1. Alle Job
  2. Kunst, kultur og sport
  3. København

Det Kongelige Teater og Kapel

Chef for børneformidling

Fuldtid

Permanent

August Bournonvilles Passage 2, 1055 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2807148
|
Indrykket for 2 dage siden
En af de vigtigste opgaver de kommende år på Det Kongelige Teater er åbningen af et spektakulært børneunivers i Stærekassen. Børneuniverset er spydspidsen i en stærk børnestrategi hvormed teatret vil sikre, at vi udbyder attraktive kulturtilbud for endnu flere børn – og deres voksne. De kommende generationers teatergængere skal opleve os som en inviterende og relevant institution.

Vi søger en chef for børneformidling med strategisk og analytisk erfaring, som kan sikre en kontinuerlig, solid og legende sammenhæng mellem udvikling af teatrets mange tilbud. Vi er til stede fysisk såvel som digitalt og inviterer til forestillinger og aktiviteter for familier og landets grundskoler. Det sker på tværs af landet og blandt andet gennem vores mobile oplevelsesunivers Postyrium, med udgivelse af digitale læringsforløb og via partnerskaber med andre kunst- og kulturinstitutioner. I egne huse har vi et særligt fokus på værtskab for børn, skoler og familier.

De væsentligste arbejdsopgaver indebærer:

  • Du skal realisere og implementere Det Kongelige Teatrets børnestrategiske mål samt understøtte en tværgående sammenhæng i teatrets tilbud til børnefamilier.
  • Du er ansvarlig for det indholdsmæssige i oplevelseszonerne i børneuniverset i stærekassen samt husets aktivitetsprogram.
  • Du er ansvarlig for budgetlægning og økonomistyring ift. alle de børnestrategiske elementer, herunder det indholdsmæssige i Stærekassen.
  • Du skal lede og udvikle teatrets børneteam, der i dag består af solide kræfter på et højt fagligt niveau. Du er ansvarlig for teamets interne processer og arbejdsgange herunder administration og planlægning. Og du skal være med til at sikre trivsel, høj tillid og et godt arbejdsmiljø.
  • Du repræsenterer teatret i eksterne samarbejdsrelationer på det børnefaglige felt.
  • Du refererer til udviklings- og børnedirektøren og indgår i tæt ledelsessamarbejde med denne, hvor du bl.a. skal bidrage med strategisk rådgivning, så den børnestrategisk retning kommunikeres klart og tydeligt.
  • Du vil indgå i en kontinuerlig tæt dialog med den kommende kommercielle chef for Stærekassen og deltager i Det Kongelige Teaters tværgående ledelsesgruppe, hvor du har medansvar for at sikre koordinering af tværgående beslutninger, herunder implementering af teatrets strategier.


Om dig

Du er en tydelig leder, som motiverer og udstikker en klar retning, implementerer, involverer og kommunikerer om strategiske indsatser og udviklingsopgaver, så der sikres sammenhængskraft af det samlede børnefaglige felt.

Du har erfaring med indholdsudvikling fra scenekunstens verden - og du mener at alle børn har ret til adgang til kunsten og Det Kongelige Teater som institution.

Erfaring og kvalifikationer:

  • Relevant akademisk uddannelse
  • Mindst 10 års erfaring fra udvikling indenfor scenekunst med blik på børn
  • Stort kendskab til teater og de klassiske kunstarter
  • Erfaring med dokumentation, projektafrapportering og evaluering
  • Stærke kommunikationsevner – mundtligt såvel som skriftligt
  • Målgruppeindsigt: Indgående kendskab til behov, ønsker, kulturforbrug og -vaner
  • Udtalte samarbejdsevner i kunstkreativ kontekst
  • Dokumenteret erfaring i større politisk styrede organisationer
  • Lyst til at lede og skabe resultater gennem og sammen med andre


Du kendetegnes ved et stort engagement, en høj arbejdsmoral og du arbejder struktureret og målrettet med en helhedsorienteret tilgang til opgaveløsningen.


Om afdelingen

Du bliver en del af teatrets udviklings- og børneafdeling, hvor vi aktivt arbejder med at udvikle vores bevidsthed om diversitet og inklusion på arbejdspladsen og på at skabe et trygt miljø, hvor alle har mulighed for at udfolde sig og vokse både fagligt og personligt. Teatret er en kulturinstitution med mange forskellige faggrupper, der bobler af lige dele kreativitet og faglig stolthed. I afdelingen vil du møde en uformel samarbejdsform og et engageret fagligt miljø, hvor kollegial sparring og refleksion er et vigtigt redskab til at gøre os klogere på det, vi gør.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og øvrige ansættelsesvilkår sker efter relevant statslig overenskomst eller individuel aftale.

Stillingen er på fuld tid. Forventet tiltrædelse efter nærmere aftale.

Vi gør opmærksom på, at der indhentes børneattest i forbindelse med ansættelsen.

Søg stillingen

Send kort motiveret ansøgning og cv ved at klikke på "Søg stillingen" senest den 20. januar 2025. Der afholdes samtaler løbende.

Teatret ønsker at afspejle samfundet og vi betragter diversitet som en ressource og opfordre derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte udviklings- og børnedirektør Dorthe Paulli på [email protected].

Du kan læse mere om Det Kongelige Teater på kglteater.dk



Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Chef
København
Chef
Hovedstaden
Ledelse
København
Ledelse
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Udløber snart

    Det Danske Filminstitut

    Det Danske Filminstitut søger chef for HR og Jura

    Fuldtid

    Gothersgade 55, 1123 København K, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Borgervænget 5, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Njalsgade 21F, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 20 dage siden

    Fuldtid

    Kristineberg 4, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 23 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Sundkrogskaj 20, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 24 dage siden

Søg efter andre job