1. Alle Job
  2. Bygge og anlæg
  3. Haderslev

Haderslev Kommune - Plan

Byplanlægger til Haderslev Kommune

Fuldtid

Permanent

Christian X's Vej 39, 6100 Haderslev, Danmark

SE PÅ KORT
Haderslev kommune
ID: 2728193
|
Indrykket for 3 dage siden

I Haderslev er vi ambitiøse og sætter høje mål for udviklingen af både land og by. Derfor søger vi nu en byplanlægger, der har gå på mod og vil bidrage ind i arbejdet med både bolig, erhvervsudvikling og klima. Vi tilbyder et stærkt fællesskab og udviklingsmuligheder. 

 

I stillingen får du:
En dynamisk hverdag med fagligt udfordrende og varierede opgaver. Du bliver en del af en afdeling med en bred opgaveportefølje og gode kolleger. Vi bidrager dagligt til at indfri kommunens ambitiøse mål for vækst, velfærd og klima. Det gør vi bl.a. gennem professionel sagsbehandling, udviklingsprojekter og lokalplanlægning for boliger, bymidter, erhverv, energianlæg og meget andet. Gennem sagsbehandling efter Planloven m.v. bidrager vi til udviklingen i det åbne land og væksten i hele kommunen. Vi har en bred berøringsflade både internt og eksternt, hvor der er fokus på det tværgående samarbejde og koordinering af sagsbehandlingen. 

 
Haderslev Kommune er en attraktiv arbejdsplads med kompetente kolleger, som vil hinanden. Vi ved, at kun via samarbejde, dialog og gensidig respekt skabes de bedste resultater for vores borgere og virksomheder. Du vil have rig mulighed for at udvikle både faglige og personlige kompetencer, ligesom dine kompetencer og udviklingsønsker bringes i spil i dine opgaver.

 

Dagene vil sjældent ligne hinanden, og til tider vil der være behov for hurtigt at eksekvere. Samtidig er der plads til godt kollegaskab. Måske vil du være med til løb eller floorball, husorkester, ungenetværk eller andre af de aktiviteter, der er en del af hverdagen på Rådhuset.

 
Opgaverne:

Opgaver som byplanlægger vil blive tilrettelagt ud fra dine kompetencer og udviklingsønsker, men kan f.eks. være

  • Projektleder/-deltager ifm. udviklingsprojekter – afhængig af interesse og kompetencer
  • Kommune- og lokalplanlægning
  • Planfaglige analyser
  • Forhåndsdialog og vurderinger af nye projekter og ansøgninger
  • Bidrage til den faglige udvikling i afdelingen
  • Udarbejdelse af sagsfremstillinger, plannotater m.v. til brug for politisk behandling
  • Dialog og samarbejde med borgere, virksomheder, bygherrer og rådgivere
  • Evt. sagsbehandling efter Planloven, udstykningssager, VVM m.v.

 

Hold dig ikke tilbage, hvis dine kompetencer og ønsker ikke rammer helt præcist, der er mulighed for tilpasning, og vi vil gerne høre, hvad du har at byde på. Om du er nyuddannet eller har lang erfaring, så lærer vi nyt sammen hver dag.

 

Den rette kandidat:
Du har en relevant planfaglig uddannelse, såsom ingeniør, urban designer, byplanlægger, arkitekt, landinspektør eller lignende. Har du erfaring med sagsbehandling efter planloven, lokalplanlægning og evt. projektledelse, er det en fordel. 

Vi forventer, at du

  • har et godt kendskab til og gerne erfaring indenfor planområdet 
  • forståelse for lovgivning og myndighedsopgaver
  • formår at hæve dig i helikopteren og se på tværs - men er bevidst om, at djævlen ligger i detaljen
  • kan samarbejde både på tværs med kolleger, men også med andre samarbejdspartnere
  • har stærke kommunikative evner og formulerer dig skarpt både mundtligt og skriftligt
  • arbejder struktureret og kan eksekvere 
  • er imødekommende og initiativrigt søger den gode løsning i samarbejde med borgere, virksomheder og kollegaer

Som person er du positiv, nysgerrig og trives med ansvar. Du siger tingene, som de er, og du deltager aktivt i fællesskabet med kolleger. 

 

Om os:

I Teknik og Klima arbejder vi målrettet for at skabe muligheder, så mennesker kan leve et godt liv og virksomheder kan skabe en god forretning under respekt for fællesskabet. Dette arbejde vil du blive en naturlig del af. 

 

Teknik og Klima rummer i Haderslev Kommune både planlægning, sagsbehandling, anlæg og drift og klimaindsatser. Vi er cirka 200 medarbejdere, hvoraf halvdelen arbejder i storrum på vores nye rådhus og den anden halvdel arbejder i Driftsafdelingen eller på Årø færgen. Vi dyrker fællesskabet, relationerne og samarbejdet, for vi tror på, at det skaber de bedste resultater for vores borgere, virksomheder og lokalsamfund.  

 

Stillingen som byplanlægger er forankret i Plan, som er en del af chefområdet Plan, Byg og Sekretariat, der rummer bl.a. planlægning, VVM, landdistriktsudvikling, ejendomsudvikling, byggesagsbehandling, BBR, GIS, og sekretariatsfunktioner. Hos os vil du møde hjælpsomme kolleger, hvor faglighed og godt kollegaskab er i højsædet.  


Løn og ansættelsesforhold:
Der er tale om en fuldtidsstilling. 

Løn- og ansættelse er efter gældende overenskomst. Der er flekstid.

Tiltrædelsestidspunkt:
1. december 2024 eller efter aftale.

Vil du vide mere?
Har vi vakt din nysgerrighed, så tøv ikke med at kontakte afdelingsleder Lene Lindberg Marcussen på telefon 21 59 77 22 eller mail: [email protected]

Derudover kan du læse mere om nogen af vores ambitioner, planer og udviklingsprojekter her.
 
Ansøgningsfrist:
Send din ansøgning, CV og bilag via linket, senest den 22. oktober 2024 kl. 24.00.

Samtaler forventes afholdt den 28. oktober 2024

Haderslev Kommune
Vi understøtter borgernes liv fra de bliver født til de skal her fra. Vi udvikler foreningslivet i samarbejde med de frivillige. Vi skaber rammerne for, at virksomhederne kan udvikle sig. Vi arbejder hver dag for at give de bedste rammer for vækst og velfærd i vores kommune. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 vil have 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser i Haderslev Kommune.
Alt det kan du blive en del af med et job hos os i Haderslev Kommune.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Arkitekt
Syddanmark
Arkitekt
Haderslev
Byplanlægger
Syddanmark
Byplanlægger
Haderslev

Andre job der minder om dette

    PHARMA NORD APS

    Regulatorisk medarbejder med kommerciel indsigt til spændende stilling med udviklingsmuligheder (genopslag)

    Fuldtid

    Tinglykke 4, 6500 Vojens, Danmark

    Indrykket for 18 dage siden

    Fuldtid

    Lysbjergvej 6, 6500 Vojens, Danmark

    Indrykket for 19 dage siden

    Fuldtid

    6500 Vojens, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Christian X's Vej 22, 6100 Haderslev, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

Søg efter andre job