1. Alle Job
  2. Transport og logistik
  3. Aalborg

Nordværk I/S, Aalborg

Chauffører i aftenarbejde til kranteamet hos Nordværk

Fuldtid

Permanent

Over Bækken 2, 9000 Aalborg, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2807490
|
Indrykket for 2 dage siden
Foretrækker du at starte dagen i dit eget tempo og nyder aftenarbejde? Vi har en arbejdstid, som giver dig friheden til at forme din morgen, som du vil samt en attraktiv løn for en 37 timers arbejdsuge.

Vi søger 2 medarbejdere med en fleksibel og positiv tilgang, til fastansættelse i fuldtidsstillinger pr. 15. februar 2025 eller snarest muligt derefter.

Mødetid er kl. 14.00-22:00 mandag til torsdag og kl. 14:00 – 21:30 fredag.



OM JOBBET
Du vil indgå i et team, som indsamler mad-/restaffald, glas, plast/metal/drikkekartoner og pap/papir i henholdsvis vippecontainere, kuber, delvist og fuldt nedgravede containere samt asbestaffald og stort affald i vores bestillerordninger. Teamet består af i alt 12 medarbejdere, som alle har fokus på det gode arbejdsmiljø, sikkerhed og høj service.

Du vil blive oplært i alle kranbiler og i tømning af alle fraktioner, så du er godt rustet til at løse de mange forskellige opgaver i samarbejde med din makker.

Arbejdsugen vil være tilrettelagt efter en 37 timers arbejdsuge og vil omfatte både ruter med faste tømninger, samt ruter med diverse kranopgaver. Grundet udvikling og løbende til-/afmeldinger af containere, skal du være indstillet på at være fleksibel i forhold til, hvilken opgave du skal løse.

Du vil få ansvaret for, at arbejdet altid udføres med fokus på sikker og effektiv drift samt med omtanke for høj service og bæredygtighed.

Jobbet indebærer brug af digitale programmer, f.eks. rute-/containerlogistik, elektronisk driftshåndbog, adgang til din vagtplan mm. Derfor kræves det, at du har IT-kendskab på brugerniveau.


Krav til jobbet;

  • Stort kørekort til lastbil (C)
  • Gyldigt EU-bevis og Førerkort
  • Krancertifikat 8-30 tonsmeter
  • Hængerkort
  • IT-kendskab på brugerniveau
Det er en fordel, men ikke et krav

  • Har erfaring som kranfører
  • Har Vejgodstransportuddannelsen

OM DIG
Som ansat hos Nordværk kommer du til at indgå i en organisation, der har fokus på arbejdsmiljø/miljø, udvikling og digitalisering. Vi er en virksomhed, der leverer et højt serviceniveau til borgerne, hvilket vi har brug for din hjælp til.


Vi har derfor nogle høje forventninger til dig, bl.a. at du:

  • kan arbejde selvstændigt, er ansvarsbevidst og initiativrig
  • har lyst til at engagere dig fagligt i virksomheden
  • er i stand til at indgå i tæt samarbejde med dine kolleger
  • har en positiv og fleksibel tilgang til opgaveløsningen
  • er serviceminded og kan føre en god dialog med borgerne
  • er i fysisk god forfatning

VI TILBYDER
En god arbejdsplads, som er baseret på tillid, respekt, faglighed, samarbejde og udvikling. Vi er arbejdsmiljøcertificeret og vægter det fysiske og psykiske arbejdsmiljø højt. Vi er en dynamisk virksomhed i rivende udvikling inden for Grøn omstilling, Bæredygtighed og Digitalisering.

Ydermere tilbyder vi:

  • Grundig oplæring, så du er tryg i din opgaveløsning
  • Hvis du er den helt rette kandidat til jobbet, men mangler et krancertifikat, så kan vi tilbyde dig et kursus
  • Mulighed for kompetenceudvikling i form af uddannelsesforløb
  • Uformel omgangstone og gode kolleger
  • Sundhedssikring


Løn og ansættelsesforhold
Mødetid er kl. 14.00-22:00 mandag til torsdag og kl. 14:00 – 21:30 fredag.

Mødested: Over Bækken 2, 9000 Aalborg

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst og lokalaftale med attraktive vilkår og tillæg.

Ansøgningsfrist: 19. januar 2025. Samtalerne afholdes tirsdag den 4. februar 2025 eller onsdag den 5. februar 2025.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at klikke på "Søg stillingen", udfylde formularen og vedhæfte din ansøgning og CV.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Afdelingsleder, Chenet Jensen, på telefon 2520 4948.



Nordværk I/S
Nordværk er Danmarks tredje største affaldsselskab, som beskæftiger ca. 550 medarbejdere. I et stærkt fællesskab bidrager vi til den grønne omstilling med fokus på klima og miljø til gavn for ejerkommuner, borgere og virksomheder i Nordjylland. Nordværk servicerer 400.000 borgere i det nordjyske og er ansvarlig for affaldsindsamlingen og driften af genbrugspladserne i Hjørring Kommune, Aalborg Kommune, Brønderslev Kommune, Rebild Kommune og Jammerbugt Kommune. Vi leverer tryghed og sikkerhed i opgaveløsningen med stort fokus på den økonomiske, den miljømæssige og den sociale bundlinje. Vi prioriterer og deltager aktivt i lokale løsninger og skaber resultater med blik for hele Nordjylland – og den øvrige omverden. Med et stærkt fokus på vores fælles fremtid vil vi være klimaneutrale og pionerer i den grønne omstilling. Læs mere på https://nordvaerk.dk/om-nordvaerk/

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Kranfører
Nordjylland
Kranfører
Aalborg
Chauffør
Nordjylland
Chauffør
Aalborg

Andre job der minder om dette

    Nordværk I/S, Aalborg

    Chauffør til kranteamet hos Nordværk

    Fuldtid

    Over Bækken 2, 9000 Aalborg, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Ebberupvej 1, 9220 Aalborg Øst, Danmark

    Indrykket for 28 dage siden

    Deltid

    Reberbansgade 3, 9000 Aalborg, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Porsvej 2, 9000 Aalborg, Danmark

    Indrykket for 21 dage siden

Søg efter andre job