1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Haderslev

Haderslev Kaserne

Chef for Efterretningssektionen ved Slesvigske Fodregiment.

Fuldtid

Permanent

Louisevej 2A, 6100 Haderslev, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2832706
|
Indrykket for 1 dage siden
Leder du efter en spændende og udfordrende chefstilling, hvor alle dine ledelseskompetencer bringes i spil, skal du søge stillingen som CH S2 ved Slesvigske Fodregiment.

Du bliver chef for mange ansatte og stillingen giver potentiale til et videre karriereforløb i Hæren og Forsvaret.

Om os
Staben ved Slesvigske Fodregiment løser i fred, krise og krig mange forskellige opgaver for alle enheder i Haderslev Garnison. Staben består af Ledelseselementet, Personelsektionen (S1), Efterretningssektionen (S2), Operationssektionen (S3) og Logistiksektionen (S4). Hertil kommer S35 og S5, som er bemandet med reservister.

Staben løser både operative opgaver og driftsopgaver, så din hverdag bliver ikke rutinepræget, og du vil løbende blive udviklet med en masse spændende opgaver.

Vi har et godt og uformelt arbejdsmiljø, hvor psykologisk tryghed står i centrum, og hvor du, som medarbejder, føler dig tryg og kan sige din mening.

Regimentsstaben er netop blevet ledelsesevalueret (LEVAL 24) og har fået et flot resultat, så vi er en arbejdsplads, hvor de ansatte føler sig hørt og godt behandlet.

Om stillingen
Kerneopgaven ved regimentet er uddannelse af kampsoldater, og din konkrete opgave bliver at stå i spidsen for alt sikkerhed på garnisonens to kaserner. Til din støtte i dagligdagen har du en SSG samt en vagtstyrke på 15 mand. Regimentet forventer, at S2 bliver styrket med en SSG i løbet af 2025, som bl.a. skal forestå kryptosikkerheden og naturligvis løse opgaver efter dine retningslinjer.

Opgaverne som sektionschef er meget omskiftelige, og omfatter alt fra at lede, udvikle og kontrollere alt inden for den militære sikkerhed på Haderslev Garnison, støtte regimentschefen inden for al efterretnings- og militærsikkerhed, sagsbehandle forskellige emneområder i staben, rådgive alle enheder og chefer inden for militær sikkerhed, og deltage i et tæt samarbejde med FES ETAB partnerelement omkring den militære sikkerhed.

Du skal også deltage i sikkerhedsrelateret møde- og udviklingsaktiviteter på nationalt plan, da Slesvigske Fodregiment er en udviklingsorienteret og engageret medspiller. Herudover er der mulighed for kompetenceudvikling med bl.a. kursustilbud i udlandet.

Så vi søger en kandidat, der er klar til ledelse og udvikling og som er parat til at tage fat.

Tjenesten varetages inden for normal arbejdstid, men to uger om året (en forår og en efterår) gennemføres en operativ stabsøvelse med reserven, hvor det forventes, at du deltager.

Du har stor frihed til at tilrettelægge din tjeneste og kommer du langtfra, er vi fleksible i forhold til hjemmearbejde.

Om dig
Du er udnævnt kaptajn eller major (M322) med alsidig tjeneste inden for Hæren. Du har god forståelse for ledelse, udvikling og gerne sagsbehandling. Du må gerne have erfaring fra tjeneste på NIV III eller højere stab, men ellers klæder vi dig naturligvis på til stillingen. Det vigtigste er, at du har interessen.

Du har en professionel indstilling, er ansvarsbevidst og selvstændig.

Du har kendskab til efterretning og/eller militær sikkerhed, gerne erfaring på lederniveau og er parat til at afprøve nye muligheder for at udvikle især den militære sikkerhed på Haderslev Garnison. Alternativt er du motiveret for at gennemføre et udviklingsforløb inden for relevante sikkerheds- og efterretningsuddannelser.

Dit livssyn er positivt, du har et godt humør og har let ved at skabe gode relationer.

Du er imødekommende og assisterer gerne enhederne på kasernen, men bør også være tryg i rollen som garant og kontrollant af den militære sikkerhedstjeneste på Haderslev Garnison.

Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner/kaptajnløjtnanter.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Dit faste tjenestested vil være i Haderslev.

Overvejer du at flytte til Haderslev Kommune? Så besøg http://www.boihaderslev.dk/.

KONTAKT OG ANSØGNING
Du er meget velkommen til at høre mere om stillingen hos stabschefen major Martin Krogh på telefon +45 2270 5011 eller på mail [email protected]. Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du ringe til HR-konsulent Britt Holde på telefon 728 19143.

