1. Alle Job
  2. Bygge og anlæg
  3. Ballerup
UDLØBET

Topdanmark Forsikring A/S

Bygningskonstruktør til skadebehandling og risikovurdering

Fuldtid

Permanent

Borupvang 4A, 2750 Ballerup, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2668654
|
Indrykket for 95 dage siden

Er du bygningskonstruktør med interesse for byggetekniske skader og forsikringsdækninger? Vil du være med til at sikre vores kunder en professionel og kundeserviceminded skadebehandling? Så har vi en spændende stilling til dig i vores ejerskifte-/byggeskadeafdeling. 

Om jobbet

Udover at behandle skader på ejerskifte- og byggeskadeforsikringen vil du også skulle risikovurdere ved indtegning af ejerskifteforsikringer. 

Du får et spændende og afvekslende job, hvor du selvstændigt kan træffe beslutninger. Du har ansvaret for kunden fra modtagelsen af anmeldelsen til skadens udbedring. Dermed er det dig, der fastsætter dækning, omfang, pris og udbedringsmetode i en række af sagerne, mens andre sager kræver, at du involverer vores juridiske skadebehandlere og/eller kørende taksatorer. Du kommunikerer både med kunder, involverede håndværkere, entreprenører og myndigheder for at få løst de enkelte skadesager på bedst tænkelig måde for alle parter. 

Dine konkrete arbejdsopgaver vil bl.a. bestå i: 

  • at anlægge skadesager i vores skadebehandlingssystem både i forbindelse med internet- og telefoniske anmeldelser.  

  • at udarbejde skaderapporter og redegøre for, om en skade er dækket i henhold til forsikringsbetingelserne.  

  • at opgøre erstatningen og styre skadeudgifterne på dækningsberettigede skader. 

  • at risikovurdere ejendomme ved gennemgang af tilstandsrapporten og indsætte policeforbehold ved udarbejdelse af tilbud i forbindelse med indtegning af ejerskifteforsikringer  

  • at stile evt. regreskrav mod bygningssagkyndige, entreprenører mv. i samarbejde med de øvrige medarbejdere i afdelingen 

Om os

Du kommer til at indgå i en meget engageret og faglig stærk gruppe, hvor du vil blive en del af et team med 6 andre byggetekniske skadebehandlere. Sammen med gruppens 3 juridiske skadebehandlere, og vores gruppe af 6 kørende taksatorer, som dækker hele landet, har vores byggetekniske skadebehandlere ansvaret for at behandle sagen fra anmeldelse til afslutning af skadesagen.  

Vi håndterer alle typer skader via telefon og andre digitale platforme, bl.a. Scalepoint Byg. Det er derfor vigtigt, at du er glad for at tale i telefon, fortrolig med brugen af IT, og kan se mulighederne i digitale løsninger. 

Du kan se frem til at komme ind i en afdeling med høj trivsel og arbejdsglæde. Det tror vi selv skyldes, at vi deler ambitionen om at levere høj kvalitet. Det kan vi kun gøre, hvis vi hjælper hinanden og husker at have det sjovt sammen, når vi er på arbejde.  

Vi arbejder fra kontoret i Ballerup 2-3 faste dage om ugen, mens vi de øvrige dage arbejder hjemmefra.  

Om dig

  • Du er gerne uddannet bygningskonstruktør – nyuddannede kan også søge 

  • Du kan lide at fordybe dig i byggetekniske problemstillinger. 

  • Du har mod på at sætte dig ind i forståelsen af komplekse forsikringsdækninger på ejerskifte- og byggeskadeforsikringer.  

  • Du evner at kommunikere faglige problemstillinger på en klar og forståelig måde – både i tale og på skrift 

  • Du trives i en travl hverdag med kundehenvendelser, hvor en del af henvendelserne foregår over telefon 

  • Du kan arbejde selvstændigt 

  • Du formår at holde hovedet koldt i en travl hverdag og bidrage til et fagligt team med godt humør 

  • Du er indstillet på – sammen med kunden og håndværkere – at finde løsninger på de udfordringer, der kan opstå i en skadesag 

Er du interesseret?

Send venligst dit CV og din ansøgning via linket her på siden senest den 20. august 2024.

I Topdanmark går vi op i at skabe en arbejdsplads med lige muligheder for alle, og vi opfordrer derfor alle uanset køn, baggrund, alder eller handikap til at søge stillingen. Vi opfordrer også til, at du undlader at inkludere et foto i dit CV.  

Bemærk, at straffeattest skal forevises, før du vil blive tilbudt ansættelse. 

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte skadechef for ejerskifte-/byggeskadeafdelingen, Lars Ploumark Petersen på mail: [email protected] eller mobil: 29277419. 

Et stærkere ståsted for vækst
I Topdanmark får du mulighed for at udfolde dig. Vi driver en sund forretning i den finansielle sektor, og vi har ressourcer og vilje til at teste nye idéer og træffe beslutninger, der holder os på forkant. Det giver bedre rum til dig og dit job. Hos os er du med til at udvikle, og du har mandat til at løse dine opgaver. Du får lov til at tage ansvar af ledere, der anerkender dig og din professionalisme.  Og så tager vi hensyn til dit liv under planlægningen af vores arbejde. Det gør Topdanmark til en anderledes finansiel arbejdsplads.

Læs mere her

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Bygningskonstruktør
Ballerup
Bygningskonstruktør
Hovedstaden
Bygge og anlæg
Ballerup
Bygge og anlæg
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Per Aarsleff A/S

    RØRTEKNIK

    Medarbejder med stort kørekort til 4-dages arbejdsuge

    Fuldtid

    Region Hovedstaden, Region Sjælland

    Indrykket for 2 dage siden

    Motiveres du af at arbejde med de nyeste teknikker inden for renovering af kloakker, og er du samtidig teknisk interesseret, så har du muligheden for at blive en del af et team i et professionelt milj... Læs mere
    Per Aarsleff A/S

    Fuldtid

    Metalbuen 26, 2750 Ballerup, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    2750 Ballerup, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    Metalbuen 20F, 2750 Ballerup, Danmark

    Indrykket for 15 dage siden

Søg efter andre job