Kunne du tænke dig at stå i spidsen for et nyetableret selskab, der skaber værdi for de danske landmænd og bidrager massivt til den grønne omstilling?
Vi søger en chef for vores kommende biogasanlæg, som først og fremmest skal fungere som projektleder og efterfølgende som fabriksdirektør af det nye anlæg.
Et nyt landmandsejet biogasanlæg på Lolland-Falster
En arbejdsgruppe har, på vegne af en større kreds af landmænd, arbejdet målrettet den seneste tid med planer for etablering af et landmandsejet biogasanlæg. Planerne realiseres under selskabsnavnet Lolland-Falster Bioenergi A/S.
Ejergruppen bag det landmandsejede biogasselskab består af Danish Agro Amba og Leverandørforeningen LF-Biogas Amba. Som chef for det nye anlæg, vil du være en del af en fordelagtig konstellation med høj ekspertise og høje ambitioner.
Vær med fra start på en spændende rejse
Vi tilbyder en spændende stilling i en nyetableret virksomhed og en branche i rivende udvikling. Med gode personlige og faglige udviklingsmuligheder, bliver du en del af en arbejdsplads sikret og støttet af en stærk og engageret ejerkreds.
Som chef for vores biogasprojekt vil du først og fremmest have rollen som projektleder, hvor du får det overordnede ansvar for projektering og idriftsættelse, herunder ledelse af medarbejdere efterhånden som projekter vokser. Derefter vil du påtage dig rollen som fabriksdirektør, hvor du vil have det overordnet ansvar for biogasanlægget med reference til selskabets bestyrelse. Du vil stå for den daglige ledelse af selskabet og sikre udvikling af både driften og medarbejderne.
Anlægget kommer til at ligge et centralt sted på Lolland, og du vil få ledelsesansvaret for ca. 10-20 medarbejdere, når anlægget er færdigt. I første omgang bliver arbejdsstedet et relevant/praktisk sted i området, og så snart byggeriet går i gang, vil du arbejde ud fra byggepladsen.
Leder med stærke tekniske og driftsmæssige evner
Der kan være mange indgange til stillingen. Din viden og erfaring vægter højere end din uddannelsesmæssige baggrund. Vi leder efter en dedikeret person med erfaring med ledelse og byggeprojekter. Vi forestiller os, at du:
Som person er du selvstændig, initiativrig og nysgerrig og kan samarbejde både internt og eksternt på forskellige niveauer. Du er god til at skabe tillidsfulde relationer og trives med en bred kontaktflade. Dine stærke analytiske og systematiske evner er ligeså vigtige kompetencer for en god beslutningsadfærd.
Har vi fanget din interesseret?
Synes du, at stillingen lyder spændende, så send os gerne din ansøgning og CV allerede i dag eller hurtigst muligt. Vi gennemgår ansøgningerne løbende, og vi stopper søgningen, når den rette kandidat er fundet.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Lars Hvidtfeldt, formand for Lolland-Falster Bioenergi A/S, på tlf. 2684 1054.
Vi tror på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Vi opfordrer derfor alle interesserede – uanset baggrund – at søge stillingen.
Vi håber at høre fra dig!
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir