1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. København

Københavns Kommune - Center for Mental Sundhed - Kbh

Center for Mental Sundhed søger afdelingsleder til fælles indgang for tilbud til københavnske børn og unge i psykisk mistrivsel

Fuldtid

Permanent

Mimersgade 41, 2200 København N, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Kommune
ID: 2736970
|
Indrykket for 6 dage siden

Center for Mental Sundhed søger afdelingsleder til fælles indgang for tilbud til københavnske børn og unge i psykisk mistrivsel

I Københavns Kommune er vi ved at udvikle og implementere en ny fælles indgang til eksisterende behandlingstilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel.

Vi søger en afdelingsleder, der vil stå i front i forhold til at udvikle, implementere og drifte denne indgang til gavn for københavnske børn, unge og deres familier.

Om stillingen
Den fælles indgang etableres i forlængelse af psykiatriens 10-årsplan med det formål at lette adgangen til kommunale behandlingstilbud for børn og unge i psykisk mistrivsel. Den faglige ramme skal understøtte, at børn og unge i alderen 6-17 år får tidlig hjælp og støtte, når angst, depressive tanker, uro, selvskade, tvangstanker m.v. spænder ben for en hverdag, hvor børn og unge kan indgå i relationer, være aktive samt have ambitioner og drømme.

Du kan læse mere om det lettilgængelige tilbud her

I København findes allerede en bred vifte af indsatser målrettet børn og unge i psykisk mistrivsel, der matcher både målgruppe og faglige krav til behandlingsforløbene i det lettilgængelige tilbud. For Københavns Kommune består det nye derfor i at etablere en fælles indgang for børn, unge og deres familier, som kan binde eksisterende tilbud på tværs af Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningen sammen og fungere som første kontaktpunkt.  

Derfor bemandes indgangen af medarbejdere, som frikøbes fra alle tre forvaltninger, og som dermed har et bredt kendskab til kommunens indsatser.

Den nye fælles indgang får til huse i Center for Mental Sundhed, der organisatorisk er forankret i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen.                                                                                                                

Stillingen som afdelingsleder
Som afdelingsleder får du ansvaret for den daglige drift af den fælles indgang. Den fælles indgang skal gennem afklarende samtaler vurdere målgruppens behov for hjælp og støtte i de tilbud, der er organisatorisk forankret i flere forvaltninger i kommunen.

Du vil således få et tæt og koordinerende samarbejde med Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningen. Du vil samtidig i tæt samspil med vores nuværende afdelingsleder på ungeområdet få personaleansvar for en række af de medarbejdere fra vores eget center, der vil indgå i opgaveløsningen.

I begyndelsen vil du skulle bidrage til at udvikle og etablere indgangen i samarbejde med centrets stab og ledelse samt medarbejdere fra centralforvaltningen. Senere vil du skulle bidrage til vidensopsamling, evaluering og videreudvikling af det lettilgængelige tilbuds opgavevaretagelse. Der forventes at være en del politisk opmærksomhed på etableringen af det let tilgængelige tilbud, hvilket vi tager hånd om i tæt samspil med centralforvaltningen.

Vi forestiller os, at du har følgende faglige, organisatoriske og sociale kompetencer

  • Erfaring med at fungere i en ledende rolle og gerne overfor et behandlerteam
  • En socialfaglig eller psykologfaglig baggrund med relevante erfaringer indenfor arbejdet med børn og unge med lette til moderate behandlingsbehov
  • Erfaring med supervision og faglig sparring
  • Erfaring med systematisk at vurdere og matche målgruppens behandlingsbehov  
  • Erfaringer fra en politisk styret organisation og trives med at arbejde i et felt med politisk opmærksomhed
  • Trives med at lede samarbejde på tværs af forvaltninger, fagligheder og interesser

Du bliver en del af Center for Mental Sundhed
Center For Mental Sundhed driver og udvikler forebyggende tilbud til unge og voksne med udfordringer i forhold til stress, angst og depression samt forløb til børnefamilier berørt af kræft. Derudover varetager centret et tilbud om psykologhjælp til ældre i psykisk mistrivsel.

I centret vil du blive en del af et stort og stærkt fagligt miljø bestående af 70 psykologer samt en stab bestående af sekretærer, akademisk personale og ledelse. Du vil referere til centerchefen.

Center for Mental Sundhed er en arbejdsplads, der er kendetegnet ved en høj grad af kollegialt fællesskab samt høj faglighed på tværs af ledelse og medarbejdere.

Vi tilbyder en arbejdsplads med

  • Faglig involvering og sparring
  • Stor variation i opgaver, hvor dagene sjældent er ens
  • Ambitioner om at være toneangivende inden for mental sundhed
  • Engagerede kolleger samt solide faglige- og sociale arbejdsfællesskaber
  • Fleksibilitet og gode muligheder for faglige udfordringer

Center for Mental Sundhed er en dynamisk arbejdsplads i konstant udvikling, og derfor søger vi hele tiden nye måder at gøre tingene på. Dine ideer er derfor altid velkomne. 

Læs mere om Center for Mental Sundhed

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er med ansættelse pr. 1. januar 2025.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Mere information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte centerchef Sten Kruse Blinkenberg på 31 56 53 50, souschef Luise Moustgaard Frandsen på 51 62 59 98 eller afdelingsleder for ungeområdet Anne Charlotte Larsen på 21 56 60 45.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Søg via linket senest torsdag den 3. november 2024
Vi forventer at holde første samtale mandag den 11. november og anden samtale onsdag den 20. november 2024. Mellem samtalerne vil der blive indlagt en test.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Afdelingsleder
København
Afdelingsleder
Hovedstaden
Ledelse
København
Ledelse
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Københavns Kommune

    Københavns Kommune - Svanehuset

    Afdelingsleder til afdeling Stubben i Svanehuset

    Fuldtid

    Carl Nielsens Allé 39A, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Hviler du i din ledelsesstil og står du stærkt i din pædagogiske faglighed? Kan du jonglere både drifts- og udviklingsopgaver, og vil du være en del af et lederteam i udvikling? Så er det nu, du skal ... Læs mere
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Håbets Allé 26, 2700 Brønshøj, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Absalonsgade 35, 1658 København V, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Du er passioneret – både når det gælder faget og ledelse. Du har øje for detaljen, men også det store perspektiv. Du er optaget af at skabe trivsel for vores beboere og et godt arbejdsmiljø for vores ... Læs mere
    Københavns Kommune
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Robert Jacobsens Vej 11a, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Vores mission er at skabe et godt og bæredygtigt bosted for borgerne på Jacobshøj. Det betyder et sted, hvor der er rart at være, hvor man inspireres og motiveres, og hvor man føler, at man vokser som... Læs mere
    Københavns Kommune
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Vesterbrogade 121, 1620 København V, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

    Vil du være en del af et ledelsesteam, som fagligt stræber højt? Som er optaget af at skabe de bedste muligheder for et godt hverdagsliv for københavnere med diabetes, hjerte- og lungesygdomme? Og er ... Læs mere
    Københavns Kommune
Søg efter andre job