CELF i Nakskov søger undervisere til et kursusforløb primært indenfor sikkerhed og hærdeplast, men andre kurser kunne også være relevante afhængig af kompetencer
Vores kunder ønsker både kurser på dansk og engelsk.
Ansættelse, så hurtigt som muligt.
Stillingerne er i første omgang tidsbegrænsede med udløb 28.2.2025, men Nakskov er et området i rivende udvikling, så vi håber på at kunne forlænge ansættelserne.
Om jobbet
Du skal primært undervise i AMU-kurser indenfor sikkerhed og hærdeplads/glasfiber, men andre kurser som fx varmt arbejde, førstehjælp eller §17 kunne også blive aktuelle.
Afhængig af dine kvalifikationer, erfaring og uddannelse vil du eventuelt også skulle underviser elever på erhvervsuddannelserne eller kursister indenfor dine fagområder.
Dine kvalifikationer
Vi forventer, at du har arbejdet med og har interesse for hærdeplast – og har været i glasfiberbranchen.
Undervisningserfaring er et plus, men ikke nødvendigt for at søge.
Hvis du har en erhvervsfaglig baggrund fx smed, vvs, elektriker e.l. vil det være en fordel.
Det er en fordel, men ikke en betingelse at du har mod på at undervise på engelsk.
Endelig skal du have lyst til at indgå i et team omkring kursusforløbet og den øvrige undervisning i Nakskov.
Det vil sandsynligvis blive en stejl læringskurve, så du skal have gå-på-mod og lyst til at give den en skalle.
Arbejdstid
Stillingerne er i udgangspunktet fuldtidsstillinger på 37 timer om ugen, men vi er åbne for andre typer af aftaler.
Vi tilbyder
Vi tilbyder en stilling med masser af udfordring og udvikling. Du kommer til at indgå i en afdeling på ca. 15 personer, som alle brænder for at underviser og levere god læring. Vi er en meget alsidig gruppe med mange forskellige fagligheder – og vi er gode til at give plads til hinanden.
Lolland kommune er i rivende udvikling og særligt i området omkring Nakskov er der planlagt en række nye virksomhedsetableringer over de næste 2-5 år. Som erhvervsskole forventer vi at skulle uddanne nogle af de medarbejdere, som skal bruges på den nye virksomheder – og vi regner derfor med øget aktivitet på kursusområdet de kommende år.
AnsættelsesbetingelserI henhold til gældende overenskomst og reglerne om Ny Løn
Der gøres opmærksom på, at stillingen kan kræve, at skolen indhenter en børneattest i henhold til Børneattestloven.
Ansættelsessamtaler/AnsøgningsfristVi afholder løbende samtaler.
Ansøgningsfristen er onsdag den 18. september, 2024, kl. 24.00, men vi holder løbende samtaler, så skynd dig at få ansøgningen af sted.
Vi modtager kun elektroniske ansøgninger på www.celf.dk (Job på CELF/Ledige stillinger).
Ønsker du ovenstående uddybet, er du velkommen til at kontakte uddannelseschef Charlotte Maegaard Kristiansen på tlf. 3055 5909 eller mail [email protected].
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir