1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Slagelse
UDLØBET

Antvorskov Kaserne

Chef for Tjenestegrensafdelingen for kamptropper og kamptjeneste ved 2. Brigade.

Fuldtid

Permanent

Charlottedal Alle 4, 4200 Slagelse, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2715194
|
Indrykket for 97 dage siden
Kan du bevare overblikket og samtidig være med i detaljerne, når det kræves? Kan du ud fra brigadechefens hensigt og direktiver motivere og sætte både retning og tempo for udviklingen af kamptropperne? Kan du tiltrække, fastholdelse og opbygge den faglighed som skaber forudsætningerne for bl.a. opbygningen af kamptropselementerne af den tunge brigade og understøttelse af den ny værnepligt?

Så er du måske den nye Chef for Tjenestegrensafdelingen for kamptropper og kamptjeneste ved 2. Brigade (CH TA KAMP).

Om os

2. Brigade består af III Opklaringsbataljon på Bornholm, V uddannelsesbataljon i Slagelse, I Panserbataljon og V Uddannelsesbataljon i Holstebro samt XIII Lette Infanteribataljon i Haderslev. Brigadehovedkvarteret udgøres af brigadestaben og Tjenestegrensafdelingen for kamptropper og kamptjeneste. Brigaden uddanner og løser opgaver på tværs af Hærens Basisuddannelse (HBU), Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse (HRU) og Stående Reaktionsstyrke (SRS), ligesom bataljonernes planlægnings- og føringsevne trænes gennem stabs- og feltøvelser. Brigadens enheder bidrager i stort omfang til både beredskabsopgaver og operativ opgaveløsning, nationalt og internationalt.

Brigaden er endvidere overordnet ansvarlig for uddannelse af enheder til nationale og internationale operationer. Det betyder bl.a., at brigaden er ansvarlig for indsættelsesspecifik uddannelse.

Brigadens Tjenestegrensafdeling for Kamptropper og kamptjeneste er ansvarlig for kapacitetsnær styrkeudvikling samt uddannelsesudvikling, i kamptropperne på tværs af begge brigader samt for kamptjenesten i Hæren som helhed.

Tjenestegrensafdelingen, som formelt blev etableret 1. oktober 2023 består af seks sektioner med i alt ca. 65 medarbejdere suppleret af et antal projektstillinger. Sektionerne er placeret på tværs af hele landet med ledelsen placeret i Slagelse.

Afdelingen er et eftertragtet tjenestested som er kendetegnet ved en meget dyb faglighed,
højt motiverede medarbejdere og gode arbejdsvilkår.

Med opgaven i centrum arbejder vi ud fra en høj faglighed, der har øje for soldatens vilkår og som bidrager til en operativ effekt på kamppladsen.

Om stillingen

CH TA KAMP er over for brigadechefen ansvarlig for ledelse af afdelingens samlede virksomhed, herunder løbende planlægning og styring af afdelingen opgaver på lang og kort sigt, samt integration af brigadens tildelte ressourcer i henhold til opgaveprioriteringen.

CH TA KAMP indgår i brigadens Command Group, sammen med brigadechefen, stabschefen for 2. Brigades stab og brigadebefalingsmanden.

Som CH TA KAMP vil du skulle involvere dig i, og samordne alle afdelingens opgaver, herunder koordination vedr. opgaveløsning og samvirke med andre myndigheder, enheder og kapaciteter. Opgaverne omfatter bl.a.:

• Bidrage til Hærens landmilitære styrkeudvikling
• Kapacitetsudvikling inden for kamptropperne og kamptjenesten
• Kapacitetsnært fagansvar for bl.a. opklaring, kampvogne, pansret bjærgning samt let, pansret og mekaniseret infanteri, men også Hærens grundlæggende uddannelser (HBU, HRU, MBU), panserværnsmissilkapaciteten, droner i kamptropperne og vinteruddannelse m.m.
• Tværgående koordination med øvrige tjenestegrensafdelinger, 2. Kapacitetsafdeling/DAR, Hærkommandoen, TIKA, m.fl.
• Forligsarbejde, herunder udvikle ny værnepligt og skabe forudsætninger for opbygningen af en tung brigade frem mod 2028/32
• Reglements- og Uddannelsesgrundlag
• Kursusaktiviteter
• Organisations-, teknologi- og materieludvikling, samt anskaffelser og – implementeringer
• Støtte TIKA med kontrolvirksomhed.

