Nationalmuseet søger en bygningschef.
Museet har ansvaret for ca. 160 bygninger fordelt på ca. 30 lokationer i hele landet. Bygningsdriften og -vedligeholdet løses i samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen, der i hovedreglen står for tekniske anlæg og udvendigt vedligehold, mens museet selv står for det indvendige vedligehold, udviklingsprojekter og den fulde drift vedrørende museumsbygningerne på Frilandsmuseet. Hertil kommer drift af museets grønne arealer.
Situationen er pt. den, at dele af museets samlede bygningsmasse er meget nedslidt, og der er derfor behov for skarp prioritering af alle tilgængelige ressourcer på bygningsområdet. Bygningschefen får en central rolle i forhold til denne opgave. Hertil kommer, at museet har en række opgaver vedrørende idriftsættelse og indkøring af byggerier, som museet har taget i brug i de seneste år (særligt Frihedsmuseet, der blev taget i brug i 2020 og Fællesmagasinet i Vinge, der blev taget i brug i 2022).
Arbejdsområde
Bygningsenheden består af ca. 30 faste medarbejdere fordelt på arkitekter, bygningskonstruktører, håndværkere, gartnere, specialarbejdere og lærlinge. Enheden er placeret i museets afdeling for Drift & Administration, hvor du indgår i chefgruppen og refererer til vicedirektøren for afdelingen.
Dine Kvalifikationer
Vi forestiller os, at du:
Løn- og ansættelsesvilkår
Arbejdsstedet er både Frilandsmuseet i Sorgenfri og Nationalmuseet i det centrale København. Arbejdstiden er gennemsnitlig 37 timer ugentligt. Ansættelsen sker som chefkonsulent med personaleledelse i henhold til Overenskomst for akademikere i Staten.
Stillingen ønskes besat snarest muligt.
Ansøgning
Nationalmuseet arbejder aktivt for ligestilling blandt vores medarbejdere og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Skriftlig ansøgning sendes via vores elektroniske rekrutteringssystem på Nationalmuseets hjemmeside www.natmus.dk/job og skal være museet i hænde senest torsdag den 21. november 2024.
Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til vicedirektør Palle M. Jepsen på telefon 4120 6505 eller mail: [email protected]
Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum og et statsmuseum under Kulturministeriet. Nationalmuseet styrker historiebevidsthed og medborgerskab ved at belyse Danmarks og verdens kulturer og deres indbyrdes afhængighed. Ca. 655 medarbejdere er fordelt på 4 afdelinger: Forskning, Samling og Bevaring, Museer og Slotte, Nationalmuseet København samt Drift og Administration. Se mere om Nationalmuseet på www.natmus.dk
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir