Vi vedligeholder de kommunale ejendomme og søger hurtigst muligt en engageret byggetekniker til et team, der vil være med til at sikre drift og kvalitet på området. Er det dig?Du vil blive ansat i Kommunale Ejendomme, som er en del af chefområdet Facility Management & Ressourcer i Teknik & Miljø. Du får her en unik mulighed for at være med til at præge området og fremtiden. Bidraget til den grønne omstilling og reduceret klimaaftryk står blandt meget andet højt på dagsordenen, såvel som et vedvarende fokus på at fastholde Vejle Kommune som en attraktiv arbejdsplads.
Om jobbet
I afdelingen Kommunale Ejendomme i Teknik & Miljø rådgiver vi fagforvaltningerne i alle anliggender om bygninger og byggeri, og vi er med helt fra de første analyser baseret på prognoser, til udvikling af visioner, til deltagelse i alle faser i forbindelse med nybyggeri og ombygning, til vedligeholdelse og renovering mange år senere. I årene fremad er vi en væsentlig aktør ift. at realisere Vejle Kommunes Klimaplan 2020-2050, gennem et øget fokus på udvikling af bæredygtigt byggeri, herunder bl.a. ved at energieffektivisere og –renovere de mange bygninger, der danner rammen om aktiviteter og kernevelfærd i Vejle Kommune.
Du vil i jobbet få ansvaret for vedligehold af klimaskærmen på de kommunale bygninger i et geografisk område, og vil herudover komme til at løse opgaver i samarbejde med dine kolleger i Kommunale Ejendomme:
Ansvars- og arbejdsopgaverne består i at:
foretage besigtigelse og tilstandsvurdering ift. de kommunale bygninger
- udarbejde vedligeholdelsesplaner i DALUX
- håndtere akutte vedligeholdsopgaver
- udbyde og gennemføre større og mindre planlagte vedligeholdelsesopgaver
- deltage i samarbejdet om afdelingens andre projekter, herunder ombygninger, nybyggeri og energirenoveringer
- opbygge og vedligeholde ejendomsdata
- ad hoc opgaver inden for Facility Management.
Vi forestiller os, at du:
- er struktureret og systematisk
- er bruger af MS Officepakken
- har en relevant faglig baggrund som byggetekniker, konstruktør eller håndværker med en bred erfaring.
- har en håndværksfaglig baggrund
- evner at arbejde selvstændigt, tværfagligt og som en del af et team
- har flair og interesse for bæredygtighed og fremtidens byggeri
- har en åben og positiv tilgang til kolleger, samarbejdspartnere og opgaver
- har lyst at bidrage til afdelingens trivsel og fællesskab
- har kørekort og mulighed for at bruge din bil, når du skal ud til ejendommene
Vi tilbyder:
- et afvekslende, fleksibelt og udviklende job i en dynamisk kommune i vækst
- selvstændigt ansvar for, og stor grad af indflydelse på, egne opgaver
- tværfagligt miljø og en bred kontakt- og samarbejdsflade internt som eksternt
- positive, kompetente og hjælpsomme kollegaer i et uformelt og socialt arbejdsklima
- et inspirerende og travlt miljø med humor, engagement og faglige udfordringer
- en arbejdsplads beliggende på Kirketorvet i Vejle – tæt ved offentlig transport
Om os
Området Facility Management & Ressourcer i Teknik & Miljø består af fire afdelinger - Kommunale Ejendomme, Materielgården, Ressourcer & Genbrug og Rådhusservice. Vi er ca. 220 dedikerede medarbejdere og heraf 16 ledere. Vi er et mangfoldigt område, og vores medarbejdere har vidt forskellige faglige baggrunde.
I området ser vi os selv som helt afgørende medspillere for den grønne omstilling, for at skabe de bedste rammer, der sikrer den strategiske og fysiske udvikling og drift af Vejle Kommune, der fastholder Vejle som en attraktiv arbejdsplads og medvirker til at understøtte byrådets vision om, at Vejle Kommune er den mest attraktive kommune at bo og leve i. Aktuelt er vi i afdelingen i gang med at implementere den nye ”Strategi for bæredygtig byggeri.”
Det tværgående samarbejde er helt afgørende i denne sammenhæng, og begreberne effektiv drift, optimering, vækst, samskabelse, bæredygtighed, udsyn, god service og gode oplevelser er centrale elementer i vores hverdag.
I Kommunale Ejendomme er vi 27 medarbejdere med mange forskellige faglige kompetencer. Afdelingen er organiseret i tre faglige teams, der er ansvarlige for bygherrerådgivning, projektering & FM samt vedligehold og energi.
Vi lægger vægt på stor selvstændighed i opgaveløsningen og har fokus på det gode arbejdsliv. Desuden er samarbejde, åbenhed, kreativitet og trivsel vigtigt for os.
Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst og regler om ny løn.
Flere oplysninger
Vil du vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Jonas Flyvholm på 2059 7173 eller på mail
[email protected]Du kan læse mere om os på
www.vejle.dkHer kan du også kan læse mere om vores ambitiøse klimaplan, strategi for bæredygtigt byggeri og arkitekturpolitik.
Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest den 12 . august 2024
Vi har første ansættelsessamtale til stillingen den 15. august 2024 og anden samtale d. 20. august 2024.
Profilanalyse
Vi benytter personprofilanalyse og eventuelt cases i forbindelse med 2. samtale, ligesom der indhentes referencer inden eventuel ansættelse.