Har du lyst til at være med til at understøtte Hillerød Kommunes vækst? Trives du i en foranderlig hverdag, hvor du skal samarbejde med en lang række aktører på tværs af afdelinger for at skabe resultater? Og kan du styre projekterne i mål til aftalt tid, kvalitet og inden for budget? Så har vi jobbet til dig her i Hillerød Kommunes sektionen ”Bygninger” i Ejendomme.
Hillerød Kommune søger en Bygherre/ProjektlederHillerød Ejendomme varetager den overordnede forvaltning, drift og vedligeholdelse af kommunens ejendomme. Kommunen skaber rum til byens liv og understøtter kommunens aktiviteter med funktionelle, tidssvarende og attraktive fysiske rammer. Kommunen udvikler løbende ejendomsporteføljen ved at bygge nyt, bygge om og bygge til, og forvalter ca. 220 ejendomme med et samlet etageareal på ca. 300.000 m2.
Som Projektleder- får du ansvar for 1-2 større projekter ad gangen samt løbende mindre og mellemstore projekter. Projekterne bidrager alle til at understøtte byens vækst. En af dine primære opgaver vil være at arbejde med at udvide kapaciteten på skoleområdet. Grundet byens vækst, skal kapaciteten øges og der er derfor pt. planlagt 3 store ombygninger på nogle af kommunens store skoler, hvor du får ansvaret for 1 af disse store skolebyggerier. Du skal varetage projektstyring fra A-Z og sikre, at projekterne udføres til aftalt kvalitet, økonomi og tid. Du har ansvaret for at brugerne involveres tæt i samarbejdet om byggeriet – det kan både være skolens brugere og dine mange kollegaer i Ejendomme, der skal drifte og vedligeholde skolen efter byggeriet.
Desuden skal du sikre at der inddrages bæredygtighed, lovgivning og borgere i løsningerne og tilgangene til projekterne.
Dit primære jobansvar vil bestå af:
- Projektstyring fra A-Z samt sikre fremdrift således at projekterne udføres til aftalt kvalitet, økonomi og tid
- Inddrage og navigere i projekter med mange interessenter
- Inddrage lovgivning og jura i projekterne
- Inkludere brugerne i beslutningsprocesserne
- Sikre rettidig og korrekt rapportering
- Være ansvarlig for bygherremøder og den daglige dialog med eksterne samarbejdspartnere, rådgivere og entreprenører.
- Facilitere et godt og konstruktivt samarbejde med de involverede parter, såsom; bygherrerepræsentanter, brugere, eksterne rådgivere, entreprenører, myndigheder m.fl.
- Sikre at løsningerne understøtter byens vækst og at de afspejler en bæredygtig kommune
Din baggrundDu har stor erfaring indenfor projektledelse i alle faser af byggeriet og du har minimum 5 års erfaring fra en lignende stilling. Du befinder dig godt i samtaler på flere niveauer, herunder strategiske samtaler på kommunen og uformelle samtaler på byggepladsen. Det forventes desuden, at du har forståelse for den politiske virkelighed, således at du trives godt i politiske og bureaukratiske processer. Samtidig kan du arbejde selvstændigt og facilitere et godt samarbejde med interessenter. Endelig er det en fordel, hvis du er engageret i og forstår betydningen af klima- og bæredygtighedsdagsordenen inden for byggebranchen, ligesom at det er en fordel, hvis du har erfaring med IKT.
Som person- har du gode samarbejdsevner og er velfungerende i et team, men kan også tage det selvstændige ansvar. Desuden er du løsningsorienteret, struktureret og har overblik. Du trives i arbejdet med inddragelse af borgerne og er god til værdiskabende procesledelse. Du har både empati og gennemslagskraft, som gør dig i stand til at agere på forskellige niveauer. Desuden har du strategisk interesse og forståelse, og politisk tæft ift. borgere, brugere og politisk miljø. Samtidig har du humor, da det også skal være sjovt at gå på arbejde. Desuden sætter du pris på et uformelt miljø som er præget af tværgående samarbejde samt respekt for hinandens fagligheder.
Hillerød Kommune tilbyder- en spændende og alsidig stilling i en afdeling med ambitioner. Du bliver en del af teamet Byggeri, som består af 7 andre projektledere med baggrunde som arkitekter, konstruktører og ingeniører.
Du kan efter nærmere aftale arbejde hjemme 1-2 dage om ugen – og 1 dag om ugen er fast kontordag sammen med dit team, hvor der er afsat faste pladser til teamet.
Hillerød Kommune har fleksible siddepladser på rådhuset, hvilket understøtter det tætte samarbejde på tværs af alle teams i Ejendomme.
Vi tilbyder røgfri arbejdstid, kantine på rådhuset og afsat tid til motion i arbejdstiden.
Opgaverne i Byggeri er afvekslende og det faglige niveau meget højt – samtidig med, at du træder ind i et meget velfungerende team. Du vil på tværs af de afvekslende opgaver få rig mulighed for både at udvikle dine faglige samt personlige kompetencer.
Vi sætter mennesker førstHos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.
Vi tror på, at vi skal bruge både hjerne og hjerte for at skabe meningsfulde job, udvikling og forandringer i vores samfund.
Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere.
Vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.
Løn og ansættelsesvilkårSker efter gældende overenskomst på området.
AnsøgningsfristSend os en ansøgning og dit CV senest den 23. februar 2025. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i første halvdel af marts måned.
Rekrutteringen bliver udført i samarbejde med konsulenthuset Amalie Search & Selection A/S. Du er velkommen til at ringe og høre nærmere om stillingen ved Head of Talent Acquisition Lisbeth Bruun på 41 34 60 00.
Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.
I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.