I Allerød Kommune arbejder vi fokuseret på at skabe lige deltagelsesmuligheder for alle børn og unge, så flere børn og unge lykkes i almene fællesskaber. Denne udvikling er der en bred opbakning til, og vi er godt i gang med en udviklingsindsats, hvis formål er opbygge kapaciteten i de almene tilbud, så behovet for segregering gradvist bliver reduceret.
På visitationsområdet ønsker vi at understøtte styringen af området og sikre en højere grad af ensartet serviceniveau på tværs af skoler. Derfor overgår visitationskompetencen til specialiserede undervisningstilbud, fra skolelederne til forvaltningen. Vores gruppeordninger og skolernes arbejde med forebyggende indsatser er under evaluering, da vi ønsker en databaseret analyse med henblik på at styrke området. Vi arbejder i øvrigt på flere niveauer med at udvikle på opfattelsen i kommunen i forhold til, hvad en inkluderende kommune er. Derfor har vi afholdt flere dialogmøder med forældre, børn, unge, politikere og medarbejdere og de mange perspektiver er vi i færd med at samle i en revideret Børne- og Ungepolitik.
Vi søger en tydelig og motiverende chef for PPR og sundhedsplejen, der har faglig og ledelsesmæssig erfaring med børne- og ungeområdet. Du skal stå i spidsen for vores vigtige tværfaglige supportfunktion, som understøtter vores skoler, klubber og dagtilbud i Allerød og hele indsatsen omkring børn og unge med specialpædagogiske behov.
Afdelingen består af to teamledere, der har nærmeste ledelse af henholdsvis psykologer og logopæder og konsultative pædagoger, sundhedsplejersker og fysioterapeuter. Derudover vil du blive nærmeste leder for to konsulenter i kommunens fraværsindsats ’I skole igen’.
Du får ansvaret for at fortsætte den vigtige udvikling af vores afdeling. Det skal gøres med blik for kontinuerlig inddragelse af børneperspektiver og ved styrkelse af samarbejdet tæt på den daglige praksis. I det hele taget er det vigtigt, at du er velfunderet i at styrke børns deltagelsesmuligheder og i udvikling af lærings- og legemiljøer for alle børn i vores almene skoler og dagtilbud. Du vil derudover blive ansvarlig for den økonomiske ramme, der er tildelt afdelingen.
I de kommende år er det vigtigt, at du sammen med ledere og medarbejdere lykkes med vores politiske målsætning om tidligere indsats, hvor vi dels sikrer, at vi hjælper børn og deres familier tidligere end nu, og at vi styrker koordineringen med øvrige indsatser i familien fra kommunens øvrige fagområder.
Vi ser gerne, at du:
Vi tilbyder:
Vi vægter en anerkendende tilgang i arbejdet og tror på, at resultater bliver skabt gennem dialog og et tværfagligt samarbejde på tværs kommunen og sammen med samarbejdspartnere. Du kan læse børne- og ungepolitikken her.
Allerød Kommune er en arbejdsplads med en høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne.
Er du interesseret?
Vi hører meget gerne fra dig, hvis du ønsker at høre mere om stillingen. Du kan enten kontakte skole- og dagtilbudschef Dorthe Baun på 20 32 50 37 eller souschef Nynne Bonke på 20 41 79 93.
Løn- og ansættelsesvilkår bliver fastsat efter gældende overenskomst.
Du uploader din ansøgning sammen med dit CV og uddannelsesbevis via linket i annoncen senest den 16. oktober 2024.
Vi indhenter referencer og straffeoplysninger forud for endelig ansættelse. Vi forventer at afholde 1. runde ansættelsessamtaler den 21. oktober og en 2. runde i uge 44. I ansættelsesforløbet indgår en personprofil.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles Leder- og Medarbejdergrundlag, hvor værdier som dialog, samarbejde, respekt og faglighed er hjørnesten. Her kan du læse Allerød Kommunes Leder- og Medarbejdergrundlag.
Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor medindflydelse og gode udviklingsmuligheder. Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.
Vi tror på, at mangfoldighed hos vores medarbejdere styrker vores organisation og løsningen af den fælles kerneopgave. Vi opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge stillingen uanset køn, kønsidentitet, alder, handicap, etnisk baggrund eller seksuel orientering.
Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv med gode idræts- og fritidsmuligheder.
Der er flere gode transportmuligheder både til og fra kommunen, og der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir