning

Fuldtid

Permanent

Fejøgade 1, 4800 Nykøbing Falster, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2796130
|
Indrykket i dag
Har du lyst til arbejde med Danmarks fredede arkitektoniske og kulturhistoriske perler, lige fra slotte og herregårde til boliger og produktionsbygninger? Vil du være en del af et stærkt arbejdsfællesskab der vejleder om og udfører byggesagsbehandling på vores fredede ejendomme? Er du klar på tæt dialog med ejerne omkring udvikling og styrkelse af vores byggede kulturarv? Og er du parat til at køre rundt i Danmark og besigtige bygningerne?

Vi søger lige nu en dygtig faglig profil til at indgå i vores sagsbehandlerteam. Du bliver en del af arkitektur- og bygningsfredningsområdet, som er det ene af de to fagområder i Slots- og Kulturstyrelsens Center for Kulturarv i Nykøbing Falster.

Om jobbet

Du kommer til at indgå i vores sagsbehandlerteam, hvor vi varetager arbejdet med landets fredede bygninger. Vi arbejder med alt fra ny-fredning, til behandling af ansøgninger om ændringer af de fredede bygninger, til fagligt strategisk arbejde og formidling af den byggede kulturarv.

Ud over sagsbehandlingen har vi tværgående projekter, der omhandler eksempelvis universelt design, brandsikring, manualudarbejdelse og revision af lovgivning på bygningsfredningsområdet.

Vi tilbyder

Fagområdet Fredede Bygninger i Center for Kulturarv har 20 medarbejdere med forskellige faglige profiler som arkitekter, bygningskonstruktører, kunsthistorikere og historikere. Dertil har centeret et ressourceteam, der understøtter kontorets daglige arbejde, herunder i sager, der vedrører økonomi og jura.

Om dig

Du har en bygningsfaglig uddannelse, gerne som restaureringsarkitekt eller bygningskonstruktør. Måske har du allerede erfaring fra rådgivende virksomhed eller offentlig myndighed, men det kan også være at du er relativt nyuddannet. Du skal have forståelse og interesse for arbejdet som sagsbehandler og som myndighed med ansvar for administration af bygningsfredningsloven.

Du har fokus på, i tæt dialog med bygningsejer, at finde gode løsninger

Du skal have kørekort til personbil.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Kan bevare overblikket og humøret – også ved spidsbelastninger.
  • Er engageret og motiveret for samarbejde og vidensdeling.
  • Er stærk kommunikativt mundtligt og skriftligt.
  • Har blik for arkitektonisk analyse og arkitektonisk kvalitet.
  • Har viden om eller lyst til at lære mere om stilhistorie, restaurering og historiske håndværk.
Om Center for Kulturarv

Center for Kulturarv arbejder med fredning af bygninger, fortidsminder, arkæologi, arkitektur, UNESCO Verdensarv og med rådgivning af kommuner om planlægning. Centret har ca. 55 medarbejdere, som er dedikerede og stolte af at være med til at passe på kulturarven i Danmark. Vi er fordelt i fagområderne Fortidsminder og Fredede Bygninger samt et ressourceteam. Centeret ledes af to enhedschefer og en teamleder. Du vil referere til enhedschefen i Fredede Bygninger.

Gensidig vidensdeling, faglig udvikling og et godt arbejdsmiljø er en vigtig del af arbejdskulturen, og vi arbejder tæt sammen på tværs af fagområderne i vores lokaler, som er beliggende centralt i Nykøbing Falster. Atmosfæren er god og tonen venlig og uformel, også selv om vi har travl hverdag.

Løn og ansættelsesvilkår

Der er tale om en fast stilling på fuld tid med tiltrædelse 1. marts 2025. Arbejdsstedet er Fejøgade 1, Nykøbing Falster.

Stillingen forventes besat som fuldmægtig eller specialkonsulent afhængig af kompetencer og erfaring. Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst mellem Staten og Akademikerne.

Information og ansøgning

Ansøgning sendes via det elektroniske ansøgningsmodul på www.slks.dk/job senest den 8. januar 2025.

Du bliver guidet igennem rekrutteringsprocessen, når du trykker på knappen ”Søg stillingen” nederst på siden. Du bedes vedhæfte CV, eksamensbeviser og andre relevante bilag. Vi forventer at holde jobsamtaler torsdag 17. januar 2025.

Du kan læse mere om os på www.slks.dk. Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt enhedschef Mette Carstad, [email protected], tlf. 21 37 73 53 eller chefkonsulent Jesper Peter Jensen, på mail [email protected] eller på tlf. 33 74 52 76

Fredede bygninger har til huse i Nykøbing Falster sammen med kollegerne fra Center for Kulturarv, hvor Fredede Bygninger hører til. Centret er samlet ca. 50 medarbejdere.



Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Byggesagsbehandler
Guldborgsund
Byggesagsbehandler
Sjælland
Bygge og anlæg
Guldborgsund
Bygge og anlæg
Sjælland

Andre job der minder om dette

    Guldborgsund Kommune

    Guldborgsund Kommune

    Arbejdsmarkedskonsulenter til Job & Helbred

    Fuldtid

    Dronningensgade 26, 4800 Nykøbing Falster, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Er du uddannet socialrådgiver, socialformidler eller har erfaring fra sygedagpengeområdet, så er dette måske drømmejobbet for dig? Vi er en velfungerende afdeling, hvor det gode arbejdsmiljø og fokus ... Læs mere
    Guldborgsund Kommune
    Guldborgsund Kommune

    Fuldtid

    Parkvej 37, 4800 Nykøbing Falster, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Brænder du for ledelse og trives du i en afvekslende hverdag? Vil du være en del af et stærkt fagligt lederteam, hvor du bl.a. skal være med til at videreudvikle vores forskellige gruppeindsatser og i... Læs mere
    Guldborgsund Kommune

    Fuldtid

    Systoftevej 2, 4800 Nykøbing Falster, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    Systoftevej 2, 4800 Nykøbing Falster, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

Søg efter andre job