Brænder du for god økonomistyring, har du analytisk flair, er du god til at formidle viden, og tiltaler rollerne som rådgiver og sparringspartner dig?
Hvis du kan svare ja, er du kvalificeret og vil du med på rejsen, så søg en af vores tre spændende stillinger som økonomipartner, hvor din primære arbejdsopgave vil være at sikre god økonomistyring i et nyt administrativt set-up.
De tre stillinger er nye, og rekrutteringen sker som led i Københavns Universitets spændende transformation, hvor vi er ved at etablere en fælles universitetsadministration, der understøtter hele universitetet.
Universitetsadministration etableres den 1. marts 2025, og kommer til at bestå af tre campusadministrationer med ekspertise inden for de fleste administrative områder, og otte koncernenheder som får de mere rammesættende og specialiserede administrative opgaver, herunder ejerskab af administrative processer og systemer.
De tre stillingerne hører hjemme i den ene campusadministration, Frederiksberg+, hvor vi skal understøtte universitetsområder beliggende blandt andet på Frederiksberg og i det centrale København.
Med disse nye rammer får du en unik mulighed for at være en del af en god begyndelse, hvor vi skal udvikle, forme og bygge op, og hvor ambitionen er en mere brugerorienteret, effektiv og sammenhængende administration, der understøtter forskning, undervisning, innovation og formidling.
Om stillingerne
De tre stillinger er placeret i den ene af økonomiområdets fire sektioner, hvor vi håndterer budget- og økonomiopgaver for koncernenhederne, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (SCIENCE), samt Campusadministrationen Frederiksberg+.
Du vil blive økonomipartner for en eller flere af vores koncernenheder/SCIENCE Fakultet, hvor du I samarbejde med ledelserne skal udarbejde budgetter, foretage økonomiske analyser samt bidrage til god økonomistyring og opfølgning. Arbejdsopgaverne vil være en kombination af drift og mere udviklingsprægede opgaver.
Om dig
Du har en relevant lang videregående uddannelse inden for økonomi (fx cand.scient.pol., cand. scient.adm., cand. oecon., eller cand. polit ). Erfaring fra et lignende job med økonomistyring, controlling eller budgettering vil være en klar fordel, men er ikke et krav.
Faglige kvalifikationer
Vi forventer, at du:
På Københavns Universitet benytter vi statens økonomisystemer (LDV, RejsUd, IndFak, Navision Stat), og kendskab til disse vil være et plus, men er ikke et krav.
Personlige kvalifikationer
Som person forventer vi, at du:
Om os
Vi tilbyder et spændende og fagligt udfordrende job med fokus på høj kvalitet og service. Vi bliver et team bestående af syv medarbejdere og en sektionsleder. I teamet vægter vi kollegialt sammenhold og en uformel omgangstone. Vi har et højt fagligt niveau og forstår at bruge hinandens faglige og personlige styrker i vores opgaveløsning. Vi lægger stor vægt på kompetenceudvikling og prioriterer hele tiden at dygtiggøre os inden for vores felt.
Teamet er fysisk placeret i en af Københavns Universitets smukke historiske bygninger på det indre Frederiksberg. Vi kommer til at sidde i samme kontor eller tæt på hinanden, så det er nemt at sparre fagligt med kollegaer. Frederiksberg bliver basen, derudover forventes du at arbejde tæt sammen med, og også være til stede fysisk for, den/de koncernenheder, du bliver partner for.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Birgita Østeraas på [email protected] eller telefon 9350 9650.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter ´Cirkulære om overenskomst for akademikere i staten’
mellem Skatteministeriet og Akademikerne med en indplacering som fuldmægtig eller specialkonsulent. Der er mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer. Den ugentlige arbejdstid er gennemsnitligt 37 timer. Stillingen ønskes besat snarest muligt.
Er du interesseret?
Hvis du er interesseret i en af stillingerne, så send en ansøgning bilagt CV, eksamensbevis og andre relevante dokumenter online via Jobportalen på www.jobportal.ku.dk (klik på ”Søg Stillingen” nederst i opslaget). Vi afholder løbende ansættelsessamtaler, så vent ikke med at ansøge, sidste ansøgningsfrist er 13. marts 2025. Vi forventer at holde samtaler uge 12.
Københavns Universitet er Danmarks ældste universitet, grundlagt 1479. Universitetet er med cirka 40.000 studerende og cirka 10.000 ansatte det største universitet i Norden. Yderligere oplysninger kan findes på www.ku.dk.
Københavns Universitet (KU) er i gang med at implementere en ny fælles administrativ
organisering, som træder i kraft den 1. marts 2025. For yderligere oplysninger kan du evt.
kontakte Birgita Østeraas via mail [email protected] eller telefon 9350 9650 eller TR via mail: [email protected]. Du kan også læse mere her
Københavns Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle
uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir