1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. København

Jeudan A/S

Chef for Jeudans Tømrerafdeling

Fuldtid

Permanent

Bredgade 30, 1260 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2870092
|
Indrykket for 4 dage siden

CHEF FOR JEUDANS TØMRERAFDELING

Har du et godt tag på mennesker og byggeri? Trives du i lederrollen og har du erfaring med at lede en stor afdeling? Er du også skarp på et taktisk niveau og kan optimere og udvikle processer i en travl byggeafdeling? Så er du lige noget for os.

Som chef for tømrere i Jeudan er du med til at sikre, at alt forløber så godt og effektivt som muligt på tværs af Jeudans byggepladser. Du vil blive ansvarlig for  100 tømrere og syv funktionærer og kommer til at indgå i et fast lederteam med cheferne for MAL/MUR, EL/VVS og TEKNIK − tre erfarne ledere, der allerede har et supergodt samarbejde.

I lederteamet vil I sammen udvikle forretningsområdet og sikre et godt og sundt samarbejde på tværs af hele Jeudan. Din vigtigste opgave er at sikre en optimal drift af tømrerafdelingen, hvor det hele går hånd-i-hånd med Jeudans værdier, som bl.a. tæller et sundt arbejdsmiljø, hvor vi taler pænt, opfører os ordentligt og respekterer hinanden, uanset hvor vi kommer fra, og hvor lang vores uddannelse er.

I det daglige får du kompetent støtte ift. praktiske opgaver og det daglige arbejde fra tømrer afdelingens seks byggepladsformænd, der er kendt for deres høje faglige niveau, selvstændighed og ansvarlighed.

HVEM ER DU?

Vi forestiller os, at du har en uddannelse som tømrer og derefter er videreuddannet indenfor ledelse, men vi er meget åbne for andre typer baggrunde.

Vi leder efter en dygtig leder, der er usædvanligt god til mennesker og gerne vant til at lede store afdelinger, hvor medarbejderne har forskellige baggrunde.Du er omstillingsparat og kan navigere i et omskifteligt miljø, hvor prioriteringer af byggeprojekter kan skifte med kort varsel. Du er tillidsskabende og har gode samarbejdsevner, ligesom du er en god kommunikatør både på skrift og i tale. Du forstår at samle tropperne og få alle med dig. Hvis du samtidig sætter pris på gode kollegaer, ordentlighed og smukke klassiske bygninger − så er du et rigtig godt match med os.  

En del af Jeudans strategi er at være Et ansvarligt Jeudan. Det gælder både, når det kommer til vores medarbejdere, samfundet og miljøet. Du skal kunne se dig selv som en engageret del af en sådan strategi og have lyst til at bidrage aktivt til konkrete initiativer.  

PRIMÆRE ANSVARS- OG ARBEJDSOMRÅDER:

  • At sikre et godt samarbejde og en god tone i afdelingen og afdelingerne imellem
  • Udvikling og implementering af arbejdsgange og processer, der fremmer effektivitet og sikrer høj kvalitet
  • Allokering og optimal anvendelse af ressourcer samt tilpasning af arbejdsstyrken
  • Kvalitetssikring, med ansvar for at afdelingen leverer arbejdet til den aftalte tid og standard
  • Planlægning og implementering af udviklingsaktiviteter for medarbejdere og afdelingen
  • Implementere strategiske initiativer, som understøtter Jeudans strategi

SMUKKE KLASSISKE RAMMER
Din nye arbejdsplads ligger i Bredgade 30-34 i København K, tæt på Marmorkirkens Metrostation. Jeudans hovedkontor består af tre klassiske ejendomme, der er slået sammen til én ejendom i en legende og ofte labyrintlignende indretning, hvor det pibler frem med detaljer og historiske kendetegn. Her arbejder omkring 300 medarbejdere, mens de resterende knap 400 arbejder ude i byen på Jeudans mange byggepladser eller som servicemedarbejdere for vores kunder.

HER KAN DU FÅ ... 
Jeudan byder på morgenmad og frokostordning i Bistroen, baristakaffe fra egen kaffebar, medarbejderaktieordning, massageordning, rabataftaler og en aktiv personaleforening. Der er mulighed for hjemmearbejde, løn efter kvalifikationer, inklusive pensions- og sundhedsordning, og fem Jeudan-dage om året (ekstra fridage).  

RING, OG HØR MERE
Hvis du vil vide mere, er du meget velkommen til at ringe til vores hovednummer 7010 6070 og spørge efter Teknisk Direktør Dennis Patrick Lund.

 

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Chef
København
Chef
Hovedstaden
Ledelse
København
Ledelse
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Diamond Slice Blågårdsgade ApS

    Pizza Chef Manager for Diamond Slice

    Fuldtid

    Blågårdsgade 27, 2200 København N, Danmark

    Indrykket i dag

    Fuldtid

    Sankt Annæ Plads 30, 1250 København K, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Har du indgående kendskab til ledelse i både det regionale og kommunale sundhedsvæsen? Har du erfaring med personaleledelse og har du stærke samarbejdsevner? Har du interesse for at udvikle og digital... Læs mere
    Dansk Sygeplejeråd
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Borups Allé 177, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Københavns Kommune udvikler sig, og indbyggertallet vokser. Københavns Ejendomme skal sikre, at det understøttes gennem en effektiv og bæredygtig drift og udvikling af ejendomsporteføljen, hvor det sa... Læs mere
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Strandgade 85a, 1401 København K, Danmark

    Indrykket for 19 dage siden

Søg efter andre job