Vi søger en ny kollega, der kommer til at indgå i Team Anlæg og Vedligeholdelse, som varetager både ud- og indvendig vedligehold af kommunens bygninger samt gennemfører mindre byggeopgaver.Helsingør kommunes bygninger er opført i forskellige tidsperioder og til mange forskellige formål, som kræver individuelle løsninger og tilgange.
Opgaverne er ofte projektbaseret i et tæt samarbejde med såvel kollegaer i eget team, det tekniske team, de tekniske servicemedarbejdere samt ejendommenes brugere.
Vi søger dig, der er interesseret i et godt arbejdsmiljø med udstrakt grad af tværfagligt samarbejde og en høj grad af frihed og tillid. Stillingen giver gode muligheder for udvikling både fagligt og personligt.
Dine ansvarsområder:- Bygningsansvarlig for udvalgte bygninger
- Bygningssyn og registrering af vedligeholdelsesopgaver
- Ansvar for planlægning og gennemførelse af vedligeholdelsesopgaver samt mindre byggeopgaver i samarbejde med kommunens øvrige centre og institutioner med fokus på brugernes behov
- Projektledelse af egne projekter i samarbejde med relevante projektdeltagere og interessenter
Vi forventer at du: - Har en uddannelse som håndværker og eventuelt efterfølgende uddannet dig til bygningskonstruktør eller byggekoordinator
- Har erfaring med bygningsdrift, byggeprojekter, byggeledelse
- Kan samarbejde og kommunikere på alle niveauer både internt og eksternt
- Bidrager til det gode arbejdsmiljø i afdelingen med et godt humør
Vi tilbyder:- En arbejdsplads, hvor samarbejde, sparring og trivsel er i fokus
- Plads til humor og socialt fællesskab, hvor der også er mulighed for deltagelse i uformelle grupper og netværk, som er drevet af medarbejdere
- En arbejdsplads centralt placeret i Helsingørs smukke bykerne med kort afstand til stationen
- Flextid og mulighed for hjemmearbejde op til to dage om ugen
Stillingen er placeret i Center for Økonomi og Ejendomme. Centeret understøtter, servicerer og rådgiver Byråd, direktion, øvrige centre og decentrale enheder i Helsingør Kommune vedrørende økonomi og bygninger.
Stillingen er en fuldtidsstilling til besættelse 1. maj 2025. Aflønning sker efter gældende overenskomst.
Hvis du vil vide mere om stillingens indhold, er du velkommen til at kontakte bygningsansvarlig Martin Wessman, tlf. 25312068, dog ikke i uge 7.
Ansøgningsfristen er fredag den 7. marts 2025. Samtaler afholdes forventeligt tirsdag den 11. marts 2025.
Stillingen søges via Helsingør Kommunes hjemmeside/ Ledige jobs, ved brug af knappen ”Søg jobbet” i stillingsopslaget.
I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.
9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.