1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. København
UDLØBET

Københavns Kommune - Vejviden

Chef for Vejviden i Københavns Kommune

Fuldtid

Permanent

Islands Brygge 37, 2300 København S, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Kommune
ID: 2655452
|
Indrykket for 67 dage siden

Hver dag bruger millioner af borgere Københavns veje – de pendler, handler, besøger og udforsker byen. Det er fantastisk, men det slider på vores infrastruktur! Vi er en enhed, der sikrer, at vores veje er i topform og kan håndtere byens pulserende liv.

Er du klar til at tage udfordringen op og være med til at holde byen kørende?

Vi tilbyder en spændende stilling som chef for Vejviden i Danmarks største kommune. Ingen andre steder i landet har man så stort et volumen at arbejde med på vejområdet, og vi synes, det forpligter. Derfor er vi allerede nu langt fremme med at arbejde databaseret, så vi løser problemer for vores borgere og virksomheder så hurtigt og effektivt som muligt samtidig med, at vi får mest muligt ud af vores ressourcer. Vi håber på, at du kan skubbe os videre ad dette spor.

Som chef for Vejviden bliver du leder for ca. 30 dygtige medarbejdere med vidt forskellige fagligheder. Vores opgaver er organiseret i fire teams, som hver især er ledet af en faglig teamkoordinator:

  • Vejdata og analyse, som indhenter data, sikrer gennemførelse af eksisterende databaserede projekter og udvikler nye ideer og projekter – herunder vejtilsyn ved hjælp af kamerateknologi
  • Koordinering og understøttelse, som holder snor i gennemførelse af politiske projekter og laver notater, statusrapporter og indstillinger til vores direktion og det politiske niveau
  • Vejtilsyn, som overvåger behovet for at løse mindre opgaver på offentlige og private fællesveje, blandt andet på baggrund af indberetninger fra borgere og i dialog med borgere
  • Vejbelægning og afvanding, som forbereder gennemførelse af de større vedligeholds- og genopretningsprojekter

Du bliver en del af området Byvedligehold og Tilsyn, der er en del af Mobilitet, Klimatilpasning og Byvedligehold (MKB). Denne del af Teknik- og Miljøforvaltningen (TMF) arbejder med projektering og eksekvering af mange typer anlægsprojekter lige fra kritisk infrastruktur til forskønnelser af det fælles offentlige rum. Vi er også ansvarlige for klimasikring af byen, områdefornyelse af udsatte boligområder samt trafiksikkerhed for alle, der færdes i København.

Man kan stort set ikke gennemføre fysiske projekter uden, at det får konsekvenser for vejene, så dine medarbejdere er centralt placerede med mange, løbende og tætte samarbejdsrelationer både indenfor MKB og med andre enheder i Teknik- og Miljøforvaltningen. Det samme gælder dig som leder.

Du bliver en del af et stort hold med mere end 20 chefkolleger, der med høj faglighed støtter hinanden både i den faglige og ledelsesmæssige del af rollen. Vi ønsker at have de dygtigste ledere, og Københavns Kommune tilbyder derfor mange muligheder for, at du kan udvikle dine kompetencer gennem relevant lederuddannelse, mentorordning og netværk.

Din arbejdsplads bliver på Islands Brygge i hjertet af København i nyrenoverede, moderne lokaler. Vi tilbyder gode rammer og mulighed for fleksibilitet i dagligdagen, så der også er plads til at have en familie.

I MKB arbejder vi aktivitetsbaseret og vi har inddelt vores fysiske arbejdsplads i forskellige zoner (fx. aktivzoner og fokuszoner), som understøtter opgaveløsningen i løbet af en arbejdsdag, så man som medarbejder og chef aktivt vælger de omgivelser, der passer bedst til de opgaver man sidder med.

Om dig
Du er allerede leder, og vi ser meget gerne at du har erfaring med databaseret opgaveløsning indenfor et teknisk område. Om det lige præcis er vejområdet er knap så vigtigt. Vi har mange, dygtige medarbejdere, som kan sætte dig ind i de tekniske detaljer, så længe du er nysgerrig og åben.

Du behøver ikke at have dine erfaringer fra en kommunal kontekst, men det er vigtigt, at du har solid erfaring med offentlig forvaltning og forståelse for dynamikkerne i et politisk ledet system. Det er til gengæld rigtig vigtigt, at du har en åben og tillidsbaseret ledelsesstil, og at du er god til at samarbejde og til at opbygge relationer og netværk.

Om ansættelsesprocessen
Dine løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst og cheflønsaftalen og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Du er velkommen til at ringe til områdechef Jane Snog på 2268 1677 eller associeret partner Hanne Kristensen hos Genitor på 2511 7137 for at høre mere om stillingen.

Søg via linket senest mandag den 5. august 2024
Der vil være førstesamtaler den 13. august og andensamtaler den 20. august. Der indgår testforløb mellem samtalerne.

Om Teknik- og Miljøforvaltningen
Teknik- og Miljøforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv, blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.400 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,1 mia. kr. 

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Chef
København
Chef
Hovedstaden
Ledelse
København
Ledelse
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Udenlandske stillinger – Forsvarsministeriets område

    Chef for Søtransport Cellen, Movement Coordination Centre Europe, Eindhoven.

    Fuldtid

    Holmens Kanal 9, 1060 København K, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Borgervænget 5, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Gammel Køge Landevej 3, 2500 Valby, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Fuldtid

    Blågårdsgade 27, 2200 København N, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Fuldtid

    Astrid Lindgrens Plads 1, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

Søg efter andre job