Er du klar til at lede erfarne civile og militære medarbejdere i et spændende og entusiastisk HR-miljø, som understøtter den operative opgaveløsning?
Motiveres du af ledelsesansvar i en organisation, som rådgiver niveau III cheferne i HR-relaterede opgaver og muligheder lokalt?
Vil du være en del af et fagligt professionelt team af rådgivere med høje ambitioner, højt tempo og godt humør?
Så er du måske den kommende sektionschef, som Center for Karriere og HR-rådgivning søger.
Om osVi er i færd med en omorganisering, hvor vi bl.a. skal have tilgang af 29 nye Karrievejledere til Hæren, der skal vejlede og rådgive chefer, soldater og medarbejdere i deres muligheder og ønsker om en fremtidig tjeneste i forsvaret. Det bliver en spændende, men også udviklende opgave, som vil kræve en hel del af os alle – når vi skal lykkes.
Tilgangen af karrievejledere betyder, at vi opdeler nuværende HR-Partnersektion for Hærens Niveau III myndigheder i to sektioner, hvor den ene sektion skal rådgive og støtte Jydske Dragonregiment, Danske Artilleriregiment, Ingeniørregimentet, Trænregimentet og Efterretningsregimentet.
Chefen vi søger til denne stilling, er som Chef for HR-partnere og karrierevejledere rådgiver Den Kongelige Livgarde, Gardehusarregimentet, Slesvigske Fodregiment og Føringsstøtteregimentet.
Center for Karriere og HR-rådgivning støtter operationalisering og implementering af HR-strategien og de trinvist indgåede forligsaftaler inden for ministerområdet.
Det er vores målsætning altid at give chefer kvalificeret rådgivning og vejledning inden for HR samt at understøtte HR-udviklingen lokalt med udgangspunkt i chefens behov kombineret med koncernens samlede behov.
Center for Karriere og HR-rådgivning vil med tilgangen af karrierevejledere fra januar 2025 bestå af ca. 190 medarbejdere fordelt på 15 sektioner, med to centerchefer / oberstløjtnanter.
Dit kommende tjenestested er som udgangspunkt i Karup, men henset til, at de niveau III myndigheder, du skal støtte er placeret i Sydjylland og på Sjælland, kan dit kommende faste tjenestested afklares i forbindelse med samtalen.
Om stillingenDu skal som sektionschef koordinere sektionens HR-støtte til chefer, herunder den daglige koordination med og støtte til de lokale teamkoordinatorer ved de forskellige regimenter.
Du støttes i dit daglige virke af en faglig koordinator og en administrativ HR-medarbejder, som du deler med din sektionschef kollega for HRP HRN NIVIII i Nord- og Midtjylland. Du vil få mulighed for, gennem din ledelse af sektionen og din rådgivning og dialog med NIV III chefer at influere chefernes opgaveløsning inden for HR.
Du varetager personaleledelsen i sektionen og skaber rammer for medarbejdernes opgaveløsning gennem direkte dialog med de operative NIV III chefer i forsvaret. I samarbejde med dine nærmeste medarbejdere er du ansvarlig for at sætte den overordnede faglige retning for sektionen, således at I følger Centerets og Personalestyrelsens prioriteter.
Etablering af relationer til medarbejdere og myndigheder er en væsentlig del af din funktion, og du skal være indstillet på at stillingen indebærer en del rejse- og mødeaktivitet.
Dine opgaver er blandt andet at:
• Indgå i sektionschefkredsen ved Center for Karriere og HR-rådgivning.
• Koordinere indsatsen med øvrige chefer ved HR-rådgivningen og de faglige ansvarlige i Personalestyrelsens øvrige centre.
• Koordinere sektionens ydelser med dine støttede NIV III myndighederne.
• Forestå al personaleledelse i sektionen.
• Være ansvarlig for sektionens kompetenceudvikling.
• Indgå som sektionens repræsentant i mødefora og arbejde med strategiske udviklingsprojekter og implementering af forligsprojekter på HR-området.
• Inspirere, udvikle og formidle både lokale og centrale HR-initiativer.
• Kvalitetssikre opgaveløsningen på tværs af sektionen og bidrage til synergi inden for HR-området på tværs af ministerområdet.
• Bidrage med overordnet sagsbehandling i Center for Karriere og HR-rådgivning.
• Lejlighedsvis indgå i projektarbejder som sagsbehandler eller projektansvarlig i centeret og Personalestyrelsen.
Om digDu er major og har gennemført MMS, VUT II/L eller anden ækvivalerende uddannelse. Du kan også være chefsergent med den rette baggrund og kompetencer til stillingen.
Er du erfaren kaptajn, uden at have gennemført MMS/EMF, vil du kunne indgå en uddannelsesaftale, og i perioden frem til en eventuel udnævnelse i stillingen bestride stillingen som funktion i højere stilling.
Du har ledelses- og stabserfaring fra minimum NIV III. Det er fordelagtigt, hvis du har erfaring fra Forsvarets operative opgaveløsning (NATOPS/INTOPS).
Det vil være en fordel, men ikke et krav, at du har HR erfaring f.eks. via din baggrund som leder eller chef.
Du har helhedsforståelse og bruger dine gode relationelle evner til at skabe sammenhænge på tværs af din egen organisation til både interne og eksterne samarbejdspartnere.
Virket som sektionschef indebærer distanceledelse af medarbejderne, hvorfor du skal være indstillet på at investere kræfter i opbygning og vedligeholdelse af relationer til både medarbejdere og de myndighedschefer, som du og dine medarbejdere støtter.
Du arbejder systematisk og effektivt med komplekse opgaver og formår at håndtere flere projekter samtidigt. Du er omstillingsparat – også når højt prioriterede opgaver forandrer din planlagte hverdag.
Du er udviklingsorienteret og griber selv mulighederne for at koordinere opgaveløsningen fremad, men forstår samtidigt at navigere sikkert i forhold til kravene til forvaltning og tværgående interesser.
Du anskuer dine opgaver med en målrettet og struktureret tilgang, klar til at tilrettelægge dem optimalt. Du kommunikerer klart, positivt og inspirerende i skrift og tale.
AnsættelsesvilkårStillingen er i opslag som både officer (major) og som chefsergent.
Ansættelsesvilkår som chefsergent:
Stillingen er en chefsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Kontorchef Oberstløjtnant Thomas Fogh,
[email protected], telefon 4080 2148.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Mette Sihm på telefon 7281 9696 eller på
[email protected].
Ansøgningsfristen er den 11. december 2024 og samtaler gennemføres løbende og senest i uge 51/2024.
Stillingen ønskes besat fra 1. februar 2025 eller hurtigst muligt herefter.
Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Du bedes vedhæfte relevante dokumenter, som ansøgning, cv, eksamensbevis, diplom mv.
Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FORSVARSMINISTERIETS PERSONALESTYRELSE
Vi rekrutterer og fastholder kompetente ansatte til mere en 40 uddannelser og 20.000 stillinger for Danmarks sikkerhed, og vi yder en helt særlig indsats over for vores veteraner og deres familier. Vores verden drejer sig om den operative kerneopgave, og vi understøtter alle lige fra den værnepligtige til forsvarsministeren.
Vi har et stærkt tværfagligt HR-miljø med fokus på udvikling. Når den operative virkelighed ændrer sig, gør vi det samme. Det kræver mere end almindelig HR.
Vi har hovedsæde i Ballerup med decentrale partnerelementer og rekrutteringscentre rundt om i hele landet.
Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk