1. Alle Job
  2. IT
  3. Frederiksberg
Nyt job

IT-afdelingen

CBS søger sikkerhedsspecialist med driftserfaring

Fuldtid

Permanent

Grundtvigsvej 37, 1864 Frederiksberg C, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2795812
|
Indrykket for 1 dage siden

Indledning 

CBS søger en kollega til løbende sikkerhedsopgaver samt implementering og drift af sikkerhedsløsninger. Der vil være fokus på best practices inden for drift af Microsoft og open source-systemer samt configuration management og life-cycle management. Området dækker både vores on premise- og cloud-løsninger.

Vi arbejder efter rammeværker som CIS Critical Controls, ISO/IEC 270001/02 samt tekniske minimumskrav for statslige myndigheder og håndterer disse på et operationelt niveau. Der vil derfor også være opgaver i relation til security by default og security by design, da vi har fokus på, at sikkerhed altid er tænkt ind fra start i både drift og projekter. Vi ønsker løbende at forbedre informationssikkerheden og understøtte CBS' mål inden for undervisning, formidling og forskning.

Stillingen indgår i Driftsenheden i IT-afdelingen på CBS, hvor du refererer til CISO/Driftschefen, og der vil være relationer og samarbejde med mange enheder og med forskellige roller på CBS. Vi vægter et målrettet og værdiskabende samarbejde, så sikkerhedstiltagene har gennemslagskraft på alle relevante områder.

Arbejdsopgaver i stillingen 

  • Opgaver inden for sikkerhed, drift, vedligehold, oppetid samt rettigheds- og konfigurationsstyring
  • Bidrage til systemdesign og arkitekturovervejelser ved drift og opdatering af it-systemer
  • Håndtering af hændelser, IOC’er og beredskabsøvelser
  • Hærdning af systemer og sikring mod sårbarheder
  • Håndtering af opgaver i forbindelse med Life-Cycle-Management / End-of-Life-opgaver
  • Log Management og SIEM sandsynligvis baseret på ELK-stack, herunder tilrettelægge monitorering/rapportering samt bidrage til og sikre håndtering af hændelser
  • Tilrettelægge overholdelse af sikkerhedspolitikker på tværs af IT-afdelingen
  • Sparring i forhold til sikkerhedspraksis i forbindelse med drift, udvikling og vedligehold
  • Driftsarbejde på relevante systemer
  • Deltagelse i projekter og projektarbejde.

Dine kvalifikationer og personlige kompetencer

Vi søger en person med uddannelses- og/eller erhvervsmæssig erfaring og baggrund inden for enterprise it-drift og informationssikkerhed. Du har en eller flere af følgende kompetencer:

  • Teknisk erfaring med drift og operationel informationssikkerhed
  • Informationssikkerhedsuddannelse og/eller sikkerhedscertificeringer
  • Professionelt kendskab til teknisk IT-infrastruktur
  • Erfaring med drift i enterprise-miljøer og ITIL
  • Erfaring med håndtering af sårbarheder og hærdning.

Derudover lægger vi vægt på, at:

  • Du er engageret, fleksibel og målrettet
  • Du kan følge opgaver til dørs og tage selvstændigt ansvar
  • Du har en professionel og åben måde at kommunikere på
  • Du har erfaring med projektarbejde og er en god teamplayer
  • Du lægger vægt på rettidig og opdateret dokumentation.

Ansøger skal have engelskfærdigheder på et niveau, der svarer til stillingens indhold. 

Driftsenheden

Driftsenheden har ansvar for at vedligeholde og styre CBS’ IT-infrastruktur, herunder netværk, directory-services, e-mail, databasesystemer, forretningsapplikationer, backup og sikkerhed. Vi har fokus på konsolidering og standardisering, og vi styrer vores teknologiske rejse ved hjælp af vores teknologistrategi, som sætter rammerne for, hvilke teknologier der anvendes. Driftsenheden består af 18 engagerede kollegaer, og vi lægger vægt på professionelt samarbejde, kompetenceudvikling og samarbejde på tværs af ansvarsområderne. Dette opnår vi gennem en høj grad af åbenhed, dialog og gensidig respekt. I Driftsenheden benytter vi Kanban til løbende koordinering og vidensdeling.

Vi tilbyder 

  • En spændende hverdag med varierende opgaver inden for forskellige faglige områder
  • Ansvar for og deltagelse i drift og vedligehold af CBS’ IT-systemer
  • Stor mulighed for at medvirke til at tilrettelægge opgaver
  • En uformel men professionel omgangsform
  • En arbejdsplads med foretrukne værdier som forretningsdreven IT, teamspirit og involvering
  • Gode muligheder for efteruddannelse og kompetenceudvikling
  • Et alsidigt teknologisk miljø, der udfordrer din evne til udogmatisk at tænke "på tværs"
  • Rummelige rammer for tilrettelæggelse af opgaver og en fleksibel arbejdstid (flextid).

Løn og ansættelsesvilkår 

Løn og ansættelsesvilkår alt efter kvalifikationer og erfaring i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation. Der er tale om en fuldtidsstilling, og der vil være mulighed for forhandling af tillæg afhængig af kvalifikationer. 

Rekrutteringsprocessen

Copenhagen Business School inviterer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen. Et ansættelsesudvalg vil vurdere ansøgningerne og indkalde et udvalg af kvalificerede kandidater til samtale.

Et af CBS’ strategiske mål er at fremme mangfoldighed og inklusion i vores organisation. Derfor bestræber vi os på en ansættelsesproces, der mindsker potentiel bias. Vi opfordrer derfor ansøgere til ikke at inkludere foto eller unødvendige oplysninger om personlige forhold i ansøgningen.

Yderligere oplysninger 

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte CISO og IT-driftschef Morten N. Nielsen på [email protected].

Din ansøgning 

Du søger stillingen online ved at åbne linket ”Søg online”, hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter ansøgning med oplysninger om tidligere beskæftigelse, eksamenspapirer og CV. 

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Tekniker
Frederiksberg
Tekniker
Hovedstaden
IT
Frederiksberg
IT
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV

    Har du lyst til at arbejde med backup i en stor koncern?

    Fuldtid

    Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg, Danmark

    Indrykket i dag

    Nyt job

    Fuldtid

    Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg, Danmark

    Indrykket i dag

    Nyt job

    Fuldtid

    Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg, Danmark

    Indrykket i dag

    Nyt job

    Fuldtid

    Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

Søg efter andre job