Har du lederevner og masser af drive? Brænder du for drift, tilsyn, personaleledelse og tilfredse brugere? Så læs videre!
Vi søger en leder til vores etablissementspartnerelement på Ålborg Kaserne, som vil være med til at levere professionel og engageret service.
Om osEtablissementspartnerelementet, EP AAL holder til på Ålborg Kaserne, og er den primære indgangsvinkel til rekvirering af ydelser hos Forsvarsministeriet Ejendomsstyrelse. EP AAL består af medarbejdere med forskellige baggrunde, blandt andet inden for administration og kontor, rengøring, bygningsdrift og tekniske installationer. Vi arbejder tæt sammen, så der sikres en lokal understøttelse af- og til brugerne.
Vores opgaver omfatter blandt andet håndtering af brugerhenvendelser, initiering af indkøb, støtte til arrangementer, tilsyn, kvalitetssikring og stikprøver, varemodtagelse, spørgsmål eller bestillinger i forbindelse med etablissementsdrift og bygningsvedligehold osv. Alt i alt håndterer vi alle de spørgsmål, forespørgsler eller forhold som relaterer til sig etablissementsdrift og til det at drive faciliteterne på de lokale tjenestesteder.
Ejendomsstyrelsen har 28 etablissementspartnerelementer, der skal sikre en styrket lokal tilstedeværelse, kontakt og nærhed til brugerne. Vi har blandt andet et selvstændigt ansvar for bygningsdrift og mindre vedligeholdelsesopgaver. Det er vores rolle at støtte cheferne, som pålægges ansvaret for drift og udvikling af tjenestestedet.
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har hovedkontor i Hjørring, men har medarbejdere på tjenestesteder over hele landet. Vi har i alt 860 etablissementer spredt ud over hele Danmark. Ejendomsstyrelsen er overvejende en civil arbejdsplads, der er båret af stærke fag- og videnfællesskaber. Styrelsen har ejendomsdriften i centrum: både i opgaveløsningen med vores kunder og i forhold til kompetenceudvikling af vores medarbejdere.
Om stillingenDu bliver ansvarlig for den daglige chefvirke for enhedens medarbejdere. Derudover bliver du i tæt samarbejde med enhederne på garnisonen, ansvarlig for den daglige iværksættelse, prioritering og styring af facility management ydelser og etablissementsdrift.
Ydermere kommer du til at referere direkte til områdechefen, der er ansvarlig for uddannelse og styrkeproduktions delen af Etablissementspartnerafdelingen.
Du bliver Ejendomsstyrelsens lokale repræsentation med indgående lokalkendskab på etablissementet, således at der sikres en lokal understøttelse af brugerne. Du og dine medarbejdere er indgangsvinklen til driften af tjenestestedet, herunder udførsel af arbejdsopgaver i samarbejde med afdelingens egne medarbejdere samt foretage bestilling og koordination med eksterne leverandører.
Én af dine primære opgaver, bliver at sikre at opgaveløsning sker i rammen af Ejendomsstyrelsens godkendte driftsmanual og indkøbsprocesser. Ligeledes bliver du ansvarlig for, at sikre planlægning, prioritering og iværksættelse af serviceleverancerne på lokalt niveau. Samarbejdet består også i at udarbejde lokale driftsplaner med udgangspunkt i de lokale forhold og inden for det tildelte budget.
Du bliver ansvarlig for kontrol og varemodtagelse af leverancer fra eksterne leverandører samt at sikre opretholdelse af den nødvendige kvalitet i leverandørenes serviceleveranser, herunder lokal opfølgning på klager, fejl og mangler samt tage ansvar for problemløsningsprocessen ved tvister og behandling af lokale klager.
Du skal overholde og følge op på etablissementspartnerelementets tildelte budgetter, samt varetage de personrelaterede opgaver vedrørende direkte underlagt medarbejdere, herunder at udvikle og optimere interne processer og opgaveløsning, sikre relevant kompetenceudvikling, gennemføre udviklings-, FOKUS- og lønsamtaler.
