1. Alle Job
  2. IT
  3. Høje-Taastrup

Bæredygtighed og Digitalisering

Centerprojektleder inden for digitalisering og sensorteknologi

Fuldtid

Permanent

Gregersensvej 1D, 2630 Taastrup, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2884149
|
Indrykket for 9 dage siden

Er du klar til at stå i spidsen for ansøgninger til nationale og internationale fonde? Motiveres du af at lede større projekter? Så er det måske dig, vi søger til en spændende stilling på Teknologisk Institut i Taastrup.

Nye forsknings & udviklings (F&U)-initiativer
Teknologisk Institut har en stærk portefølje af F&U-projekter med fokus på nye anvendelser af digitale og sensorteknologier. Denne portefølje skal løbende udvikles og udbygges. Optimering af produktionsprocesser i fødevaresektoren mhp. lavere ressourceforbrug, højere udbytter, bedre produktkvalitet og øget dyrevelfærd er pt. centrale aktiviteter i centeret.

Du bliver en vigtig medspiller i at styrke projektporteføljen inden for fødevareområdet samtidig med, at du bidrager til at igangsætte F&U-projekter inden for andre områder. Din primære opgave bliver at afsøge mulighederne for funding og bidrage til at etablere samarbejde med relevante partnere fra forskningsverdenen samt industrien og myndighederne. Du vil få ansvaret for at lede F&U-ansøgninger og være med til at sikre, at de rette procedurer og strukturer er på plads for både etablering og gennemførelse af projekter.

Dine ansvarsområder vil bl.a. omfatte:

  • Tovholder på projektansøgninger
  • Projektleder for større initiativer
  • Projektkoordinering
  • Projektøkonomi

Arbejdsopgaverne skal løses i tæt samarbejde med sektionsledere og centrets fagspecialister, der bidrager til ansøgninger såvel som projekteksekvering.

Du vil som centerprojektleder referere til centerchefen og indgå i centerledelsen. Jobfunktionen fordrer en høj grad af selvstændighed og giver mulighed for personlig og faglig udvikling. Du bliver en del af et uformelt og dedikeret arbejdsmiljø med gode rammer.

 

Naturvidenskabelig kandidat med erfaring i projektledelse 
Vi forestiller os, du har en naturvidenskabelig baggrund og gerne en ph.d. inden for fx ingeniørvidenskab, fysik, kemi, bioteknologi eller biologi. Du har indsigt i digitale teknologier og deres anvendelsesmuligheder samt erfaring med projektledelse. Det er en fordel, hvis du tidligere har haft en fagligt orienteret sekretariatsfunktion i en fond eller på en forskningsinstitution.

Du er god til at skabe overblik, men også til at se essensen i en projektmulighed. Du er kvalitetsbevidst og detaljeorientere, og du har stærke skriftlige kommunikationsevner både på dansk og engelsk. 

Du trives med at arbejde selvstændigt og stå i spidsen for ansøgningsprocesser og projekter, men du værdsætter også at involvere kollegaer og samarbejdspartnere i opgaverne.

Du har erfaring med projektøkonomi og kan udarbejde budgetter og business cases i forbindelse med ansøgninger. Du forstår desuden vigtigheden af at sikre sammenhæng mellem projektøkonomi, de nødvendige medarbejderressourcer og de planlagte aktiviteter.

 

Du bliver en del af Teknologisk Institut
Du bliver tilknyttet Bæredygtighed og Digitalisering, som er en del af divisionen for Fødevarer og Produktion på Teknologisk Institut i Taastrup. Vi er en del af en større enhed og arbejder med udvikling af avancerede løsninger til industrien og leverer rådgivning på både nationalt og internationalt plan.

 

Kontakt
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte centerchef Dennis Brandborg Nielsen på tlf. 7220 1904.  

Vi indkalder løbende til samtaler, så send din ansøgning hurtigst muligt, og senest 20. april 2025. Vi forbeholder os retten til at lukke for opslaget før tid, hvis rette kandidat er fundet. 

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Andre brugere kiggede også på disse job:

Projektleder
Høje-Taastrup
Projektleder
Hovedstaden
IT
Høje-Taastrup
IT
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    ALLE OMRÅDER, HQ

    Senior projektleder for Asset Management til Fremtidens S-bane

    Fuldtid

    Telegade 2, 2630 Taastrup, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Fuldtid

    Telegade 2, 2630 Taastrup, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

    Fuldtid

    Gregersensvej 4F, 2630 Taastrup, Danmark

    Indrykket for 21 dage siden

    Fuldtid

    Linnés Allé 2, 2630 Taastrup, Danmark

    Indrykket for 33 dage siden

    Fuldtid

    Taastrup Hovedgade 64, 2630 Taastrup, Danmark

    Indrykket for 24 dage siden

Søg efter andre job