1. Alle Job
  2. IT
  3. Frederiksberg
UDLØBET

Copenhagen Business School

CBS søger databaseadministrator til MS-SQL

Fuldtid

Permanent

Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2660957
|
Indrykket for 63 dage siden
CBS’ it-driftsenhed søger en ny kollega med viden om og interesse for MS-SQL-servere og drift. Som vores nye kollega skal du være med til at sikre, at vi leverer høj service og oppetid til CBS’ ansatte og studerende. Du skal også være med til at sikre, at teknologierne drives og udvikles sikkert for CBS i overensstemmelse med vores teknologistrategi. Som driftsspecialister i Driftsenheden arbejder vi med stor selvstændighed under ansvar, og du får mulighed for at bidrage til mange vigtige opgaver og projekter. Der er lige nu en unik mulighed for en spændende stilling med hovedvægt på driftsopgaver indenfor Windowsserver-familien.

Driftsenheden består af 17 engagerede medarbejdere, som varetager hovedopgaverne i forbindelse med drift og vedligehold af CBS’ systemer. Vi fokuserer på professionelt samarbejde, kompetenceudvikling og samarbejde på tværs af ansvarsområderne og opnår dette gennem en høj grad af åbenhed, dialog og gensidig respekt.

Arbejdsopgaver i stillingen
  • Løse DBA-opgaver indenfor MS-SQL-drift, vedligehold, rettigheds- og konfigurationsstyring
  • Tage ansvar for og deltage i daglig drift af bl.a. BI-systemer
  • Bidrage til drift- og performanceoptimering
  • Deltage i daglig drift af øvrige MS-teknologier og evt. Navision
  • Deltage i ændringshåndtering og dokumentationsarbejde
  • Hærde systemer og varetage sikring mod sårbarheder
  • Håndtere opgaver i forbindelse med life-cycle-management/End-of-Life opgaver
  • Drifte øvrige relevante systemer
  • Vedligeholde og opdatere dokumentation
  • Deltage i projekter og projektarbejde.

Krav til erfaring/kvalifikationer og personlige færdigheder

Vi søger en person med en uddannelse og/eller erhvervsmæssig erfaring inden for enterprise it-drift. Du har en eller flere af følgende kompetencer:
  • Du har viden om eller erfaring som DBA i et enterprise-setup
  • Du har erfaring med daglig drift og optimering af MS-SQL
  • Du er engageret, tilpasningsdygtig og målrettet
  • Du kan følge opgaver til dørs og tage selvstændigt ansvar
  • Du har en professionel og åben måde at kommunikere på
  • Du lægger vægt på rettidig og opdateret dokumentation.

Ansøger skal have engelskfærdigheder på et niveau, som svarer til stillingens indhold.

Vi tilbyder
  • En spændende hverdag med varierende opgaver inden for forskellige faglige områder
  • Ansvar for og deltagelse i drift og vedligehold af CBS’ it-systemer
  • Stor frihed til at tilrettelægge dine opgaver under ansvar
  • En uformel, men professionel omgangsform
  • En arbejdsplads med foretrukne værdier som forretningsdreven it, inddragelse og feedback
  • Gode muligheder for efteruddannelse og kompetenceudvikling
  • Et alsidigt teknologisk miljø, der udfordrer din evne til udogmatisk at tænke ’på tværs’.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår alt efter kvalifikationer, anciennitet og uddannelsesbaggrund i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation. Der er tale om en fuldtidsstilling og der vil være mulighed for forhandling af tillæg afhængig af kvalifikationer.

Rekrutteringsprocessen

Copenhagen Business School inviterer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen. Et ansættelsesudvalg vil vurdere ansøgningerne og indkalde et udvalg af kvalificerede kandidater til samtale.

Et af CBS’ strategiske mål er at fremme mangfoldighed og inklusion i vores organisation. Derfor bestræber vi os på en ansættelsesproces, der mindsker potentiel bias. Vi opfordrer derfor ansøgere til ikke at inkludere foto eller unødvendige oplysninger om personlige forhold i ansøgningen.

Yderligere oplysninger

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte it-driftschef Morten N. Nielsen på [email protected].

Din ansøgning

Du søger stillingen online ved at åbne linket ”Søg online”, hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter ansøgning med oplysninger om tidligere beskæftigelse, eksamenspapirer og CV.

Ansøgningsfrist: 18-08-2024

WE TRANSFORM SOCIETY WITH BUSINESS

CBS er et globalt anerkendt business universitet med dybe rødder i den nordiske, socioøkonomiske model. Vi har et bredt fokus på erhvervslivets og samfundets udfordringer i det 21. århundrede. Derfor har vi en samlet portefølje af tværfaglig forskning og uddannelse af høj kvalitet, der har styrket generationer af fagfolk og ledere i den private sektor og andre steder.

Universitetet ligger på Frederiksberg og har ca. 21.000 fuldtids- og deltidsstuderende, 760 fuldtidsansatte videnskabelige medarbejdere, 210 ph.d.-studerende og 680 administrative medarbejdere samt en portefølje af bachelor-, kandidat-, MBA/EMBA-, ph.d.-og efter-/videreuddannelser udbudt på både dansk og engelsk.

Med vores globale profil følger en forpligtelse til at bidrage til udviklingen af transformative kompetencer hos studerende, kandidater og virksomhedsledere gennem vores uddannelsesaktiviteter og muligheder for livslang læring. Komplekse udfordringer kræver en fælles indsats, og derfor fokuserer vores strategi på at styrke nuværende og starte nye partnerskaber med andre videnskaber, erhvervslivet, myndigheder og civilsamfundet.

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Databaseadministrator
Frederiksberg
Databaseadministrator
Hovedstaden
IT
Frederiksberg
IT
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV

    Senior enterprisearkitekter med strategisk forståelse for infrastruktur og teknologi

    Fuldtid

    Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    La Cours Vej 7, 2000 Frederiksberg, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    La Cours Vej 7, 2000 Frederiksberg, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

Søg efter andre job