Du får mulighed for, at arbejde med mangeartede opgaver som spænder fra ledelse og drift til økonomiopfølgning.
Din vigtigste opgave bliver, at du sammen med dit team besvarer tjenestestedets og brugernes henvendelser og sikrer at tjenestestedets faciliteter opfylder de nødvendige behov ved brugerne.
Du vil være tilknyttet et fast tjenestessted, men der kan forekomme rejseaktivitet og en mindre del af arbejdet kan ligge uden for normal arbejdstid.
De første måneder vil du været støttet af fungerende ledere ved partnerelementet.
Om digDu har en stærk faglig profil, med grundlæggende viden og erfaring inden for:
• Facility management.
• Etablissementsdrift.
• Sagsbehandling.
• Kunde- og leverandørforhold i forbindelse med håndtering af eksterne leverandører.
• Økonomi- og budgetstyring
Du har en akademiuddannelse i ledelse, eller tilsvarende, måske er Seniorsergent eller Chefsergent, og besidder gerne relevant ledelseserfaring fra en driftsorganisation eller anden myndighed.
Som leder har du erfaring med at drage maksimalt udbytte af dit teams potentiale, og kommunikerer nemt med dine kollegaer, medarbejdere og kunder. Du går forrest og viser vejen for dine medarbejdere.
Vi ser gerne at du:
• Er løsningsorienteret.
• Har forståelse for processer og procedurer.
• Har evnen til at træffe svære beslutninger, samt skabe og fastholde stabile og længerevarende relationer - også i en hverdag med et foranderligt og til tider højt tempo.
• Har gode skriftlige og mundtlige formuleringsevner på dansk, samt erfaring i anvendelse af it- værktøjer og Microsoft Office pakken kræves.
Kendskab til SAP DeMars er en fordel.
Det foretrækkes, at du har gjort tjeneste på et af Forsvarets tjenestesteder, men det er ikke et krav.
AnsættelsesvilkårBemærk at stillingen også slåes op som civil. Stillingens indhold, løn og funktionsniveau justeres efter den valgte kandidat. Du bliver ansat og aflønnet efter gældende overenskomst.
Denne stilling er en chefsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Stillingen kan besættes af en seniorsergent med et godt udviklingspotentiale.
Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du ansættes på en uddannelsesaftale, hvor du forpligter dig til at gennemføre og relevant uddannelseskrav. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau. Udnævnelse til chefsergent kan finde sted, når uddannelseskrav og Forsvarets fysiske basiskrav er opfyldt, samt når du har en godkendt helbreds- og tandlægevurdering og honorerer de almene krav for udnævnelse.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være i Aalborg.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Områdechef Anders Damborg på tlf. 2280 0593.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Birgit Dyrholm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 71 eller mail
[email protected].
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er 15. september 2024 og samtaler forventes afholdt umiddelbart efter. Stillingen er til besættelse efter aftale.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FORSVARSMINISTERIETS EJENDOMSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse (FES) støtter og servicerer militære og civile myndigheder under Forsvarsministeriet. Vores opgave er at levere og udvikle attraktive fysiske rammer, som er nødvendige for deres daglige virke.
Vi bygger nyt, vedligeholder, driver kantiner og gør rent på tjenestesteder i hele landet.
Vi har på vegne af Forsvarsministeriets koncern ansvaret for det grønne område, der blandt andet omfatter miljø, energi og naturpleje.
Vores hovedkontor er i Hjørring, men vi har medarbejdere i hele landet. Vi er i alt 1600 ansatte, der tæller både civilt og militært ansatte. Vi er en organisation baseret på stærke fagfællesskaber, og vi prioriterer det tværgående samarbejde højt.
• Vi har ansvaret for over 600 lokationer spredt ud over hele Danmark.
• Vi administrer over 6000 bygninger og forvalter øvelsesområder, der samlet set er på størrelse med Mors.
• Vi bygger og vedligeholder i år for knap en milliard og er blandt andet bygherre på store projekter som campus til de nye F35-kampfly.