• Direktivgivning for afdelingens planlægning og tilrettelæggelse af opgaveløsningen.
• Rådgive brigadechefen vedr. behov for beslutninger inden for fagansvaret
• Gennemføre afdelingens ressourcestyring der bl.a. omfatter personel og deres kompetenceudvikling, økonomi og logistik inkl. anvendelse af materiel, ammunition, terræn og etablissement.

CH TA KAMP holder sig løbende orienteret om den politiske og militære situationsudvikling i aktuelle og mulige indsættelsesområder for kamptropperne.

CH TA KAMP deltager e.n.d.a. på brigadechefens vegne i Forsvarets interne og eksterne kontaktvirksomhed og deltager endvidere i interne og eksterne projekt- og arbejdsgrupper, samt mødefora mv.

CH TA KAMP varetager desuden afdelingens kompetenceudvikling, moral og korpsånd.

Da afdelingens sektioner er fordelt over hele landet, må der forventes nogen rejseaktivitet.

Om dig

Du er udnævnt oberstløjtnant M401, har gennemført OFU, MMS/STK-II eller ækvivalerende udenlandsk uddannelse.

Du har bred erfaring fra stillinger i Hæren og Forsvaret, gerne fra NIV I eller 0, herunder fra internationale operationer samt som stabs- eller bataljonschef i kamptropperne.

Du formår at skabe og tydeliggøre fælles mål på tværs af kamptropperne og Hæren samt om nødvendigt eksterne myndigheder.

Du har et skarpt blik for analysen både operativt og i forhold til kapacitets- og uddannelsesudvikling. Du formår at omsætte din analyse til rammer for sektionernes selvstændige virke, så det fulde potentiale hos medarbejderne nyttiggøres. Det er ønskeligt, at du har erfaring med distanceledelse.

Du er er både udviklings- og resultatorienteret, kan favne og balancere både den dybe faglighed samt helhedens krav og behov.

Du har organisatorisk forståelse, omsætter det til klare opgaver, ansvar og procedurer i afdelingen og efter aftale med brigadechefen ved operative, kapacitets- og uddannelsesenheder.

Du er anerkendende, lydhør og evner at kommunikere klart, tydeligt og nuanceret i skrift og tale.

Erfaring med og interesse for doktrinarbejde og uddannelsesområdet vil være en fordel.

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår forhandles efter rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten. Den endelige lønpakke vil afhænge af din baggrund og dine kvalifikationer, men stillingen er indplaceret i løngruppe 1. Derudover er der mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer ligesom, at der er mulighed for besættelse ved konstitution.
Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiver finansieret pension.

Hvis du i forvejen er tjenestemand, er der mulighed for, at ansættelsen kan ske som tjenestemand i lønramme 37 efter en konkret vurdering. Ansøgningen skal stiles til H.M.H. Kongen, medmindre du allerede er indplaceret i lønramme 37.

Ansættelsesområdet er Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder og institutioner.
Stillingen er ledig til besættelse den 1. december 2024.
Dit daglige tjenestested er Slagelse.

Som ansat under Forsvarsministeriet er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne i hele din ansættelsesperiode.

Du skal kunne opfylde Forsvarets helbredskrav til deltagelse i internationale missioner samt kunne bestå fysiske tests i henhold til Forsvarets krav.

Såfremt du er udpeget til INTOS skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte nuværende chef for Tjenestegrensafdelingen for kamptropper og kamptjeneste, oberstløjtnant Christian E. Poulsen på telefon 4138 5200.

Hvis du har spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse orlogskaptajn Ole Johnny Frederiksen på tlf. 32 66 51 50.

Ansøgningsfristen er den 6. oktober 2024.

Samtaler forventes afholdt den 23. oktober.

Du kan søge stillingen via nedenstående link.
Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Forsvarsministeriets ministerområde er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Chef
Slagelse
Chef
Sjælland
Ledelse
Slagelse
Ledelse
Sjælland

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Søfartsstyrelsen

    Kontorchef til Søfartsstyrelsens afdeling It-Drift og Udvikling

    Fuldtid

    Caspar Brands Plads 9, 4220 Korsør, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Industrivej 12, 4241 Vemmelev, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Dahlsvej 3, 4220 Korsør, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Willemoesvej 2B, 4200 Slagelse, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

Søg efter andre job

Andre brugere kiggede også på disse job:

Chef
Slagelse
Chef
Sjælland
Ledelse
Slagelse
Ledelse
Sjælland