Vil du have indflydelse på de beslutninger og udviklingsprojekter, der på afgørende vis vil præge fremtidens Nyborg Kommune? Motiveres du af at være en del af en velfungerende chefgruppe, der sammen udøver strategisk ledelse, og som fungerer som et godt kollegialt fællesskab? Vil du gerne lede dygtige, selvstændige fagprofessionelle medarbejdere og ledere samt gerne have ansvar for en meget bred opgaveportefølje, der favner hele det kommunale teknik- og miljøområde? Så skal du søge stillingen som chef for Teknik og Miljø i Nyborg Kommune.
Som chef for Teknik og Miljø i Nyborg Kommune får du det overordnede ledelsesansvar for en opgaveportefølje der bl.a. omfatter: Slotsprojektet, stormflods- og højtvand-sikring i Nyborg, byudvikling, havneudviklingsprojekt, naturprojekter og konkurrence-udsættelse af driftsopgaver. Det er opgaver, som har stor politisk bevågenhed, og det er opgaver, som skal løses i et konstruktivt samspil med kommunens borgere, virksomheder og samarbejdspartnere.
Læs hele stillingsopslaget samt job- og personprofil hos Genitor: Stillingsopslag : Genitor, hvor du også kan søge stillingen.
Stillingen ønskes besat pr. 1. maj 2025, og ansøgningsfristen er den 9. marts 2025.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir