Som cafémedarbejder på Il Caffè vil dit arbejde i grove træk bestå af følgende opgaver:
- byde vores gæster velkommen
- tage i mod bestillinger
- servering
- oprydning og daglig rengøring
- lave kaffe
Du kan forvente:
En arbejdsplads hvor vi hjælper hinanden. Her er ikke nogen nul-fejl-politik, vi laver alle
fejl og dem vi lærer af.
Vi har en af de hyggeligste caféer i Aarhus med mere end 14 år på bagen - det betyder vi
har mange stamkunder, som også bidrager til en god stemning og atmosfære.
Du bliver sat ind i alle opgaver, så du bliver fortrolig de forskellige opgaver skal løses.
Du kan også forvente at få en god portion viden om Italien, især Sicilien, hvor vi henter
mange af vores varer til butikken hjem.
Vi forventer:
Du taler dansk.
Du er interesseret i en længere ansættelsesperiode.
Du er engageret og vil gøre dit bedste for at sikre et højt kundeservice niveau.
Du fremstår positiv.
Du er stabil i forhold til arbejdstiderne og absolut mødestabil.
Du kan lide at “have gæster” og ved at et besøg skal være en god oplevelse. Du er ikke
bange for small-talk. Vi har mange gæster i det modne til ældre segment, mange er
stamkunder og de nyder en lille snak mindst lige så meget de nyder deres kaffe, frokost
eller et glas vin i solen.
Det er et plus hvis du har erhvervserfaring, men ikke afgørende. Vi skal nok lære dig alle
de praktiske opgaver - men positiv indstilling, arbejdsomhed og god energi skal du selv
medbringe.
Vi kan til tilbyde en deltidsstilling på ca. 20 timer pr. uge, med mulighed for flere timer.
Der er altså ikke tale om en fuldtidsstilling til at begynde med, men det er på sigt en
mulighed. Timerne er eftermiddags- og aftenvagter i hverdagene, samt weekendvagter.
Hvis ovenstående passer med hvad du gerne vil arbejde med og også hvordan - så lad os
høre fra dig på:
[email protected] - du er meget velkommen til at kigge ind at hilse
på - gerne med din ansøgning.