1. Alle Job
  2. Human Resources
  3. København
Nyt job

Klimadatastyrelsen

Chef for Klimadatastyrelsens Direktionssekretariat og HR

Fuldtid

Permanent

Rentemestervej 11, 2400 København NV, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2823319
|
Indrykket for 1 dage siden
Brænder du for organisationsudvikling, strategi, kommunikation og direktionsarbejde? Har du blik for strategisk udvikling, personaleledelse og en passion for at skabe resultater i tæt samarbejde med vores direktion og dygtige medarbejdere? Så er du måske vores nye chef for Klimadatastyrelsens Direktionssekretariat, hvor du får ansvaret for tre dygtige teams indenfor direktionsbetjening, HR og kommunikation!

En styrelse i udvikling

I Klimadatastyrelsen har vi med vores nye strategi, sat en klar retning for styrelsen. I Klimadatastyrelsen arbejder vi for et grønnere, mere klimarobust og sikkert Danmark. Vi har en ambition om at bringe vores mange data endnu mere i spil sammen med både offentlige og private aktører, og arbejder med digitale løsninger som fx Den Fællesoffentlige Datafordeler, Danmarks Digitale tvilling, Ledningsejerregistreret og digitalisering af Forsyningsdata. Vi har samtidig ansvaret for kortproduktion over Danmark og Grønland. Det er en udadvendt arbejdsplads med mange eksterne samarbejdspartnere.

For at realisere vores strategi har vi netop udarbejdet en ny it-strategi for styrelsen, som vi er i fuld gang med at implementere. Der er sat fokus på kompetenceudvikling, samarbejde og kulturforandring for at lykkedes med vores ambitiøse visioner og målsætninger.

Nøglerolle med indflydelse og udviklingsmuligheder

Vi søger en ny chef til nøglerollen, som ansvarlig for Direktionssekretariatet, HR og kommunikation. Du vil få stor indflydelse på organisationens strategiske retning og arbejde tæt sammen med direktionen. Du vil lede og udvikle dedikerede teams med dygtige medarbejdere. Arbejdsdagen vil være varieret og udfordrende med mange muligheder for både faglig og personlig udvikling. Du vil blive en del af en arbejdsplads, der har fokus på trivsel, samarbejde, og hvor vi vægter fællesskabet og en uformel omgangstone højt. Du vil referere direkte til styrelsens direktør.

Dine ansvarsområder

Som chef vil du få ansvaret for ledelse og udvikling af teamet samt sikre trivsel og engagement blandt medarbejderne gennem løbende sparring og udviklingssamtaler. Du skal koordinere og prioritere teamets opgaver og sikre en smidig opgaveløsning, der balancerer drift og udvikling.

Du vil også få ansvaret for følgende:

Direktionsbetjening:

  • Understøtte styrelsens organisationsudvikling, strategi og styring af tværgående processer.
  • Være indgang for departementet, og sikre kvalitet og overholdelse af tidsfrister i ministerbetjeningen.
  • Sikre kvalitet og effektiv betjening af direktionen samt bidrage til leverancer fx for beslutningsoplæg, mødeforberedelse og strategiske initiativer.
  • Koordinere større projekter og sikre, at der bliver fulgt op på beslutninger.
HR-opgaver:

  • Sparring om HR-juridiske opgaver. Vi forventer ikke, at du nødvendigvis har en HR-faglig baggrund, men forventer, at du kan agere som en kompetent sparringspartner i HR-sager.
  • Drive udvikling og implementering af organisationsudvikling, herunder HR-strategier, personalepolitikker og initiativer for kompetenceudvikling.
  • Koordinering af styrelsens ansættelser.
  • Sekretariat for Samarbejdsudvalget.
Kommunikation:

  • Overordnet ansvar for organisationens interne og eksterne kommunikation, herunder branding på vores kommunikationskanaler samt udvikling og eksekvering af kommunikationsstrategier.
Din baggrund og erfaring

Du har erfaring med ledelse og personaleansvar i statsadministrationen, og du har ideelt set været medarbejder eller leder i et Direktionssekretariat eller en HR-afdeling. Som person er du meget samarbejdsorienteret, en vellidt kollega og rigtig god til at opbygge relationer både internt og eksternt. Du er handlekraftig, struktureret og sørger for, at der bliver fulgt op på aftaler og leverancer. Vi forestiller os, at du har en relevant samfundsvidenskabelig videregående uddannelse.

Derudover forventer vi, at;

  • Du har erfaring med direktionsbetjening, samarbejde og koordinering på tværs af organisationen.
  • Du har indsigt i HR-processer og erfaring med at udvikle og implementere strategier.
  • Du er en dygtig kommunikator og kan formidle budskaber klart og præcist til forskellige målgrupper.
  • Du trives i et dynamisk miljø, hvor du kan prioritere og navigere i komplekse opgaver.
  • Du har arbejdet med strategisk og operationel kommunikation.
Din kommende arbejdsplads

Klimadatastyrelsen arbejder for et grønt, klimarobust og sikkert Danmark. Vi producerer og distribuerer data til både den offentlige og den private sektor. Med vores data bidrager vi til den grønne omstilling. Vi sikrer den nødvendige viden til at klimasikre Danmark, og vi sørger for at levere data, der kan bidrage til at øge sikkerheden.

Klimadatastyrelsen er beliggende på Østerbro i København. Her er højt til loftet, god kantineordning, kort afstand til S-tog, metro og busser samt gode parkeringsforhold – både til bilen og cyklen.

Løn og vilkår

Du bliver ansat som chefkonsulent med ledelsesansvar i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og den relevante organisation i Staten med mulighed for forhandling af tillæg.

Ansættelsesområdet er Klima- Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.

Vi glæder os til at høre fra dig

Synes du overstående lyder interessant, er vi meget interesseret i at høre om din motivation for at blive en del af vores team, hvor vi sammen kan skabe en endnu bedre arbejdsplads.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning sammen med dit CV senest den 3. februar 2025.

Vi afholder samtaler løbende.

Vi ser frem til at byde dig velkommen snarest muligt.

Ønsker du at vide mere om stillingen eller har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Direktør Rikke Hougaard Zeberg gennem Direktionssekretær Belinda Frank Højgaard 2166 9418 eller kontakte HR-partner Tuba Utlu på 2635 6949.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Chef
København
Chef
Hovedstaden
Kontor og administration
København
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Slots- og Kulturstyrelsen

    HR-chef til Slots- og Kulturstyrelsen

    Fuldtid

    Hammerichsgade 14, 1611 København V, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Sankt Kjelds Plads 11, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Annexstræde 3, 2500 Valby, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Halfdansgade 8, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    Børsen 1A, 1217 København K, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

Søg efter andre job