Er du en stærk leder med fokus på optimal drift og styr på økonomi, samtidig med at du lægger vægt på medarbejdertrivsel og evnen til at være udviklende? Vil du være en del af Forenede Care Neuro, hvor vores vigtigste opgave er at gøre en forskel og skabe et meningsfuldt liv for den enkelte? Så er det måske dig, vi leder efter.
Om jobbetVi søger en centerchef til en fuldtidsstilling (37 timer om ugen) med start 1. juni 2025 eller tidligere.
Som centerchef vil du spille en central rolle i at drive og udvikle Forenede Care Neuro - vi er specialister inden for neurorehabilitering. Vores mål er at fremme den fysiske, psykiske, kognitive og sociale funktionsevne hos vores borgere. Du vil blive en del af dagligdagen på vores rehabiliteringscenter i Ringsted, hvor specialiseret faglighed er fundamentet for vores tværfaglige samarbejde.
Dit team
Hos Forenede Care Neuro lægger vi vægt på åbenhed og tæt dialog blandt medarbejderne. Vi tror på, at hver medarbejder har en unik viden, som bliver værdifuld, når vi arbejder sammen på tværs af faggrupper. I denne rolle vil du være frontløber og ansvarlig for at skabe en kultur, der fremmer den enkelte medarbejders kompetencer, tværfagligheden og trivslen.
Tværfagligheden er bred, og du motiveres af at se forskellige faggrupper lykkes i deres indsats med udgangspunkt i den enkelte borger. Vi opmuntrer dig derfor til at komme med dine egne idéer i din ansøgning til, hvordan vi kan styrke denne kultur.
Om dig
Vi leder efter dig, der ikke er bange for at sætte retning og give samt modtage feedback. Derudover er du nysgerrig af natur og interesseret i at forstå, centerets arbejdsgange og medarbejdere.
Du har stærke økonomiske kompetencer og er vant til at styre efter budgetter. Du har en struktureret tilgang til arbejdet og er dygtig til at udvikle og implementere nye initiativer. Samarbejde er en af dine kernekompetencer, og du er i stand til at skabe en fælles styring på centeret, hvor alle arbejder mod fælles mål.
Du er en klar og effektiv kommunikatør, der formår at formidle information til alle medarbejdere på en forståelig måde. Personaleledelse er en vigtig del af din rolle, og du har derfor erfaring med at lede og motivere medarbejdere, så de trives og yder deres bedste.
Vi forventer, at du:
Hos Forenede Care kan vi tilbyde dig:
Send os din motiverede ansøgning og CV senest den 31. marts. Samtaler afholdes løbende. Forventet opstart den 1. juni eller tidligere.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Annette Jellesmark på telefon + 45 21 51 30 64 eller via e - mail: [email protected].
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, til at søge stillingen.
Om Forenede Care A/S
Forenede Care A/S er en 100% danskejet familievirksomhed, der er specialister inden for neuro-, social- og ældreområdet. Vores vision er at gøre en forskel for mennesker, for samfundet og fremtiden. Vi er dedikerede til at levere pleje og omsorg af høj kvalitet, som altid tager udgangspunkt i det enkelte menneske og ser forskellene og de individuelle behov.
Vores værdier - ansvar, engagement og omsorg - gennemsyrer alt, hvad vi gør. Vi tager ansvar for vores beboeres trivsel og for at skabe et trygt og støttende miljø. Vi engagerer os helhjertet i vores arbejde og i at udvikle nye metoder og løsninger, der kan forbedre livskvaliteten for dem, vi hjælper. Omsorg er kernen i vores tilgang, og vi stræber altid efter at møde hver enkelt beboer med respekt og empati.
Det er dét, der gør os til Forenede Care.
Vil du vide mere om Forenede Care og Forenede Care Neuro? Besøg vores hjemmeside på www.forenedecare.dk & Om Forenede Neuro - Forenede Care.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir