Brænder du for at lave mad fra bunden, at være i et sprudlende miljø hvor det handler om mennesker og mad der giver mening? Har du overblik og kan tage ansvar? Er du optaget af respekt for medmennesket og et godt kollegaskab? Formår du at holde hovedet koldt og dit eget nervesystem i ro i en hverdag med mange og komplekse opgaver? Så kan du blive en af hverdagens helte hos os.
OM OS
- Café Møltrup, der ligger i Vildbjerg midt mellem Herning og Holstebro, er en helt almindelig og samtidig ganske særlig café.
- På Café Møltrup laver vi kvalitetsmad fra bunden, hvor en stor del af vores råvarer kommer fra Møltrup Optagelseshjems egne dyr og slagteri. Møltrup Optagelseshjem er et hjem for 113 hjemløse mænd, der ønsker at leve i et rusfrit miljø. Det er et hjem, hvor mænd - der er kommet på livets skyggeside og som i kortere eller længere tid har brug for støtte i deres liv - kan finde hjælp til at tage livet op på ny.
- Nogle af mændene fra Møltrup er med til at drive cafeén, og derudover er der ansat en daglig leder og en skøn flok medarbejdere, der alle er på nedsat tid.
OM DIG
- Du brænder for køkken og caféarbejde
- Du har lyst til at arbejde sammen med Møltrups beboere og have blik for at de får en god dag
- Du har køkkenfaglig erfaring og gerne en køkkenfaglig uddannelse
- Du er interesseret i en ansættelse på 25-30 timer/uge
- Du trives med et arbejde, hvor det ind imellem går stærkt
- Du er indforstået med, at der i jobbet indgår aften og lørdagsarbejde
- Du har lyst til at arbejde på et idébåret sted som Møltrup.
Mere beskrivelse af Møltrup generelt kan findes på www.moltrup.dk.