1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Aalborg
UDLØBET

Kunsten

Chef for partnerskaber og booking

Fuldtid

Permanent

Kong Christians Alle 50, 9000 Aalborg, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2859468
|
Indrykket for 59 dage siden

Bliv chef for partnerskaber og booking på Kunsten Museum of Modern Art Aalborg


Har du et skarpt kommercielt mindset? Er du den fødte sælger med stærke relationelle kompetencer og evnen til at skabe værdifulde partnerskaber? Kan du udvikle og styrke Kunstens position gennem strategiske samarbejder og kommercielle partnerskaber? Så er det måske dig, vi leder efter som vores nye chef for partnerskaber og booking.


Vores nuværende partnerskabschef har valgt at søge nye udfordringer, og derfor åbner der sig nu en spændende mulighed for at bringe friske perspektiver ind i rollen. Vi har tilpasset stillingen for at finde den rette kandidat, der kan tilføre nye ideer og styrke vores kommercielle partnerskaber. 


Som chef for partnerskaber og booking bliver du en nøgleperson i Kunstens fortsatte udvikling. Du vil referere direkte til Kunstens direktør og samarbejde tæt med Brasserie Kunsten, kommunikations- og udviklingsteamet på Kunsten samt den bookingansvarlige på Utzon Center. Din primære opgave bliver at udvikle og vedligeholde samarbejder med virksomheder og organisationer samt at drive og optimere forretningsområdet for erhvervspartnerskaber og booking af museumsevents for erhvervslivet – både lokalt, nationalt og internationalt. Du får ansvaret for at skabe og fastholde stærke partnerskaber, der både understøtter Kunstens og Utzon Centers strategiske mål og skaber værdi for vores samarbejdspartnere. Derudover skal du udvikle billet- og oplevelsespakker til rejseselskaber, interesseorganisationer og personaleforeninger, samt sikre en effektiv intern bookingprocedure for virksomheders brug af Kunsten.


Dine ansvarsområder

  • Udvikling og eksekvering af partnerskabsstrategier lokalt, nationalt og internationalt
  • Opsøgende salg af erhvervspartnerskaber og strategiske samarbejder for Kunsten og Utzon Center
  • Udvikling af billet- og oplevelsespakker for nye målgrupper
  • Vedligeholdelse af relationer med eksisterende partnere, herunder udarbejdelse af tilbud og aftaler
  • Værtsskabsrolle ved partnerskabsevents og erhvervsarrangementer
  • Budgetansvar og løbende rapportering på salgsaktiviteter
  • Optimering af salgsprocesser og udvikling af bookingplatformen i samarbejde med Brasserie Kunsten og Kunstens formidling og værtskabsafdeling
  • Daglig drift og administrativt arbejde i forbindelse med booking og partnerskaber


Din profil

Vi søger en stærk og engageret relationsskaber med solid kommerciel forståelse. Du er udadvendt, energisk og har en naturlig evne til at opbygge og vedligeholde værdiskabende samarbejder. Du har dokumenteret erfaring med salg og partnerskabsudvikling, gerne fra hotel-, kultur- eller eventbranchen.

 

Vi forventer, at du:

  • Har en relevant kommerciel baggrund med erfaring inden for salg, partnerskaber og forretningsudvikling
  • Er drevet af salg og motiveres af at nå og overgå dine budgetmål
  • Er en motiverende og synlig samskaber med et solidt netværk
  • Har en tillidsvækkende og dialogskabende samarbejdsform
  • Arbejder struktureret med sans for detaljerne
  • Har flair for IT og gerne erfaring med CRM-systemer
  • Er en stærk kommunikator på både dansk og engelsk


Hvad vi tilbyder

På Kunsten får du en central rolle i et dynamisk og engageret team, hvor du får mulighed for at udvikle og drive et strategisk vigtigt forretningsområde. Du får frihed til at præge din egen rolle og bidrage til Kunstens fortsatte vækst og udvikling. Det er en fuldtidsstilling med løn efter kvalifikationer. Aften- og weekendarbejde kan forekomme i forbindelse med arrangementer.


Ansøgning

CoMate er ansvarlig for rekrutteringsprocessen, og er du interesseret i at søge stillingen, bedes du sende en ansøgning senest 23. marts 2025. Der afholdes løbende interviews, og ansættelsessamtalerne finder sted den 8. april 2025. For yderligere spørgsmål er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Pernille Jakobsen på [email protected] eller 2022 4778.


Om Kunsten

Kunsten Museum of Modern Art Aalborg er et af Danmarks førende museer for moderne og samtidskunst. Museet er en central aktør i det blomstrende kulturliv i Aalborg. Kunsten har tætte partnerskaber med Utzon Center samt Louisiana Museum of Modern Art og arbejder dermed med en stærk nationalt og internationalt profil med Aalborg som basen.

Med 6-8 internationale udstillinger årligt, mere end 100 arrangementer, brasserie, butik og en smuk skulpturpark er Kunsten et kulturelt mødested, der tiltrækker både lokale, nationale og internationale gæster. Museet er en oplevelse, der kombinerer kreativitet, refleksion og æstetik i verdensklasse.

Læs mere på www.kunsten.dk

 



Søg nu


Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Andre brugere kiggede også på disse job:

Chef
Nordjylland
Chef
Aalborg
Sælger
Nordjylland
Sælger
Aalborg

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Udløber snart

    Lasse Holsko ApS

    Udlejningskonsulent søges til Nordjylland /Sælger

    Fuldtid

    Gammel Høvej 54, 9400 Nørresundby, Danmark

    Indrykket for 32 dage siden

    Deltid

    Boulevarden 1, 9000 Aalborg Centrum, Danmark

    Indrykket for 38 dage siden

    Deltid

    Boulevarden 1, 9000 Aalborg Centrum, Danmark

    Indrykket for 39 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Rørdalsvej 44, 9220 Aalborg Øst, Danmark

    Indrykket for 30 dage siden

    Deltid

    Krebsen 30, 9200 Aalborg SV, Danmark

    Indrykket for 30 dage siden

Søg efter andre job

Andre brugere kiggede også på disse job:

Chef
Nordjylland
Chef
Aalborg
Sælger
Nordjylland
Sælger
Aalborg