Ansøgningsfristen er den 20. februar 2025, samtaler forventes afholdt i uge 9. Stillingen er til besættelse 1. april 2025, eller efter aftale.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale. FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM SLESVIGSKE FODREGIMENT
Slesvigske Fodregiment er et traditionsrigt sønderjysk regiment, som blev oprettet i 1778 og genoprettet i 2019. Regimentet er forankret i Sønderjylland og hjemmehørende på Haderslev Kaserne. Regimentet har igennem historien deltaget i mange krige og konflikter, og er blevet tildelt fanebånd for god indsats i Napoleonskrigene (1813-15), Treårskrigen (1848-50) og i kampene den 9. april 1940.

Slesvigske Fodregiment består af Command Team, Tjenestegrensinspektørelementet, Stab og Slesvigske Musikkorps.

Chefen for Slesvigske Fodregiment er tillige tjenestegrensinspektør for kamptjenesten i Hæren, og gennemfører sammen med øvrige tjenestegrensinspektører inspektions- og kontaktbesøg ved alle enhedstyper på alle niveauer i Hæren.

Staben leverer administrativ støtte til alle enheder på Haderslev kaserne, og planlægger og gennemfører regimentets ceremonielle aktiviteter. Staben består af en række sektioner, som løser forskellige opgaver, herunder personeladministration og –forvaltning, arbejdsmiljø- og sikkerhedsrådgivning, drift af Uddannelsesmaterielkontoret, pressetjeneste, kontakt- og velfærdsvirke, gennemførelse af erhvervspraktik samt koordinering af vagttjenesten.
Slesvigske Musikkorps er et af Hærens tre fuldtidsprofessionelle musikkorps og er Forsvarets Musikalske Ambassadør. Musikkorpset deltager årligt ved en række militære og civile arrangementer, herunder militære parader, nationale mærkedage og offentlige koncerter.

Ved regimentet uddannes lette infanterister til XIII Lette Infanteribataljon, en ny infanterikapacitet i Hæren. Bataljonen skal ved udgangen af Forsvarsforliget 2018-2023 bestå af en stab, et S7, tre lette infanterikompagnier, et stabskompagni og et uddannelseskompagni. Til sammen vil bataljonen bestå af over 500 fastansatte soldater.

Bataljonen vil være let bevæbnet og udrustet, og primært operere afsiddet støttet af mindre taktiske køretøjer. Samlet set gør det bataljonen særligt egnet til opretholdelse af et højt beredskab til strategisk indsættelse over større afstande til lands, vands og/eller i luften, herunder i krævende miljøer. Der vil derfor blive stillet højere krav til bl.a. fysik og militære færdigheder.

Regimentets reserve benævnt ”XXII Reserve Bataljon (RES BTN)” er rammen for reserven til støtte for Garnisonsstøtteenheden og Totalforsvarsenheder. Reserven er under opbygning, og stab XXII RES BTN vil skulle støtte med uddannelsesopgaver i fred samt forstærke Garnisonsstøtteenheden i krise og konflikt.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sektionschef
Syddanmark
Sektionschef
Haderslev
Chef
Syddanmark
Chef
Haderslev

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    ADD-WISE MANAGEMENT ApS

    Daglig leder / marketing manager søges til Add-Wise

    Fuldtid

    Risager 55, 6100 Haderslev, Danmark

    Indrykket i dag

    Fuldtid

    Marie Skaus Vej 5, 6560 Sommersted, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Vi søger en engageret og faglig dygtig leder til en spændende lederstilling, som øverste leder i Fællesinstitutionen Nustrup – Sommersted. Tiltrædelse 1. april 2025. Fællesinstitution Nustrup – Sommer... Læs mere
    Haderslev kommune
    Haderslev kommune

    Fuldtid

    Kløvermarken 2, 6100 Haderslev, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Kløvermarkskolen søger pr. 1. april 2025 en ambitiøs afdelingsleder. Kløvermarkskolen er et Ungeunivers og rummer overbygningseleverne i Haderslev Kommunes distrikt syd. Vi er ca. 62 ansatte samt ca. ... Læs mere
    Haderslev kommune
    Haderslev kommune

    Fuldtid

    Ole Rømers Vej 25A, 6100 Haderslev, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Kan du se dig selv i en samarbejdende organisation, der arbejder med hjerte og vilje. Hvor vi går for hinanden på tværs af opgaver og fagligheder. Altid med organisationens bedste for øje og allervigt... Læs mere
    Haderslev kommune
Søg efter andre job