Nu har du muligheden for at komme tæt på kernen og få direkte indflydelse på at identificere og eksekvere de initiativer, der skal sikre den fortsatte vækst for Celebert. Et stærkt fællesskab og et stort potentiale venter på dig, som har lyst til at overtage styringen i en spændende, og udelukkende digital køkkenvirksomhed.
Ambitiøs virksomhed med stærkt bagland i ryggen
Celebert – som er en del af TCM Group – sælger køkkener, bad og garderober til private forbrugere, håndværkere og ejendomsudviklere, alt sammen via deres effektive online-univers.
Hvis kunderne ønsker at røre ved varerne, så sker det via det ubemandede showroom i Vejle eller den delvist bemandede lokation i Valby. Hovedkontoret ligger i Aalborg, og her er der brug for en synlig og motiverende leder, som formår at dyrke den stærke salgskultur.
Potentialet er stort, og ambitionen er at fordoble omsætningen over de næste tre år. Det får du indflydelse på som den nye CEO, som får direkte ledelse af to mellemledere og en organisation som p.t. tæller ca. 25 fuldtids- og deltidsansatte.
Dine ansvarsområder og arbejdsopgaver
Som en business unit under den anerkendte køkkenproducent, TCM Group A/S, har Celebert et stærkt bagland i ryggen – samtidig med, at virksomheden nyder godt af fordelene ved at være en mindre virksomhed med korte beslutningsveje. Du kan se frem til at blive en del af TCM Groups ledergruppe med reference til adm. direktør, Torben Paulin, som også bliver din tætte sparringspartner.
Ledelseserfaring og dyb indsigt i kompleks e-handel
Du er kendt for dit entreprenør-gen, som viser sig ved, at du gerne går forrest og formår at omsætte dine innovative idéer til handling og resultater.
Du forstår om nogen værdien af at spille hinanden gode, og du evner at lede og motivere et team i forandring, samtidig med at du opbygger gode relationer til interne og eksterne samarbejdspartnere. Du baner vejen til den øvrige organisation, og sikrer samtidig at Celebert er top-of-mind, når det kommer til online køkkensalg.
E-commerce er din absolutte hjemmebane, og du har dokumenteret erfaring med at løfte en kompleks B2C-webshop et eller flere niveauer – gerne i et internationalt format. Kombineret med dit kommercielle og servicemindede mindset har du dermed alle forudsætningerne for at forstå og optimere kunderejsen frem til et gennemført salg – med fokus på det datadrevne.
Sidst, men ikke mindst, har du kendskab til de værktøjer, der skal til for at drive og vækste en succesfuld digital platform, såsom CMS-systemer, Googles web tools og Marketing Automation.
Ansvarlighed går hånd i hånd med udvikling
Som producent har man et ansvar – og det tager både TCM Group og Celebert særdeles alvorligt!
Virksomheden arbejder med forskellige certificeringer og miljømærkninger, og bæredygtighed er et nøgleord i produktionen, som udelukkende anvender FSC®-certificeret træ og forsøger at øge mængden af genbrugsmaterialer. Og som den første danske køkkenproducent er man desuden tilsluttet FN’s Global Compact, der støtter menneske- og arbejdstagerrettigheder og antikorruption.
Som arbejdsplads er ord som ansvarlighed og fællesskab derfor helt essentielle, og kulturen er præget af, at man løfter i flok for at skabe de bedste resultater. Vil du stå i spidsen for en sund virksomhed med netop de værdier, så er det nu, at du har chancen!
Interesseret?
For at komme i betragtning til dette job skal du søge stillingen via knappen 'Søg jobbet'. Her kan du uploade dit CV samt beskrive din motivation for at ansøge, inkl. hvad du specifikt brænder for ved det pågældende job. Få konkrete tips til dit CV her
Er du interesseret i at vide mere om stillingen forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte os. HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.
Rekrutteringsprocessen foregår i et tæt og fortroligt samarbejde med vores kunde. Alle materialer behandles fortroligt, og vi følger gældende GDPR-regler.
Bemærk at jobannoncen løbende genindrykkes på diverse jobportaler. Dette er udelukkende udtryk for, at rekrutteringsprocessen ikke er afsluttet, og ikke at den er startet forfra.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir