Drømmer du om at skabe et inspirerende og rent arbejdsmiljø, hvor både mennesker og planter stortrives? Og vil du være en del af en stærk virksomhedskultur, som er præget af holdånd og godt arbejdsmiljø? Så er du måske den vi søger til en nyoprettet stilling som rengøringsassistent.
CEGO er en ambitiøs softwarevirksomhed beliggende på havnefronten i Aalborg, hvor vi vægter fællesskab og medarbejdertrivsel højt. Rammerne er uformelle, og der er højt til loftet i en hverdag med fleksibilitet og frihed under ansvar. Du bliver en fast del af holdet, hvor du i tæt samarbejde med vores facility management og kantinepersonale bidrager til at skabe en velfungerende hverdag for alle.
Din profil
Vi søger dig, der er en holdspiller og som trives med at gøre rent. Vi forventer, at du:
Arbejder struktureret
Mestrer at prioritere og tilrettelægge din egen arbejdsdag
Er selvkørende og ansvarsbevidst
Har øje for detaljen og kan se, når der er noget, som skal laves
Sætter en ære i veludført arbejde
Rollen hos CEGO
Rengøring af storrumskontor, toiletter, mødelokaler, kantine og funroom mv.
Pasning af grønne planter
Løser forefaldende opgaver i tæt sammenspil med kantinepersonale og facility management, fx tømning af opvaskemaskine og opfyldning af sodavand mv.
Vi tilbyder
Fast jobløn inkl. pension og sundhedsforsikring
Mulighed for fuldtid eller deltid (ca. 32-37 timer) fordelt på mandag til fredag i tidsrummet mellem kl. 06.00-18.00
Stor fleksibilitet og mulighed for selv at tilrettelægge arbejdstiden, så støvsugning placeres i ydertimerne
Et utal af personalegoder, fx i form af kantineordning, massage, personlig træning, fitnessrum, sociale arrangementer mv.
Et stort fællesskab med stærke sociale relationer, hvor du bliver en fast del af holdet.
Unik kultur og stærke relationer
Vores kultur er unik, og det samme er vores position i markedet. CEGO’s forretning bygger på 25 års erfaring med produktion af spil indenfor casual gaming samt online casinodrift på det licenserede marked. Vi tror på, at passionerede og engagerede medarbejdere leverer de bedste resultater, og derfor arbejder vi hårdt på at tilbyde det bedst mulige arbejdsmiljø.
Vi er 130 medarbejdere, der dyrker de sociale relationer, for vi tror på, at jo bedre vi kender hinanden, des bedre arbejder vi sammen.
Ansøgning og kontakt
Forventet tiltrædelse er 1. maj 2025, og vi håber at høre fra dig snarest, hvis du sætter en ære i at skabe rene omgivelser. Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at ringe til Dorthe Hammer Hovaldt, tlf. 21 400 848.
Upload dit CV og evt. et par linjer om dig selv til vores rekrutteringssystem via linket hurtigst muligt, da vi løbende indkalder til en uformel snak.
CEGO opfordrer alle kvalificerede kandidater til at ansøge uanset køn, alder, religion eller etnisk tilhørsforhold.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir