Grundet nye borgere søger vi en faglig stærk og uddannet pædagog med autismespecifik viden, som har lyst og interesse til at skabe en motiverede og spændende hverdag.
Om dig:
- Du kan arbejde struktureret og kan med ansvarlighed og selvstændighed navigere i en hverdag med spændende udfordringer og aktiviteter i samvær med vores borgere såvel ude som inde og i fysiske/stillesiddende opgaver.
- Du formår at favne mennesker som sanser, kommunikerer og agerer på en anden måde
- Du kan bringe din faglige viden i spil og kan se og agere autismespecifikt i den neurotypiske verden.
- Du er nysgerrig og evner at søge svar og afdække problematikker i fællesskab med øvrige kollegaer.
- Du har gode skriftlige kompetencer og er god til at dokumentere. Du værdsætter din faglighed og er teoretisk funderet ift. dit arbejde.
- Du kan planlægge, organisere og holde overblik over de opgaver, som hverdagen byder.
- Du kan tage initiativ, igangsætte og tør gå foran i en forandringsproces.
- Du anser kollegaer som en ressource og evner at samarbejde på tværs.
Vi tilbyder:
- Et aktivitetshus, dagtilbud til voksne under § 104 med arbejdsmetoder der bygger på TEACCH principperne og har forudsigelighed – overskuelighed – visualisering og tryghed som nøgleord.
- En spændende og dynamisk arbejdsplads med mulighed for læring og udvikling.
- En arbejdsplads hvor du bliver en pædagogiske drivkraft og dermed har stor indflydelse på hverdagen, i et team der vægter samarbejde og faglighed som et fundament i arbejdet.
- Introforløb der bygger på den brede vifte af pædagogiske teorier, da arbejdet kræver en differenceret pædagogisk indsats, som passer til det enkelte individ.
- Interne kurser og temadage
- Løn efter gældende overenskomst
- Tøjtillæg
- Fastholdelses og rekrutteringstillæg efter 3 måneder.
Værd at vide:
Autismeområdet repræsenterer en række af specialinstitutioner for børn, unge og voksne med autismespektrum forstyrrelser og består af bl.a. døgn- og dagtilbud samt aflastningstilbud, vejledning og støtteopgaver. En arbejdsplads med over 300 tilknyttede medarbejdere, hvor der er et seriøst og målrettet arbejdsmiljø og kollegaer som værdsætter samarbejde og faglighed. Borgerne har brug for forskellige former for støtte og har ud over deres autisme forskellige komorbide lidelser. Vores borgere kan have selvskadende og/eller udadreagerende adfærd.
Stillingen er på Paletten i Vordingborg og på 37 timer med tiltrædelse pr. 1. oktober 2024 eller hurtigst muligt derefter.
Har vi fanget din interesse og kan du se dig ind i den profil vi søger, så send os en ansøgning om dine bevæggrunde for at søge samt, hvordan du vil bidrage til at løfte opgaven.
Du er velkommen til at ringe eller skrive til afdelingsleder Trine Ilved Mangor på tlf. 21538849 hverdage mellem 8-16 eller mail. [email protected].
Ansøgningsfrist d 23/9 2024
Samtaler afholdes d 1/10 2024
"Vi gør opmærksom på, at Vordingborg Kommune indhenter relevante attester i henhold til kommunens procedure "procedure for at indhente og håndtere straffe- og børneattester."