1. Alle Job
  2. Marketing
  3. Aalborg

CEGO A/S

CEGO søger studentermedhjælper til digital marketing

Deltid

Permanent

Lauritzens Plads 1, 9000 Aalborg, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2886722
|
Indrykket for 5 dage siden

Drømmer du om at arbejde med digital markedsføring og sociale medier, og vil du være en del af en af Aalborgs fedeste arbejdspladser? Så er du måske CEGOs nye studentermedhjælper i Marketing

CEGO er en ambitiøs virksomhed beliggende i Aalborg. Rammerne er uformelle, og der er højt til loftet i en hverdag med stor grad af selvstyring. Vi driver et af Danmarks største online casinoer Spilnu.dk og befinder os desuden i England med flere brands. Vores in-house producerede spillemaskiner og platform har en unik position i markedet, hvor vi opererer i en niche af hyggespil og går forrest på tiltag inden for ansvarligt spil.

Vi søger en dygtig og ambitiøs marketing-studentermedhjælper, som kan bidrage til vores digitale kommunikation på tværs af vores brands. Du vil i tæt samarbejde med vores marketingteam være med til at udbygge firmaets brands, tiltrække nye brugere og fastholde eksisterende brugere. Dine arbejdsopgaver vil være varierende med fokus på kreative kampagner, tekstforfatning, sociale medier og email-markedsføring. 

Vi leder efter en profil, som:

  • Er i gang med eller skal til at starte en uddannelse inden for markedsføring, medier, kommunikation eller engelsk - gerne med et par år tilbage, så vi kan få glæde af hinanden længere tid

  • Er kreativ og idérig

  • Kan skrive fængende tekster, der konverterer

  • Skriver flydende på både dansk og engelsk

  • Du kan balancere studie og studiejob, hvor du gerne kan sætte en hel dag om ugen af til at være på kontoret

Vi bliver begejstrede, hvis du:

  • Elsker sociale medier

  • Har god energi og er klar på at give dig i kast med hands on-opgaver

  • Er initiativrig og ikke bange for at fejle

  • Er god til at opfange online tendenser og historier

Dine opgaver bliver:

  • At udtænke SoMe-strategier

  • At udtænke involverende konkurrencer/kampagner for vores brugere

  • At skabe content til Facebook, Instagram og nyhedsbreve

  • At evaluere og måle konkurrencer/kampagner/content

  • Skrive tekster samt oversætte fra dansk til engelsk

Du får:

  • Indsigt i alle marketingdiscipliner, da vi arbejder ”hands on” med alle værktøjer

  • En flad organisationsstruktur - hvor der aldrig er langt fra idé til handling

  • Gode muligheder for at udvikle dine kompetencer

  • Indsigt i en innovativ virksomhed

  • Personalegoder og sociale arrangementer

Reel erhvervserfaring og de dygtigste kolleger i byen
Vi tror på, at passionerede og engagerede medarbejdere leverer de bedste resultater. Derfor arbejder vi hårdt på at tilbyde det bedst mulige arbejdsmiljø, hvor vi arbejder målrettet, men samtidig har det sjovt, da det er afgørende for at skabe de bedste løsninger.

Vi er 130 medarbejdere med en gennemsnitsalder på 36 år, der samles om måltiderne og sociale arrangementer lige fra brætspil til LAN-parties. Vi tror på, at jo bedre vi kender hinanden, des bedre arbejder vi sammen, og vi tager gerne en omgang bordtennis i funroom’et, ligesom ugens faste højdepunkt er hyggen over fredagsbrunchen.

Hos CEGO er vi vilde med studentermedhjælpere. Det er vigtigt for os, at du er en af os og både føler og ved, at du er her på lige fod med vores fastansatte medarbejdere. Vi tilpasser arbejdstiderne til dit studie, og du arbejder typisk 8-10 timer om ugen. Når du er her, bidrager du til vores forretning, har mulighed for at finpudse dine evner og får reel erhvervserfaring, så du kan blive den dygtigste til dit fag.

Ansøgning og kontakt
Er du interesseret i stillingen som studenterprogrammør, men har ikke fået svar på alle dine spørgsmål, så kontakt vores People & Culture Consultant, Caroline Hansen på [email protected] eller tlf. 23 31 46 86.

Upload dit CV og evt. et par linjer om dig selv til vores rekrutteringssystem via linket hurtigst muligt, da vi løbende indkalder til samtaler.

CEGO opfordrer alle kvalificerede kandidater til at ansøge uanset køn, alder, religion eller etnisk tilhørsforhold.

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Andre brugere kiggede også på disse job:

Studentermedhjælper
Nordjylland
Studentermedhjælper
Aalborg
Marketing
Nordjylland
Marketing
Aalborg

Andre job der minder om dette

    Professionshøjskolen UCN

    UCN Kommunikation og Studieliv søger studentermedhjælper med flair for digitalt redaktørarbejde

    Deltid

    Selma Lagerløfs Vej 2, 9220 Aalborg Øst, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

    Deltid

    Lauritzens Plads 1, 9000 Aalborg, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Deltid

    Porsvej 2, 9000 Aalborg, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Deltid

    9000 Aalborg, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Deltid

    Jyllandsgade 27, 9000 Aalborg Centrum, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

Søg efter andre job