1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Aalborg
UDLØBET

Aalborg Kaserner

Chef til styrkeudviklingssektionen for logistik ved Trænregimentet

Fuldtid

Permanent

Gammel Høvej 34, 9400 Nørresundby, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2703281
|
Indrykket for 63 dage siden
Er du klar til at være ansvarlig for udviklingen af logistik ved Trænregimentet og i resten af Hæren og ønsker du at være en vigtig nøglespiller i implementeringen af forsvarsforliget? Hvis ja, er du den major vi søger!

Om os

Tjenestegrensafdelingen består af i alt 61 medarbejdere fordelt på fire sektioner – en styrkeudviklingssektion for logistik, en styrkeudviklingssektion for Militærpoliti, en kursussektion og et tjenestegrensinspektørelement.
Tjenestegrensafdelingens hovedopgaver er at understøtte og bidrage til Forsvarets udviklingsvirksomhed inden for logistik og Militærpoliti, gennemføre kursusvirksomhed for logistik i Hæren samt køreruddannelser og enkeltmandsuddannelsesområdet inden for Forsvaret. Ligeledes støtter Tjenestegrensafdelingen Tjenestegrensinspektøren for Logistik i Hæren og Militærpoliti i Forsvaret med kontrolvirksomheden.
Styrkeudviklingssektionen for logistik ved Tjenestegrensafdelingen varetager Trænregimentets bidrag til Forsvarskommandoens og Hærkommandoens udviklingsvirksomhed inden for taktisk og operativ logistik inkl. udvikling af doktrin/koncepter, organisation, teknologi samt uddannelsesudvikling. Ligeledes varetager sektionen regimentets lessons identified/lessons learned processen vedr. logistik. Herudover bidrager sektionen i meget høj grad til at implementere forsvarsforliget.

Sektionen består af i alt 20 medarbejdere fordelt på fire elementer - et ledelseselement med en major som sektionschef og en chefsergent som koordinerende sagsbehandler, et forsyningselement, et operativ logistikelement, et vedligeholdelseselement samt et sanitetselement.
Sektionens opgaveløsning er i høj grad præget af samarbejdet med en lang række operative enheder samt eksterne myndigheder. Sektionens medarbejdere arbejder meget selvstændigt, varetager projektledelse af større eller mindre opgaver, samt udarbejder analyser og løsningsforslag inden for logistik i Hæren. Sektionens medarbejdere bidrager lejlighedsvist til kontrol- og inspektionsvirksomhed samt undervisning.
Sektionens virke er fokuseret på, at det enkelte medarbejders færdigheder bringes bedst muligt i spil, ligesom intern uddannelse og efteruddannelser løbende skal sætte den enkelte medarbejder i stand til at løse udviklingsopgaverne bedst muligt.
Kernekompetencer for medarbejdere i sektionen er samarbejdsevne, helhedsforståelse, selvstændighed og stor faglighed.

Om stillingen

Som sektionschef refererer du til chefen for Tjenestegrensafdelingen, og har herved også en tæt kontakt til Trænregimentets ledelse, ligesom du forventes at kunne have en tæt kontakt til relevante chefer og medarbejdere ved Forsvarskommandoen og Hærkommandoen.

I forhold til forligsrelaterede opgaver refererer og arbejder du direkte for og med reference til regimentschefen, ligesom koordination med foresatte myndigheder drives direkte af dig.

Din primære opgave er tilsikre, at udviklingsvirksomheden er helhedsorienteret, synkroniseret med resten af Hæren, er i overensstemmelse med chefens hensigt, følger forliget, at de rette opgaver prioriteres samt at sektionens medarbejdere trives og udvikles.

Du vil også kontinuerligt skulle vurdere, hvilke ledelsesinformationer og beslutningsoplæg som er relevant for regimentets ledelse.

Der vil som udgangspunkt være tale om en begrænset mængde øvelsesvirksomhed for personellet i sektionen, idet dog kontakt- og kontrolvirksomhed er en naturlig del af opgaven.

Om dig

Du er major (M331) og har erfaring som sagsbehandler samt har erfaring fra logistiske enheder. Det vil være en fordel, hvis du har gennemført Operations- og Føringsuddannelsen ved Forsvarsakademiet, ligesom du forventes at have gennemført Master i Militære Studier eller tilsvarende.

Du er nytænkende, motiveret, har gode analytiske anlæg, er struktureret og evner at forholde dig til faglige detaljer inden for det logistiske område samt den overordnede doktrinære sammenhæng. Doktrin og koncepter er din kernekompetence og du forstår at kommunikere dette samt sammenkæde doktrin med organisation, teknologi og uddannelse/HR.

Du sætter pris på at have kontakt med alle medarbejdere og tillægger det stor værdi at skabe god rammer for alle i sektionen.

Du scorer samtidig højt på følelsesmæssig intelligens og du forstår væsentligheden af at ledelse skal gennemføres både nedad, til siderne, ved regimentet og i Hæren, samt opad til andre i Hæren, Forsvarskommandoen og øvrige styrelser.

Uanset dine færdigheder og baggrund opfordrer vi dig til at søge, idet personlige evner tillægges stor vægt.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Du er meget velkommen til at høre mere om stillingen hos oberstløjtnant Jakob Søgaard Larsen på TRR-TA-CH / [email protected] eller oberst Susanne Kiholm Lund TRR-CH /[email protected] telefon 41 71 04 21 / 40 700 007.

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent Helle Elgaard Peterslund Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 728 19104.

Ansøgningsfristen er søndag den 22. september. Samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Stillingen ønskes besat snarest muligt, men tidspunktet er fleksibelt, hvis du er den rette til jobbet.

Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM TRÆNREGIMENTET
Trænregimentet er Hærens største myndighed og tæller op mod 1.600 medarbejdere i de perioder, hvor vi har værnepligtige. Ud over den kontinuerlige støtte til forsvarets internationale operationer, er en af regimentets vigtigste opgaver at uddanne logistik- og militærpolitienheder. Vores enheder er primært placeret i Aalborg og Vordingborg, men vi rummer også enheder på en række garnisoner over næsten hele landet.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Chef
Nordjylland
Chef
Aalborg
Ledelse
Nordjylland
Ledelse
Aalborg

Andre job der minder om dette

    Aalborg Kaserner

    Chef for Hærens Basisuddannelseskompagni i 2. Logistikbataljon ved Trænregimentet (genopslag)

    Fuldtid

    Gammel Høvej 34, 9400 Nørresundby, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Fuldtid

    Østerågade 27, 9000 Aalborg Centrum, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

    Fuldtid

    Reberbansgade 11B, 9000 Aalborg, Danmark

    Indrykket for 28 dage siden

    Fuldtid

    Voerbjergvej 19, 9400 Nørresundby, Danmark

    Indrykket for 31 dage siden

Søg efter andre job

Andre brugere kiggede også på disse job:

Chef
Nordjylland
Chef
Aalborg
Ledelse
Nordjylland
Ledelse
Aalborg