1. Alle Job
  2. Offentlig administration
  3. Tårnby

Tårnby Kommune

Center for Dagtilbud og Pædagogik søger en pladsanviser

Fuldtid

Permanent

Amager Landevej 76, 2770 Kastrup, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2761987
|
Indrykket for 4 dage siden

Vil du hjælpe med at tage godt imod Tårnby Kommunes små borgere ved at sikre dagtilbudspladser til alle? Kan du holde styr på mange bolde i luften og nyder, når puslespillet går op? Og har du også flair for systematik og IT, så er du måske den nye kollega, vi lige står og mangler.

Vores hovedopgave i pladsanvisningen er at anvise børn til dagtilbudspladser i Tårnby Kommunes vuggestuer, dagpleje, børnehaver, SFO’er og klubber. Det gør vi i tæt samarbejde med dagtilbudslederne og i god dialog med forældrene. Pladsanvisningen betjener årligt mere end 6.000 telefonopkald, besvarer mails fra borgere, samarbejder tæt med kollager i og uden for Rådhuset og hjælper med at få styr på regninger og opkrævninger.

Vi har en ambition om at blive Danmarks bedste pladsanvisning. Derfor er vi altid interesserede i at gøre tingene endnu bedre og smartere, og du vil som ny kollega få stor indflydelse på, hvordan arbejdet bedst kan organiseres i pladsanvisningen.

Stillingen som pladsanviser

Som pladsanviser bliver du en del af Center for Dagtilbud og Pædagogik, som - ud over kommunens mange dagtilbud – består af 4 understøttende teams: Det Pædagogiske Konsulentteam, Det Pædagogiske Vejlederteam, Legepatruljen samt Det Administrative Team. Pladsanvisningen er en del af det administrative team, og I bliver to kollegaer, som arbejder med pladsanvisning til daglig. Som en del af de understøttende teams får du mange tætte kollegaer, som alle sammen arbejder med at understøtte dagtilbuddene på forskellig vis.

Din vigtigste opgave som pladsanviser er at anvise pladser til Tårnby Kommunes dagtilbud samt at vejlede omkring pladsopskrivning, ansøgninger om fx friplads og opkrævningen for pladser. En stor del af jobbet består derfor i at være i daglig dialog med forældre og dagtilbudsledere samt at være i hyppig kontakt med mange samarbejdspartnere både indenfor Center for Dagtilbud og Pædagogik og på tværs af de andre centre i Tårnby Kommune.

Anvisningen af pladser foregår i kommunens institutionssystem, og derfor er en anden stor del af jobbet at arbejde systematisk i systemet, herunder at sende forskellige breve ud via systemet, have overblik over ventelister, pladsbehov og ønsker og at bidrage til statistik og analyser på fremtidige pladsbehov.

Ofte er der mange bolde i luften, og sjældent er to dage ens. Som pladsanviser er du med til at få brikkerne i puslespillet til at gå op. Du har en central rolle i at sikre, at forældre og børn får en god start på deres daginstitutionsliv.

Om dig

Det er en forudsætning for stillingen, at du er dygtig til at kommunikere både mundtligt og skriftligt, at du er servicemindet og har borgerens behov i centrum. Den rigtige kandidat er også god til at sætte sig ind i komplekst stof, herunder lovgivning og retningslinjer, og formidle det enkelt og præcist til både forældre og dagtilbudsledere.

Stillingen kræver desuden, at du er god til at arbejde struktureret og systematisk i din opgaveløsning og kan bevare overblikket.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med pladsanvisning eller lignende stillinger inden for offentlig administration, men ikke et krav.

Derudover lægger vi vægt på følgende kompetencer:

  • Du kan samarbejde på tværs og med forskellige faggrupper
  • Du er god til og har gerne erfaring med at anvende og sætte dig ind i nye it-systemer
  • Du har flair for tal
  • Du kan levere god borgerservice og håndtere den en gang imellem svære samtale
  • Du er fleksibel i forhold til større arbejdspres i perioder.

Vi tilbyder

Vi tilbyder en spændende og afvekslende stilling med høj grad af selvtilrettelæggelse. Vi tilbyder fleksibel mødetid, mulighed for ugentligt hjemmearbejde og stort fokus på den gode sammenhæng mellem arbejds- og privatliv.

Du får et tæt kollegaskab i det administrative team, som du samarbejder med til dagligt, samt et godt kollegaskab med resten af afdelingens teams, som har forskellige faglige baggrunde. I afdelingen går vi op i at mødes som kollegaer til hyggelige stunder. Derfor mødes vi blandt andet til fælles månedlig morgenmadshygge og forskellige årlige arrangementer.

Derudover kan vi tilbyde:

  • Et arbejdsmiljø med stort engagement og omsorg for hinanden
  • Oplæring i institutionssystemet KMD I2 og SBSYS
  • Mulighed for efteruddannelse
  • Kantine og gode medarbejderordninger.
Yderligere oplysninger

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at rette henvendelse til Centerchef Dorte Stjernø på telefon: 32471448.

Løn- og ansættelsesvilkår

Vi tilbyder en fast stilling på mellem 37 timer om ugen med opstart den 1. januar 2025.

Ansøgningsfristen er onsdag d. 27. november 2024 kl. 12.00.

Vi forventer at afholde samtaler om eftermiddagen d. 28. november 2024.

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst med HK efter forhandling.

Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Tårnby Kommune tilbyder en række personalegoder. Disse kan ses her.

Vi gør opmærksom på, at Tårnby Kommune har røgfri arbejdstid.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Konsulent
Tårnby
Konsulent
Hovedstaden
Offentlig administration
Tårnby
Offentlig administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Udløber snart

    Tårnby Kommune

    PPR-Konsulent

    Fuldtid

    Amager Landevej 76, 2770 Kastrup, Danmark

    Indrykket for 33 dage siden

    Fuldtid

    Amager Landevej 76, 2770 Kastrup, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Gammel Kirkevej 98, 2770 Kastrup, Danmark

    Indrykket for 17 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Amager Landevej 76, 2770 Kastrup, Danmark

    Indrykket for 29 dage siden

Søg efter andre job