1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. København

Miljøministeriets Departementet

Chef for Miljø- og Ligestillingsministeriets internationale forhandlinger under EU-formandskabet

Fuldtid

Tidsbegrænset

Frederiksholms Kanal 26, 1220 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2724536
|
Indrykket for 9 dage siden
Er du klar på at lede Danmarks formandskab for EU's internationale miljøforhandlinger i 2025? Vil du være EU-formandskabets chefforhandler under FN’s miljøforsamling i Nairobi i 2025? Så er det måske dig, der skal være vores nye chef i Formandskab og Internationalt i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement.

Om stillingen
Der er tale om en tidsbegrænset stilling som chef med forventet opstart senest fra den 1. januar 2025 til og med marts 2026.

Koordinationen af Danmarks EU-formandskab på miljøområdet varetages af et formandskabssekretariat i Miljø- og Ligestillingsministeriets EU- og Internationale kontorer. Opgaven ledes af 1 kontorchef og en chef (chefkonsulent med personaleledelse), der har ansvaret for hhv. EU-forhandlingerne i Rådet og EU’s deltagelse i internationale forhandlinger. Du vil skulle lede koordinationen af formandskabsopgaven for EU’s internationale forhandlinger, herunder i relation til en lang række forskellige miljøkonventioner.

Du vil som chef blive formand for EU-miljørådets arbejdsgruppe for globale forhold. En af de store opgaver vil være at lede EU’s forhandlinger på FN’s Miljøforsamling UNEA i december 2025. Udover formandskabsopgaven får du desuden ansvaret for kontorets øvrige internationale opgaver, der ikke er formandskabsrelaterede.

Du får personaleansvar for de internationale medarbejdere i Formandskab og Internationalt i departementet. I en ofte travl hverdag er det dig, der prioriterer og sætter strategisk retning. Du refererer til departementets internationale afdelingschef. Der vil være en del rejseaktivitet og arbejde uden for normal kontortid.

Kvalifikationer
Du har indgående forhandlingserfaringer fra EU- og internationale forhandlinger – gerne på ledelsesniveau og gerne på det grønne område. Du har således gode diplomatiske evner, er stærk i forhandlingsstrategi og kommunikation.

Vi forventer, at du er en engageret og resultatskabende leder med en motiverende, anerkendende og inddragende ledelsesstil, ligesom du uddelegerer ansvar og opgaver gennem klare rammer og retningslinjer. For at lykkes i stillingen er det vigtigt, at du sætter strategisk retning med fokus på effektive arbejdsprocesser, som sikrer konkrete resultater.

Derudover lægger vi vægt på, at du har:

  • En stærk international profil, gerne på det miljø- og klimapolitiske område
  • Indgående erfaring med EU/internationale forhandlinger og politiske processer
  • Politisk tæft, stærke analytiske kompetencer og med strategisk udsyn
  • Solid ledelseserfaring
  • Stærke samarbejdsevner, gode kommunikationsevner og gennemslagskraft
  • Høj arbejdskapacitet med et godt overblik og en rolig hånd
Du vil som chef i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement blive del af en stærk ledelsesgruppe, der til stadighed arbejder på at udvikle organisationen med henblik på at understøtte regeringens politik.

Hvem er vi?
Miljø- og Ligestillingsministeriet har det overordnede ressortansvar for naturbeskyttelse, miljøhensyn og grøn omstilling af samfundet - samt ligestilling mellem kvinder og mænd og LGBT+ personer.

I ministeriet arbejder vi sammen om at beskytte vores natur og miljø, og vi arbejder for en grøn omstilling af samfundet. Desuden arbejder vi for at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd og LGBT+ personer, så alle har reelt lige rettigheder og muligheder for at udfolde sig og deltage i samfundet. Opgaverne løses i departementet og ministeriets to styrelser, der har afdelinger over det meste af landet.

Departementet varetager ministerbetjening og den overordnede udvikling, planlægning og administration af lovgivningen på miljø- og ligestillingsområdet. Departementets hovedopgave er at skabe det optimale faglige grundlag for, at ministeren, regeringen og Folketinget kan træffe beslutninger på miljø- og ligestillingsområdet til gavn for vores omgivende samfund.

Dine løn- og ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat som chefkonsulent med personaleledelse efter overenskomst for akademikere i staten.

Ansøgere skal kunne opnå den nødvendige sikkerhedsgodkendelse samt kunne opretholde denne under hele ansættelsesforholdet.

Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef for Formandskab og EU Henrik Hedeman Olsen på 21 72 92 51 eller afdelingschef Martin Hansen på 41 90 52 52.

Sådan søger du stillingen
Har stillingen din interesse, så send din ansøgning med CV, eksamensbevis m.m. senest søndag den 20. oktober 2024 kl. 12.00.

Vi forventer at holde første samtalerunde i uge 43 og anden samtalerunde i uge 45. Der vil i forbindelse med samtalen skulle løses en case hjemmefra af en times varighed.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Chef
København
Chef
Hovedstaden
Ledelse
København
Ledelse
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    KATES JOINT ApS

    Chef with knowledge of Indian and Malaysian cusine

    Fuldtid

    Blågårdsgade 12, 2200 København, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Gammeltorv 8, 1457 København K, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Holmens Kanal 9, 1060 København K, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Nybrogade 2, 1203 København K, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Kroghsgade 96, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

Søg efter andre job