1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. København
Nyt job

Dansk Sygeplejeråd

Chef til Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd

Fuldtid

Permanent

Sankt Annæ Plads 30, 1250 København K, Danmark

SE PÅ KORT
Dansk Sygeplejeråd
ID: 2868589
|
Indrykket i dag

Har du indgående kendskab til ledelse i både det regionale og kommunale sundhedsvæsen? Har du erfaring med personaleledelse og har du stærke samarbejdsevner? Har du interesse for at udvikle og digitalisere medlemsservice og kan du navigere i et komplekst politisk klima? Så er du måske den, vi søger til Lederforeningen.   

Vores nuværende chef for Lederforeningens sekretariat går på pension efter mange år i Dansk Sygeplejeråd (DSR). Vi søger derfor en ny og erfaren afdelingschef.  

Lederforeningen i DSR varetager de ledende sygeplejerskers interesser i hele landet. Lederforeningen har ca. 4000 medlemmer primært fra det regionale og kommunale område. Desuden varetager Lederforeningen ledende sygeplejerskers interesser i det private og statslige sundhedsvæsen. Medlemmer er repræsenteret på alle ledelsesniveauer og opgaverne er derfor mangfoldige. 

Lederforeningens hovedopgave er direkte medlemsservice i form af løn- og vilkårsforhandlinger, ved ansættelser, fratrædelser og sparring med medlemmerne. Derudover arbejder Lederforeningen målrettet for at forbedre de ledende sygeplejerskers løn, vilkår og indflydelsesmuligheder i sundhedsvæsenet.   

Som chef for Lederforeningens sekretariat er du bindeleddet mellem Lederforeningens politiske ledelse og den daglige faglige medlemsservice til de ledende sygeplejersker. Du skal sikre et godt samarbejde internt i Lederforeningen og med cheferne i de øvrige afdelinger og enheder i DSR. Du har som chef i Lederforeningen det daglige personaleledelsesansvar. Du har ligeledes ansvar for udvikling af Lederforeningen herunder ansvar for drift og udvikling af medlemsservicen samt betjeningen af de politiske valgte og aktive i foreningen.  

Vi forventer, at du har; 

  • Erfaring med personaleledelse og udvikling af medarbejdere  
  • Erfaring og eller interesse for medlemsservice og digitalisering af denne 
  • Har erfaring på ledelsesniveau med at skabe resultater og udvikle strategiske indsatser  
  • Evne til at begejstre, motivere og skabe engagement og sammenhæng i en organisation, der dækker hele landet og sjældent er samlet på ʺen almindelig dag på kontoretʺ 
  • Relevant videregående uddannelse samt lederuddannelse 
  • Evne til at skabe relationer, etablere netværk og udbygge kontakter til centrale aktører 
  • Praksis med at være synlig, lyttende og udøve ledelse med høj faglig og personlig integritet 
  • Overblik og prioriterer opgaver i forhold til økonomi og personaleressourcer. 

Det vil være en fordel, hvis du har: 

  • Erfaring fra en interesse- eller politisk styret organisation 
  • Erfaring med at arbejde og opnå resultater i et politisk miljø 
  • Indgående kendskab til sundhedsvæsnet og udviklingen i sundhedsvæsenet 
  • Driftserfaring fra en medlemsserviceorganisation.  

 Vi tilbyder: 

  • Fagligt kompetente og erfarne medarbejdere 
  • Et tæt samarbejde med Lederforeningens politiske ledelse  
  • Et tæt samarbejde med den øvrige ledelse i Dansk Sygeplejeråd 
  • Mulighed for at præge hele lederområdet i Dansk Sygeplejeråd og dermed servicering af ledende sygeplejersker. 

Lederforeningen har hovedkontor i Kvæsthuset på Sankt Annæ Plads i København og derudover kontor i Fredericia. Du skal derfor evne at kunne lede på afstand og forvente en del rejseaktivitet. Der er 10 medarbejdere i direkte reference til chefen for Lederforeningen. En kommunikationsmedarbejder, en administrativ medarbejder og otte ledelseskonsulenter. 

Du kan læse mere her om Lederforeningens strategiske mål for de kommende år.  

Løn- og ansættelsesvilkår på et niveau, der vil afspejle de krav og forventninger, der er til stillingen. 
 
Ansøgningsfrist 
Du bedes sende din ansøgning via linket nedenfor senest den 7. april 2025. Ansættelsessamtaler bliver afholdt den 22. og den 25. april 2025. 

Der vil indgå et testforløb i rekrutteringsforløbet. Går du videre til test, skal du reservere den 23. april 2025 til testforløb hos Genitor i tidsrummet mellem kl. 9.30-14.00 
 
Kontakt 
Hvis du ønsker flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Lederforeningens Forkvinde Irene Charlotte Hesselberg på telefon 2053 7690 eller adm. direktør Lars Pram på telefon 4695 4011. 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Afdelingschef
København
Afdelingschef
Hovedstaden
Chef
København
Chef
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Københavns Kommune

    Københavns Kommune - Projektstyring og Digitalisering

    Ambitiøs chef for Projektstyring og Digitalisering i Københavns Ejendomme

    Fuldtid

    Borups Allé 177, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Københavns Kommune udvikler sig, og indbyggertallet vokser. Københavns Ejendomme skal sikre, at det understøttes gennem en effektiv og bæredygtig drift og udvikling af ejendomsporteføljen, hvor det sa... Læs mere
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Vesterbrogade 66, 1620 København V, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Fuldtid

    Åbenrå 5, 1124 København, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

    Fuldtid

    Strandgade 85a, 1401 København K, Danmark

    Indrykket for 15 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Jagtvej 113, 2200 København N, Danmark

    Indrykket i dag

Søg efter andre job