1. Alle Job
  2. Bygge og anlæg
  3. Furesø

Furesø Kommune - Center for By og Miljø

Center for By og Miljø i Furesø Kommune søger barselsvikar som GIS-koordinator

Fuldtid

Permanent

Stiager 2, 3500 Værløse, Danmark

SE PÅ KORT
Furesø kommune
ID: 2763971
|
Indrykket for 1 dage siden

Har du gode analytiske evner, er struktureret og kan drive processer? Har du god teknisk forståelse og interesse for GIS- og geodataområdet?

Vi søger en barselsvikar til vores GIS-koordinatorfunktion, der brænder for at arbejde med data og som kan understøtte forvaltningen og beslutningsprocesserne i en politisk ledet organisation. Du er engageret og teknisk stærk, og du har en datamæssig og/eller geofaglig baggrund. Hvordan du har tilegnet dig viden og evner om GIS og geodata er ikke vigtigt for os, og erfaring fra tidligere job er ikke et krav, men vil tælle positivt i vurderingen.


Om stillingen

Du kommer til at drifte kommunens GIS-platform og i den forbindelse arbejde med kommunens GIS-, kort- og geodatagrundlag. Dit fokus vil være på vigtige daglige driftsopgaver, så vi sikrer en velfungerende GIS-platform, der kan understøtte myndighedsbehandlingen på tværs af hele kommunen.


Dine arbejdsopgaver indebærer blandt andet:

  • Drift og vedligeholdelse af vores GIS-platform
  • Udarbejdelse af dataanalyser og -præsentationer, hvor du formår at sætte data ind i faglige sammenhænge
  • Formidling af databehandling på en brugervenlig og intuitiv måde
  • Brugersupport


Velkommen til Furesø Kommune

Som GIS-koordinator bliver du en del af afdelingen Vej, Trafik og Grøn Omstilling, hvor du vil arbejde tæt sammen med dygtige fagfolk inden for en række forskellige områder i hele Center for By og Miljø. Det giver dig en unik mulighed for at arbejde på tværs af faggrænser og få dine særlige kompetencer i spil. Vi har base på rådhuset i Værløse tæt på Værløse Station. Hos os bliver du en del af en arbejdsplads med en flad ledelsesstruktur samt høj grad af frihed og ansvar i opgaveløsningen. Vi er vant til at trække på hinanden og sætter stor pris på at kunne sparre hen over skrivebordet.


Vores ønsker til din profil

  • Erfaring med brugen af geodata og offentlige registre - og gerne erfaring fra kommunalt regi
  • Erfaring med QGIS og gerne kendskab til OneDoor og PostgreSQL
  • Eventuelt også kendskab til GC2/Vidi, som er vores geodata-platform
  • Helhedsorienteret, så du ikke kun løser egne opgaver, men også bidrager til den fælles opgaveløsning
  • Stærke samarbejds- og kommunikationsevner


Vi lægger også vægt på, at du som person:

  • Evner at arbejde bredt tværfagligt og inkluderende både internt i forvaltningen og eksternt
  • Er serviceminded og har gerne erfaring med brugersupport
  • Er god til at skabe relationer og møder mennesker med en åben tilgang
  • Er selvstændigt arbejdende, initiativrig og kan sørge for fremdrift i opgaverne


Løn og ansættelsesvilkår

Vi tilbyder ansættelse efter gældende overenskomst med aflønning efter kvalifikationer i henhold til principperne i Ny Løn. Stillingen har en arbejdstid på 37 timer om ugen. Vi har flekstid, så arbejde og familieliv kan hænge sammen samt mulighed for faglig og personlig udvikling. Stillingen er desuden begrænset med startdato d. 25. november eller snarest muligt og uden slutdato (kan aftales nærmere).

Vi ser frem til at høre fra dig og tilbyder et unikt arbejdsmiljø tæt på København. Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte GIS-koordinator Julie Kofoed Hansen på mail: [email protected] eller afdelingsleder Anne-Marie Bøgh på mail: [email protected] / telefon 7216 4951.


Ansøgningsfrist og tiltrædelse

Ansøgningsfristen er til og med torsdag den 28. november. Vi afholder ansættelsessamtaler mandag den 2. december, gerne med tiltrædelse hurtigst muligt.

 

 

Praktisk

Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.

I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.

 

Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for.
Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.

Derfor giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere. Vores hverdag har fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

GIS-koordinator
Furesø
GIS-koordinator
Hovedstaden
Bygge og anlæg
Furesø
Bygge og anlæg
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Cajn Projekt ApS

    CAJN PROJEKT APS

    SELVSTÆNDIG PROJEKTLEDER TIL OMBYGNINGS- OG RENOVERINGSPROJEKTER I OG OMKRING KØBENHAVN

    Fuldtid

    Furesø

    Indrykket for 3 dage siden

    Du har nu muligheden for at blive en del af CAJN PROJEKT, der er en relativ ny spiller på markedet inden for Bygherre- og Byggerådgivning samt Projektudvikling- og Ledelse. Virksomheden startede for g... Læs mere
    Cajn Projekt ApS

    Fuldtid

    3520 Farum, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Bygmarken 7, 3520 Farum, Danmark

    Indrykket for 15 dage siden

Søg efter andre job