1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. København
UDLØBET

Københavns Kommune - Center for Diabetes og Hjertesygdomme Drift

Center for Diabetes og Hjertesygdomme søger fysioterapeut eller idrætsuddannet til spændende vikariat

Fuldtid

Tidsbegrænset

Vesterbrogade 121, 1620 København V, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Kommune
ID: 2702988
|
Indrykket for 62 dage siden

Mener du at personcentreret tilgang til rehabilitering er det rigtige valg? Trives du med en fleksibel hverdag? Drives du af at arbejde sammen med engagerede og inspirerende mennesker? Kan du nikke til ovenstående spørgsmål, så synes vi, at du skal læse videre, for en af vores kolleger er kommet i lyksalige omstændigheder og vi søger en vikar til vores træningsteam i Center for Diabetes og Hjertesygdomme i Københavns Kommune.

Center for Diabetes og Hjertesygdomme varetager den kommunale rehabiliteringsindsats til borgere med type 2-diabetes og hjertesygdomme i Københavns Kommune. I centeret giver vi helhedsorienterede tværfaglige indsatser, der tager udgangspunkt i borgerens behov. Under et forløb samarbejder borgeren med en fast kontaktperson, og i fællesskab udarbejdes en plan for borgers forløb.

Vi søger en vikar med træningsfaglig baggrund, du kan være fysioterapeut, idrætsuddannet eller anden træningsrelevant kandidatuddannelse.

Du vil blive en del af vores ene diabetesteam, hvor der indgår andre med en træningsfaglig baggrund, men også med diætister og sygeplejersker. Du vil ligeledes skulle træne borgere med hjertesygdomme i samarbejde med vores trænerteam fra hjerteområdet. Vi er ca. 45 medarbejdere i centeret, der ud over ovenstående fagligheder også rummer akademikere, administrative medarbejdere samt en lægefaglig chef.

Det er vigtigt du helt overordnet set er en god kollega, at du er ansvarsbevidst og har øje for at bidrage til et godt arbejdsmiljø.

Vi har stor bredde i vores borgergruppe, både i alder og etnicitet, men også i forhold til sygdomshistorie og personlige resurser. Det er derfor vigtigt, at du besidder en høj faglighed samt professionel indlevelsesevne.

Derudover lægger vi vægt på gode formidlingsevner i skrift og tale, undervisningserfaring, at du kan lide at træne både uden- og indendørs samt at du besidder kreativ sans og samtidig interesserer dig for nyeste evidens.

Arbejdet i vores center er meget alsidigt og du vil skulle have mange kompetencer i spil.

Vi søger derfor en kollega med erfaring indenfor fx rehabilitering, hospital, socialpsykiatri og/eller erfaring med samarbejde med andre sektorer, herunder hospital og idrætsforeninger.

Arbejdsopgaver

  • Varetage fysisk træning på hold
  • Afholde afklarende samtaler om borgers behov med udgangspunkt i PRO og 4 K modellen
  • Varetage samtaler om bevægelse på individuelt niveau
  • Være kontaktperson for borgere med diabetes
  • Tilrettelægge forløb sammen med borgeren og i tværfagligt team
  • Mulighed for at deltage i kvalitets- og udviklingsarbejde

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst efter principperne om Ny Løn/lokal løndannelse i henhold til aftale med forhandlingsberettiget organisation. I forbindelse med ansættelsen vil der blive indhentet referencer.

Den ugentlige arbejdstid 37 timer, du vil skulle forvente en lang arbejdsdag en dag om ugen til kl. 19.00 enten tirsdag eller torsdag.

Vikariatet ønskes besat i perioden den 1. november 2024 til 30. september 2025, eller efter aftale.

Få mere information
Om centret på https://diabetes-hjerte.kk.dk/ og om den ledige stilling ved at kontakte afdelingsleder Anders Grönholm Petri på 2052 0226.

Om Center for Diabetes og hjertesygdomme
Centeret blev etableret 2016 og varetager den kommunale rehabiliteringsindsats til borgere med type 2-diabetes og hjertesygdomme. Rehabiliteringstilbuddet omfatter bl.a. træning, patientuddannelse i hverdagen med kronisk sygdom, diætvejledning, nikotinstopkurser m.m.

Centeret flytter 1. januar 2025 til de gamles by på Nørrebro. Centeret er en del af Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune.

Søg via linket senest mandag den 23. september 2024
Der afholdes samtaler fredag den 27. september.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Fysioterapeut
København
Fysioterapeut
Hovedstaden
Pleje og omsorg
København
Pleje og omsorg
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Københavns Kommune

    Københavns Kommune - Nørre Fælled Skole

    Erfaren og engageret morgentræner til skadestræning for elever i Team Danmark talentklasserne på Nørre Fælled Skole

    Deltid

    Biskop Krags Vænge 7, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Har du en stærk interesse i sportsfysioterapi og talentudvikling? Er engageret, struktureret og god til at samarbejde? Vi søger en erfaren og engageret morgentræner til at varetage skadestræning for v... Læs mere
    Københavns Kommune
    Udløber snart

    Fuldtid

    Indertoften 10, 2720 Vanløse, Danmark

    Indrykket for 20 dage siden

    Brænder du for borgernært arbejde og for derigennem at udvikle rehabilitering og genoptræning i samarbejde med borgerne? Så er det måske noget for dig at blive en del af Center for Genoptræning Vanløs... Læs mere
    Københavns Kommune

    Deltid

    1050 København K, Danmark

    Indrykket for 34 dage siden

    Deltid

    1050 København K, Danmark

    Indrykket for 34 dage siden

Søg efter andre job