Hos SBS Friction A/S søger lige nu en dygtig Category Manager til varetagelse af selskabets handelsvare, så som bremseskiver, koblinger og dertilhørende tilbehør. Du har derfor mulighed for at blive en del af en spændende internationalt orienteret virksomhed i udvikling med start hurtigst muligt.
Om stillingen
Som Category Manager i Product Management afdelingen hos SBS Friction A/S, får du til ansvar for at udvikle og vedligeholde produktkataloget for bremseskiver, koblinger, og andet tilbehør med associering til bremseklodser, til det frie eftermarked. Du bliver et centralt led i backoffice teamet, hvor en vigtig del er at identificere produkttilpasning til køretøjer, levere produktdata til kunder og slutbrugere over hele verden. Du vil få et særligt ansvar for at sikre den fortsatte udvikling af koblingsprogrammet samt ECE R90 compliance af bremseskiveprogrammet. I SBS arbejder vi digitalt med produktdata i Perfion (PIM).
Personlige karakteristika
· Du har et godt overblik og gode egenskaber inden for projektudvikling
· Følger opgaver til dørs og er struktureret i din task management
· Er teknisk begavet og kan sætte teknisk information i system til andres forståelse
· Er socialt anlagt, både i samarbejde og i almindelighed, men kan også arbejde alene på opgaver
· Imødekommende og venlig af natur - du vil være med til at bidrage til et behageligt arbejdsmiljø
· Det er en fordel hvis du både har erfaring med samt interesse med to- og firhjulede køretøjer
Personlige kvalifikationer
· Superbruger i Excel og VBA-programmering
· Stor teknisk forståelse inden for køretøjer/motorcykler
· Erfaring med at finde køretøjsinformation
· Praktisk erfaring med projektudvikling samt det at drive projekter fra A-Z
· Du er velformuleret i både skrift og tale på dansk og engelsk (firmasprog er engelsk)
Vi tilbyder
· En stilling i en spændende international virksomhed, der er i rivende udvikling
· Mulighed for at sætte dit eget præg på dine opgaver
· En unik mulighed for at opleve produktionen på nært hold, da en stor del af produktionen ligger i Svendborg
· Et imødekommende og uformelt arbejdsmiljø
· Arbejdsplads i en international gruppevirksomhed med nogle store store og interessante brands som Brembo, JJuan og Akrapovich
· Karrieremæssige muligheder, hvis man på længere sigt ønsker at udvikle sin rolle internt
· Professionelle, imødekommende og hjælpsomme kolleger
· Massageordning
· En aktiv personaleforening
· Lækker varieret frokostordning
· Motionsfaciliteter
Om SBS Friction A/S
SBS Friction er den foretrukne OE og eftermarkedsleverandør af bremseklodser og friktionsløsninger til motorcykler, scootere, ATV / UTV'er, specielle biler og industrielle applikationer, herunder vindmøller. Vores produktportefølje inkluderer også bremseskiver, koblingssæt, bremsebakker og mere. SBS Friction har som den første i industrien opnået fuld godkendelse i henhold til ECE R90-forordningen, hvilket sikrer motorcykelkørere den mest pålidelige kvalitet med hensyn til design, fremstilling og ydeevne. Derudover er SBS-bremseklodser udstyret med NUCAP NRS-teknologi, som sikrer en mekanisk og uforgængelig binding af friktionsmaterialet. SBS Friction er del af Brembo-gruppen og din pålidelige leverandør af bremsedele, når du søger den bedste bremseevne. Go Ahead - we have the power to stop you! Læs mere på https://www.sbsbrakes.com/
Tiltrædelse
Vi har brug for vores nye kollega snarest muligt og forventer derfor at afholde samtaler løbende. Stillingen vil blive besat, når den rette kandidat melder sig. Hvis det lyder interessant, så skynd dig at sende en motiveret ansøgning og CV afsted via SBS Frictions hjemmeside www.sbs.dk/career. Klik på About SBS, Jobs og vælg jobopslaget.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Thomas Midtgaard-Jørgensen på [email protected] eller 6321 1544
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir