Andelskassen rykker for alvor til Aarhus. Hovedkontoret flyttes til byen og alle sejl sættes til for at blive aarhusianernes bank.
Du tilbydes en helt særlig mulighed for at præge og udvikle en vigtig del af Andelskassens forretning i Aarhus. Du bliver en del af et dynamisk og ambitiøst arbejdsmiljø, hvor du får frihed til at tænke stort, levere resultater og gøre en forskel. Du får et selvstændigt ledelsesmæssigt ansvar og rigtig gode muligheder for at skabe succes for dig selv og dit team.
I 2025 flytter Andelskassen sit hovedkontor til Aarhus og udvider tilstedeværelsen fra det eksisterende Rådgivningscenter på havnen med yderligere to rådgivningscentre. Det ene i Risskov og det andet i Højbjerg/Skåde
Til hver af disse to lokationer søges nu en Centerdirektør, der med godt kendskab til Aarhus, bankfaglig kompetence og gåpåmod, kan etablere, udvikle og lede et rådgivningscenter med fokus på privatkunder og især formuende privatkunder, familier og virksomhedsejere i SMW-segmentet.
Etableringerne sker i løbet af foråret 2025.
Jobbet
Med reference til områdedirektøren bliver en af dine første opgaver at være med til at rekruttere 2-3 privatkunderådgivere til centeret. Målet er i løbet af et par år at opbygge et fuldt center med omkring 6-8 medarbejdere.
Centeret får et tæt samarbejde med bl.a. formuespecialister og investeringsrådgivere, og der er god support fra en fælles enhed i hovedkontoret, der hjælper med mange af de praktiske opgaver som f.eks. dokumentudarbejdelse, tinglysning, lånesager m.m.
Andelskassen har per årsskiftet indgået betydelige sponsorater med AGF og Musikhuset, og der er flere på vej. Du skal sammen med bl.a. områdedirektøren og de øvrige centerdirektører være med til at udnytte disse sponsorater bedst muligt. Du deltager i lokale arrangementer, der skaber netværk og leads, og du opbygger relationer og partnerskaber med nøglepersoner i lokalområdet for at skabe synlighed omkring banken.
Du får et betydeligt og selvstændigt ledelsesmæssigt ansvar for, at dine medarbejdere trives og leverer gode resultater. Du er medarbejdernes sparringspartner i forhold til salg og kredithåndtering, ligesom du sikrer det gode samarbejde med bankens øvrige enheder og specialister.
Du er salgsmæssig ansvarlig og sikrer, at såvel indsatser som resultater lever op til budgetterne samtidig med, at kundetilfredsheden er høj.
Du er ansvarlig for kreditkvaliteten i rådgivningscenteret.
Din baggrund
Du er uddannet i den finansielle sektor, hvorfra du også har erfaring og grundliggende viden om privatkunder og evt. også kendskab til mindre erhvervskunder. Du må meget gerne have erfaring med eller stor interesse for håndtering af formuende privatkunder.
Du har gode kreditmæssige kompetencer og har formodentlig allerede gjort dig de første ledererfaringer – eller du har evnerne, og er nu klar til at udleve dine ambitioner.
Som person er du resultat- og forretningsorienteret. Du er dygtig til at etablere relationer, og du har sikkert allerede et godt netværk i lokalområdet. Du er udadvendt og trives med at opsøge markeds- og kundemuligheder.
Endelig er du dygtig til at planlægge og strukturere rådgivningscenterets indsatser, og du har forståelse for de rammer en professionel bank arbejder indenfor.
For yderligere information om Andelskassen henvises til
Har du i øvrigt spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Senior Partner Christian Bonde på tlf. 40 27 59 00
Ansøgning sendes snarest muligt. Vi starter indledende samtaler fra medio januar.
Finder du Jobbet interessant, kan du uploade ansøgning og CV ved at klikke på knappen ”Søg stilling”. Med henvisning til GDPR-lovgivningen modtages CV og ansøgning kun via systemet og ikke direkte via e-mail.
Andelskassen som arbejdsplads
”Du kommer til at arbejde i en bank, der tror på, at alle har brug for gode relationer. Som kollegaer er vi hinandens vigtigste relationer i løbet af arbejdsdagen. Vi deler viden, spiller hinanden gode og sætter en ære i at være imødekommende over for hinanden. Det er vigtigt. For et job er ikke bare et job. Det er vigtige timer, som skal give energi og værdi. Vores organisation er opbygget med en flad struktur og korte beslutningsveje. Og så har vi i marts 2024 fået målt vores arbejdslyst. Vi ligger langt over danskernes arbejdslyst generelt – og det er vi faktisk ret stolte over”
Bemærk, at vores annoncer automatisk og løbende bliver fornyet på jobportalerne, indtil stillingen er endeligt besat. En fornyelse af stillingen, om end det kan se sådan ud, er således ikke et udtryk for genopslag. Du kan kun søge stillingen via systemet og kun én gang. Jf. GDPR bedes du undlade at fremsende ansøgning på ny via mail eller lignende uden forudgående aftale.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir