1. Alle Job
  2. Human Resources
  3. Frederiksberg
Nyt job

Copenhagen Business School

CBS HR & Legal søger selvstændige HR konsulenter

Fuldtid

Permanent

Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2801177
|
Indrykket i dag
Er du interesseret i at arbejde med HR-administration på et aktivt og globalt orienteret universitet? Motiveres du af at rådgive og administrere inden for rammerne af faste procedurer, arbejdsgange og regelsæt? Så kan vi tilbyde dig et lærerigt job i et miljø med gode kolleger, hvor vi i fællesskab løser de daglige opgaver og udfordringer.

Stillingernes indhold

Vi søger at ansætte 2-4 personer på fuld tid, hvoraf en af stillingerne er tidsbegrænset til 7-8 mdr. og de resterende er varige ansættelser.

Du vil som en del af HR Admin & Payroll hvor vi er ca. 24 kollegaer, som varetager opgaver inden for klassisk HR- og personaleadministration og løn. Vi arbejder løbende på at finde smartere måde at administrere, og vi ønsker at du også vil bidrage engageret i hverdagen med løbende at udvikle de administrative processer.

Opgaverne i denne stilling vil blandt andet være:
  • rådgivning og vejledning til lederne i organisationen
  • sagsbehandling i forbindelse med ansættelser, forlængelser og barsler mm.
  • tage aktiv del i tilpasning og optimering af processer både intern i teamet men også på tværs af CBS
  • sikre dokumentation i forbindelse med ansættelser og forlængelser mv. og ajourføre HR-systemerne og personalemapper
  • besvare mails og telefonopkald fra organisationen, ansøgere m.fl.
  • løse diverse ad hoc-opgaver på tværs i HR-afdelingen

Du vil få en bred berøringsflade med både ledere, medarbejdere og tillidsrepræsentanter.

Om dig

Som person vil du trives med at rådgive ledere i HR-relaterede spørgsmål og også med at lave de drifts- og rutineopgaver, der følger med.

Derudover forventer vi, at du:
  • er interesseret i at være med til at håndtere og udvikle HR-arbejdet på CBS – særligt indenfor personaleadministration, administrativ procesudvikling og personalejura
  • har praktisk erfaring med personaleadministration og ledelsesrådgivning i den offentlige sektor - og gerne i uddannelsessektoren
  • er god til at samarbejde og bidrage til den fælles opgaveløsning
  • er handlekraftig og kan overholde deadlines
  • er stærk i skriftlig og mundtlig formidling på dansk og engelsk
  • er god til at prioritere, koordinere og planlægge dine arbejdsopgaver
  • er god til IT og har god forståelse for, hvordan data skabes og bruges på tværs af organisationen


HR på CBS

Vi dækker HR-området bredt fra klassisk personaleadministration og personalejuridisk rådgivning til HR udviklingsaktiviteter som kompetence- og ledelsesudvikling, hvor vi servicerer CBS’ ledelse og medarbejdere.

Dine nye kolleger er vant til at arbejde selvstændigt men med et stort fokus på samarbejde og videndeling. Vores kultur bærer præg af stor faglig diskussionslyst, engagement, åbenhed, en uformel tone og et godt humør.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation, med en indplacering og aflønning afhængig af kvalifikationer og erfaring. Der vil ved ansættelsen være mulighed for at forhandle personlige tillæg. Ansættelsen er 37 timer om ugen.

Dit arbejdssted bliver Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg.

Tiltrædelse 1. februar 2025 eller hurtigst muligt herefter.

Yderligere oplysninger

Hvis du vil vide mere om stillingernes indhold, er du velkommen til at kontakte Teamleder Charlotte Unold, mobil: 2479 4335 eller via [email protected].

Samtaler forventes afholdt løbende i januar.

Du søger stillingen online ved at åbne linket "søg online", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter ansøgning sammen med eksamenspapirer og CV.

Ansøgningsfrist: 19-01-2025

WE TRANSFORM SOCIETY WITH BUSINESS

CBS er et globalt anerkendt business universitet med dybe rødder i den nordiske, socioøkonomiske model. Vi har et bredt fokus på erhvervslivets og samfundets udfordringer i det 21. århundrede. Derfor har vi en samlet portefølje af tværfaglig forskning og uddannelse af høj kvalitet, der har styrket generationer af fagfolk og ledere i den private sektor og andre steder.

Universitetet ligger på Frederiksberg og har ca. 21.000 fuldtids- og deltidsstuderende, 760 fuldtidsansatte videnskabelige medarbejdere, 210 ph.d.-studerende og 680 administrative medarbejdere samt en portefølje af bachelor-, kandidat-, MBA/EMBA-, ph.d.-og efter-/videreuddannelser udbudt på både dansk og engelsk.

Med vores globale profil følger en forpligtelse til at bidrage til udviklingen af transformative kompetencer hos studerende, kandidater og virksomhedsledere gennem vores uddannelsesaktiviteter og muligheder for livslang læring. Komplekse udfordringer kræver en fælles indsats, og derfor fokuserer vores strategi på at styrke nuværende og starte nye partnerskaber med andre videnskaber, erhvervslivet, myndigheder og civilsamfundet.

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Hr konsulent
Frederiksberg
Hr konsulent
Hovedstaden
Kontor og administration
Frederiksberg
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Copenhagen Business School

    Institut- og undervisningsadministrator til Institut for Ledelse, Samfund og Kommunikation (MSC) på CBS

    Fuldtid

    Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg, Danmark

    Indrykket i dag

    Nyt job

    Fuldtid

    Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg, Danmark

    Indrykket i dag

    Fuldtid

    Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Rosenørns Alle 35, 1970 Frederiksberg C, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job