Chauffør til Ringsted-afdeling
Vi har travlt og søger derfor 4-5 chauffører i Ringsted. Du får 160 dygtige og hjælpsomme chauffør-kollegaer, der hver dag leverer hundredevis af biler ud til vores kunder i hele landet. Du kører ud fra vores terminal i Ringsted og kommer hjem hver dag. Hvis du har andre ønsker, så lad os tage en snak om det.
Det er ikke et krav, at du har erfaring med autotransport - vi hjælper med en grundig oplæring. Vi foretrækker dog, at du har erfaring med distributionskørsel i Danmark, da det er krævende og udfordrende i sig selv at lære at læsse en autotransporter.
Vi kører efter 3F/ATL-overenskomsten og tilbyder god løn med pension, særlig opsparing samt et tillæg, der ligger ud over den overenskomstmæssige løn. Vi udstyrer dig med en flot arbejdstøj-pakke og betaler en sundhedsforsikring efter 3 måneders ansættelse samt en vifte af andre personalegoder.
Du skal have C/E-kørekort, førerkort og EU-efteruddannelsesbevis. Du kan kommunikere på dansk, og hvis du samtidig er udstyret med et smil på læben og en god portion påpasselighed og tålmodighed, så hører vi meget gerne fra dig.
Hvis du har spørgsmål, er du også meget velkommen til af kontakte vores afdelingschef for chauffører, Kenneth Kendra på 81402344 eller [email protected]
Hvis du er interesseret i at komme med på Danmarks stærkeste team inden for autotransport, så send dit CV via linket her. Ønsker du at medsende en ansøgning, er du naturligvis også velkommen til det.
Vi glæder os til at høre fra dig :)
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir