Chefkonsulent og tre udbudskonsulenter søges
Vil du være med til at opbygge et nyt IT-udbudsteam? Sundhedsområdet digitaliseres i en rivende hast, og digitale løsninger har afgørende betydning for flere og flere behandlinger af sygdomme. Vi skal sikre, at Region Sjælland har de bedste kontraktrammer for disse løsninger, derfor bygger vi nu et team på fire op.
Om jobbet
IT-området er i hastig vækst i Region Sjælland og har nu et årligt forbrug på ca. 0,6 mia. kr. Hidtil har store dele af IT-systemanskaffelserne været håndteret ved hjælp af ekstern bistand i udbudsfasen, men vi skal nu have opbygget en egen, stærk udbudsfaglig kapacitet på IT-systemudbud. Teamet skal ud over at forberede og gennemføre udbud, der bringer udbudslovens mange muligheder for professionelle kontraktindgåelsesforløb i spil, også etablere et stærkt, resultatskabende samarbejde med regionens Koncern Digitalisering. Et samarbejde, der skal sikre, at regionen står med den bedst mulige systemunderstøttelse.
Du træder derfor ind i en yderst vigtig stilling, hvor du får mulighed for at udfordre dig selv og lægge nye lag på din faglighed. Dine opgaver vil variere fra IT-projekt til IT-projekt - og afhænger af de kompetencer, som du selv kommer med.
Teamet er forankret hos Kontrakter og Jura, der har ansvaret for kontraktdækning af regionens indirekte forbrug samt udbuds- og kontraktjuridisk støtte. Du bliver tilknyttet en række IT-projekter, hvor du er med fra A-Z med ansvar for planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af IT-udbudsprocesser i tæt samarbejde med Koncern Digitaliserings IT-projektledere og Application Managers. Herunder bl.a.:
Vi ønsker at skabe et stærkt team, der arbejder tæt sammen, inspirerer hinanden, har modet til at turde gå nye veje, og som trives i perioder med travlhed. Et team, der gerne må være en god blanding af nyuddannede og tung erfaring, og hvor en i teamet har tyngden til at kunne træde ind i en chefkonsulentrolle. Chefkonsulenten skal være de tre udbudskonsulenters primære faglige sparringspartner, understøtte udbud gennemført med forhandling samt sikre den nødvendige, løbende nytænkning af aftalegrundlaget for systemanskaffelserne.
Digitalisering er et område med stor kompleksitet og teknologisk udvikling. Derfor prioriterer vi løbende kompetenceudvikling.
Din profil
Vi forestiller os, at du har en mellemlang eller lang, videregående uddannelse, som gerne er suppleret med efteruddannelse inden for projektledelse. Det er en fordel, men ikke et krav, at du har erfaring som IT-udbudskonsulent. Vi ser gerne, at du:
Er du nyuddannet, trives med at tage ansvar og parat til en stejl læringskurve, vil du også kunne komme i betragtning.
Om os
I Koncern Indkøb er vi ca. 60 medarbejdere, som samlet varetager de væsentligste indkøbsfunktioner i regionen, herunder udarbejdelse af kategoristrategier, forbrugsanalyser, udbud, fælles regionale udbud, beredskabslagre og operationelt indkøb. Vi dækker et forbrug på mere end 6 mia. kr. årligt. Vi har et tæt samarbejde med koncernindkøbsafdelingerne i de fire andre regioner.
De strategiske retningslinjer for Koncern Indkøbs arbejde finder du i Region Sjællands indkøbspolitik og i Regionernes indkøbsstrategi
Vi bor i et lyst og moderne, åbent kontormiljø, der blot ligger et stenkast fra Roskilde Station. Du vil opleve god sparring med dine kollegaer, både uformelt og systematisk. Vi vægter faglighed højt, men også et godt kollegaskab, hvor der er plads til grin. Vi lægger alle vægt på at have et tæt og uformelt samarbejde, hvor vi bistår hinanden på tværs af sektionerne.
Vi tilbyder fleksible arbejdstider og muligheden for hjemmearbejde. Der er ledelsesmæssig respekt for god balance mellem privatliv og job.
Koncern Indkøb er en del af Koncern Økonomi. Koncern Økonomi er et tværgående center i Region Sjælland. Centeret ledes af en chefgruppe bestående af direktør og enhedschefer og hovedopgaverne er styring af regionens budget, indkøb og udbud, regnskab og betalingsprocesser for mere end 23 mia. kr., ansvar for regionens økonomi- og indkøbssystem, forretningscontrolling over for regionens virksomhedsområder og tværgående centre, styring af driftsaftalemodel med sygehuse samt en lang række analytiske opgaver. Vi er i alt 110 medarbejdere i Koncern Økonomi.
Interesseret?
Du er velkommen til at kontakte chef for Kontrakter og Jura, Iben Kirsa Søndersted på telefon 20 26 73 35. Send en sms, så vil du blive ringet op hurtigst muligt efter.
Koncern Indkøb holder ferielukket i perioden fra den 24. december til den 1. januar, begge dage incl. Iben bliver chef for IT-udbudsteamet
Vi venter på din ansøgning, så send den senest den 12. januar. Husk at uploade dit CV, eksamensbeviser, og andre relevante bilag sammen med din ansøgning.
Vi forventer at afholde samtaler ultimo januar.
Du må gerne kunne starte den 1. marts 2025 eller snarest derefter.
Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 19.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir