1. Alle Job
  2. Ingeniør og naturvidenskab
  3. København

GEUS

Chefkonsulent med fokus på projektledelse af multidisciplinære projekter

Fuldtid

Permanent

Øster Voldgade 10, 1350 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2604119
|
Indrykket for 19 dage siden
GEUS opbygger viden om hele den danske undergrund og nyttiggør forskningsresultater fra store tværfaglige projekter i forvaltningen af undergrunden. Vi søger en erfaren projektleder til varetagelse af projektledelsen på multidisciplinære projekter, der gennemføres på tværs af GEUS’ faglige afdelinger. Din første opgave vil være at sikre, at vi når i mål med næste fase af de geologiske undersøgelser, der skal bidrage til lokaliseringen af et slutdepot for Danmarks radioaktive affald.

Du vil blive ansat i Afdeling for Geokemi, som arbejder med at forstå kemiske stoffers skæbne i undergrunden og din daglige arbejdsplads vil være på vores hovedkontor på Øster Voldgade i København. Vi har brug for dig snarest muligt.



Om stillingen

Du skal i første omgang varetage projektledelsen af vores del af det nationale slutdeponiprojekt med de opgaver, der hører til dette: Løbende planlægning og udarbejdelse af projektplan, opfølgning på milepæle, kommunikation om projektet, kontakt til presse og samarbejdspartnere, faglig sparring med WP-ledere, rapportering til styregruppen, etc. Projektet er ved at starte op med en ny fase, hvor de geologiske undersøgelser, der er gennemført indtil nu, skal kobles med ny viden i en overordnet landsdækkende geologisk kortlægning ned til omkring 200 meters dybde. Den samlede kortlægning skal bruges som et væsentligt indspil til den videre proces med at finde en lokalitet til slutdeponering af Danmarks radioaktive affald.

På længere sigt kan det blive en mulighed at skulle varetage projektledelsen af andre større projekter med multidisciplinært geofagligt indhold samt bidrage til udvikling og hjemtagelse af nye projekter.



Hvem er du?

Vi lægger især vægt på, at du er uddannet som geolog, ingeniør eller lignende, og at du har bred erfaring inden for det geofaglige område. Det er også væsentligt, at du har erfaring med ledelse af store tværfaglige/multidisciplinære projekter med geofagligt indhold, og at du derigennem har demonstreret dine evner som en god kommunikator, såvel skriftligt som mundtligt.

Derudover vil det være en fordel, at du har erfaring med planlægning og styring af borearbejde til stor dybde, og at du tidligere har arbejdet med sager af politisk karakter og stor bevågenhed i omverdenen.

Som person forestiller vi os, at du:

  • Er venlig, imødekommende og lyttende, og har evnen til at arbejde sammen med mange forskellige typer af mennesker
  • Forstår at lede dit projekt, men også giver plads til gode idéer
  • Er struktureret og proaktiv, og kan bevare overblikket i pressede situationer


Vi er dine nye kollegaer

I Afdeling for Geokemi arbejder med at beskrive og forstå kemiske stoffers skæbne i jord og grundvand. Aktiviteterne er karakteriseret ved, at der tages afsæt i eksperimentelt arbejde i form af laboratorie- og feltforsøg. Undersøgelse af geogene stoffer, pesticider og andre miljøfremmede stoffers skæbne i jord og grundvand er et af afdelingens kerneområder. Derudover bearbejder vi grundvandskemiske data i relation til den nationale grundvandsovervågning samt med forståelsen af geokemien i den dybe undergrund. Vi er ca. 40 medarbejdere og en blanding af seniorforskere, forskere, postdocs, ph.d.-studerende og teknisk personale.



Et arbejdsmiljø med fokus på faglig udvikling og trivsel

Der er mange gode grunde til, at du skal vælge et arbejdsliv i GEUS.

Vi er en mangfoldig medarbejderskare på cirka 300 engagerede medarbejdere i GEUS. I GEUS er tillid og fleksibilitet nøgleord. Arbejdsmiljøet er levende, uformelt og internationalt. Vores arbejdsopgaver er alsidige, og der er god mulighed for, at du selv får indflydelse på udviklingen af din opgaveportefølje.

Vi prioriterer faglig udvikling, blandt andet ved at tilbyde adgang til kurser og anden efteruddannelse. Det sociale er også vigtigt i GEUS, og vi har for eksempel et rigt foreningsliv med personale- og kunstforening.

I GEUS prioriterer vi den enkelte medarbejders generelle trivsel højt. Vi prioriterer, at personaleledere er tæt på medarbejderne, og vi har fleksible arbejdstider, der muliggør, at du kan tilrettelægge dit liv, så der er plads til det, der betyder noget for dig. Hvis der er behov for en enkelt hjemmearbejdsdag, er der også mulighed for det.

Derudover har vi træningsfaciliteter med tilknyttet fysioterapi på arbejdspladsen.



Løn og ansættelsesforhold

Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til den relevante overenskomst.

Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle interesserede uanset køn, alder, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt og opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.



Yderligere oplysninger

Hvis du ønsker supplerende oplysninger, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Claus Kjøller på tlf.5172 8202, e-mail [email protected].



Er du interesseret?

Hvis du er interesseret i stillingen, hører vi gerne fra dig. Din ansøgning skal være vedlagt dit CV samt relevante eksamenspapirer på dansk eller på engelsk.

Ansøgningen sendes via GEUS’ hjemmeside senest tirsdag den 11. juni 2024. Vi forventer at holde samtaler i uge 25.

Ansøgninger modtaget efter tidsfristen vil ikke blive taget i betragtning.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Geolog
København
Geolog
Hovedstaden
Projektleder
København
Projektleder
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Kundeaftaler

    Projektkoordinator til ledningsomlægning og krydsningsaftaler

    Fuldtid

    Ørestads Boulevard 35, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Stoltenbergsgade 9, 1561 København V, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    Vermlandsgade 65, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

Søg efter andre job