Interesserer du dig for bygningsservice på både strategisk, taktisk og operationelt niveau? Brænder du for at være en synlig leder for dedikerede medarbejdere og mellemledere på flere forskellige adresser? Kan du tænke dig en hverdag med masser af dialog med brugere og interessenter om rammerne for og indholdet af vores services? Så er det dig, vi søger til Bygningsområdet Frederiksberg Plus på Københavns Universitet. Om os Bygningsområdet Frederiksberg Plus (BYG Frb+) er en del af administrationen på Københavns Universitet. Vi varetager service, drift og vedligeholdelse af universitetets bygninger på Frederiksberg, i København City samt på KU’s adresser i bl.a. Taastrup, Helsingør og Nødebo.
Med vores aktiviteter understøtter vi forskning og undervisning inden for det naturvidenskabelige, sundheds- og samfundsfaglige felt. Vores bygninger huser blandt andet to dyrehospitaler, det nye Statens Naturhistoriske Museum, et stort antal laboratoriefaciliteter samt kontor- og undervisningslokaler i både gamle fredede bygninger samt i nybyggeri.
Vi søger en chef for sektionen Frontservice og Logistik. Jobbet vil give dig en betydelig rolle i den spændende udvikling, som administrationen, og herunder bygningsområdet, på KU gennemgår i disse år. Pr. 1. marts 2025 er BYG Frb+ en del af en centeradministration, hvor Økonomi, HR, IT m.fl. udgør andre administrative områder, der understøtter KU’s kerneforretning.
Om jobbet Du bliver en del af det hold, der arbejder strategisk med udvikling af bygningsområdet, samtidig med at du skal bidrage til den daglige drift og varetage ledelse af medarbejdere og mellemledere i fire enheder i BYG Frb+ (Frontservice/Intern administration, kantineenheden og to driftsserviceenheder. I alt ni medarbejdere og to mellemledere, som arbejder på flere forskellige adresser på Frederiksberg og i København City).
Frontservice bemander med faste åbningstider en reception, en informationsdesk, KU’s hovedtelefonomstilling samt en helpdesk bestående af funktionspostkasser og telefon.
Du bliver en del af ledelsesteamet, der arbejder på at sikre en fortsat optimering af bygningsdriften og -servicen med brugerne i fokus, hvor effektivitet, sammenhæng, transparens, styrbarhed og overblik er centrale elementer. Du vil komme til at arbejde tæt sammen med Campuschefen og den øvrige ledergruppe i afdelingen.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:
- Personaleledelse
- Udvikling og tilpasning af opgaverne i enheden Frontservice/intern administration, som pr. 1. marts 2025 er blevet slået sammen af to enheder
- Ledelse af et større implementeringsprojekt på kantineområdet samt håndtering af udbud af vores kantinekontrakter
- Koordinering, udvikling og digitalisering af interne administrative arbejdsgange i BYG Frb+
- Sparring med dine lederkolleger om ledelsesopgaven og udviklingen af lederteamet
- Bidrage til at skabe klare samarbejdsflader mellem enhederne i BYG Frb+
- Bidrage til udvikling af samarbejdet med institutter og øvrige administrative funktioner i centeradministrationen og KU’s fællesadministration
- Strategisk udvikling af bygningsområdet i samarbejde med den øvrige ledelse i BYG Frb+
Om dig Vi forestiller os, at du har en relevant akademisk uddannelse, og du kan med fordel have erfaring
fra en lignende stilling i en offentlig organisation. Du skal desuden gerne kunne se dig selv i
følgende:
- Har erfaring som personaleleder, interesse for distanceledelse og gerne erfaring med ledelse af ledere
- Har kendskab til facility management og bygningsområdet generelt
- Brænder for service med brugeren i centrum og har visioner på området
- Navigerer sikkert i store, komplekse organisationer
- Har stærke kommunikative evner på skrifte og i tale både på dansk og engelsk
Som person er du dynamisk, proaktiv og typen, der ønsker at sætte dit præg og være med til at gøre en forskel. Du lægger vægt på ledelsesopgaven og har en synlig, inddragende og kommunikerende ledelsesstil. Det er vigtigt, at du er udadvendt og evner at opbygge og drive samarbejde på tværs af fagligheder og formår at skabe relationer i organisationen. Du arbejder selvstændigt, struktureret, effektivt og med gode evner for at skabe resultater.
Vi tilbyder Et spændende og varieret job med stor tværfaglighed og stærkt engagerede kolleger, der arbejder sammen i et dynamisk og omskifteligt miljø præget af frihed under ansvar og af en uformel tone.
Løn og ansættelsesforhold Vi ønsker stillingen besat snarest muligt og senest den 1. maj 2025.
Ansættelsen sker som chefkonsulent med personaleledelse i henhold til overenskomst for Akademikere i Staten. Der vil være mulighed for forhandling af yderligere tillæg efter kvalifikationer.
Hvis du har anden baggrund end en akademisk uddannelse, ansættes du i henhold til Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK/stat).
Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 37 timer.
Yderligere spørgsmål Spørgsmål til stillingen kan rettes til Campuschef Søren P. Hassing tlf.: 23811613.
Ansøgningen Er du interesseret i stillingen, beder vi dig sende en elektronisk ansøgning med relevante bilag såsom CV og uddannelsespapir via
Jobportalen (tryk på linket "SØG STILLINGEN" nederst i opslaget) senest 6. marts 2025.
Ansættelsessamtaler vil finde sted i uge 11.
Universitetet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Københavns Universitet (KU) er i gang med at implementere en ny fælles administrativ organisering og nye arbejdsgange, som medfører forandringer de kommende år. For yderligere oplysninger kan du evt. kontakte Søren P. Hassing 23 81 16 13 samt tillidsrepræsentant via mail [email protected]. Du kan også læse mere her