Plejehjemmet Ammershøjparken er et fantastisk sted, med gode kollegaer, fokus på arbejdsmiljø og fokus på høj faglighed.
Dette stillingsopslag er startskuddet på en opnormering af vores sygeplejeteam, fordi vi ønsker at prioritere en højere grad af kvalitetsudvikling til gavn for vores beboere. Du skal have de rette kompetencer, for vi søger en kollega der både motiveres af at være tæt på vores beboere og som har relevant efteruddannelse og derfor kan tage ansvar for og understøtte det gode arbejde der i forvejen bedrives.
Om stillingenVi søger altså en engageret og ambitiøs sygeplejerske, der vil indgå som en central del af vores team og bidrage til at sikre høj kvalitet i plejen og videreudvikling af vores praksis. I denne stilling får du mulighed for at kombinere din sygeplejefaglige ekspertise med dine kompetencer inden for faglig ledelse, kvalitetssikring og udvikling.
Du skal være en teamplayer og have flair for at samarbejde med kollegaer med forskellig faglig baggrund og være indstillet på at en stor del af din tid vil gå med at skabe struktur og understøtte at dine sygeplejefaglige kollegaer kan lykkedes med deres ansvarsområder.
Du kan lave analyser af årsagssammenhænge fx i forbindelse med indlæggelser og gerne oprette en tæt dialog med de modtagende afdelinger for at kvalitetsudvikle vores nuværende praksis.
Du kan lave lavpraktiske tiltag som årshjul for kvalitetsarbejdet og kan være en aktiv formidler og kommunikator internt såvel som eksternt.
Kan bedrive borgernær kvalitetsudvikling i de forskellige huse og dermed understøtte at vi alle sammen på tværs af Plejehjemmet Ammershøjparken hele tiden udvikler os og bliver klogere på vores fag.
Om osVi er et plejehjem bestående af syv huse. Vi arbejder efter leve-bo miljøtankegangen, hvilket vores fysiske rammer understøtter.
Der er ansat mellem 90-100 medarbejdere som primært er social- og sundhedshjælpere og assistenter, derudover er der ansat tre centersygeplejersker, en teamkoordinator og to teamledere og snart en ernæringsfaglig konsulent.
Den udekørende hjemmesygepleje dækker vores plejehjem med sygeplejefaglighed i hverdagene fra kl. 15.00-07.00. I weekender og helligdage dækker de også dagtimerne.
Dine primære ansvarsområder vil være:- Sikre og videreudvikle høj sygeplejefaglig kvalitet i samarbejde med plejepersonalet, de øvrige centersygeplejersker, vores teamkoordinator, teamledere og plejehjemslederen.
- Udvikle og implementere kvalitetsstandarder og arbejdsgange, der understøtter bedste praksis inden for en bred vifte af område.
- Være bindeled mellem ledelsen og det daglige plejepersonale.
- Planlægge og gennemføre undervisning og faglig sparring med plejepersonalet og de øvrige centersygeplejersker.
- Arbejde med dokumentation, tilsyn og opfølgning på kvaliteten i plejen.
- Deltage i tværfaglige samarbejder og projekter med fokus på beboernes trivsel.
- Varetage både det udviklings- og kvalitetsmæssige fokus og det sygeplejefaglige ansvar for det ene af vores syv huse. Herunder være daglig sparring for plejepersonalet i huset, planlægge og afholde stuegang, have kontakt med pårørende mm.
- Sygeplejen i det ene af vores syv huse
Vi tilbyder:- En spændende og udviklende stilling, hvor du kan sætte dit præg på ældreplejen.
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling gennem kurser og efteruddannelse.
- Et velfungerende team af engagerede kolleger og ledere, der brænder for at skabe de bedste rammer for beboerne
- En arbejdsplads med fokus på trivsel og arbejdsglæde.
- Tiltrædelse 01. april gerne før
- Timeantal omkring 37 timer pr uge
- Du er selvtilrettelæggende, men forventes at kunne træde til og understøtte vores aftenvagter og nattevagter skulle det være relevant
Vi søger en sygeplejerske der:- Har en autorisation som sygeplejerske og solid erfaring inden for geriatri, lungemedicin, forløbskoordinering mm.
-Gerne komme med erfaring fra sygehus regi, gerne fra et ambulant område, som kan komplementere vores kommunale team
- Har relevant efteruddannelse, vi ser gerne det er en Cand.Cur APN linjen
- Er en stærk formidler og har lyst til at undervise og vejlede andre.
- Arbejder struktureret, selvstændigt og har et skarpt øje for detaljer.
- Trives i et tværfagligt samarbejde og bidrager positivt til arbejdsmiljøet.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir